En sand guldgruppe af information

Jeg vidste det egentlig godt. Men jeg blev lige mindet om det her til morgen. dr.dk/podcast. Er I tosset hvor er der mange gode PodCasts på den side.

Jeg sidder lige nu og ser at jeg kan se at 8 ud af de 15 PodCasts jeg abonnerer på er fra dr.dk.
Det er primært Selvsving jeg hører, men jeg har netop fået øjnene, eller rettere ørene op for “Alletiders Historie”, hvor de fortæller lidt dybere om forskellige historiske emner. I skrivende stund sidder jeg og hører om hvornår “danskheden” opstod.

Fedt….. Jeg kan ikke rigtig tænke andet ord at sige om det her. Og nu når vi alligevel stort set er tvunget til at betale licens, så kan vi jo lige så godt prøve at få noget ud af situationen. Og her føler jeg at man får noget for pengene….

Og det er ikke kun radio programmer. Der er faktisk en del af programmerne fra DR1 og DR2 der også bare ligger og venter på at blive hentet og set. Jeg kan nævne So ein ding med Gadget kongen Nicolai Sonne, Tjenesten og Troldspejlet.
Så jeg kan kun sige… kom i gang med at se på mulighederne på dr.dk :-)

Så… nu har jeg reklameret for DRs PodCasts… Så forventer jeg selvfølgelig at DR reklamerer for KrokCast!!

Udgivet i Musik og kultur, Nyheder, Nørderei | Skriv en kommentar

Der sker generelt for lidt

Det er ikke vildt hvad jeg får skrevet på krok.dk for tiden. Jeg ved ikke helt hvorfor, for jeg synes da ellers at der sker nok både med job, og med det private, med sannes graviditet og alt muligt. Måske er det fordi der sker så meget at jeg ikke lige kan overskue at også skulle skrive og PodCaste om det. For KrokCast går det også ret trægt med. Måske man skulle tage sig sammen og få lavet et afsnit :-)
Men her er der da lige lidt status på hvordan det går:

  1. Jobbet: Det går rigtig godt. Jeg har nu været ansat ved Stofa i lige godt 9 måneder. Og dang jeg har lært meget på de 9 månder. Men det der er så dejlig skønt ved det hele er at jeg stadig kan blive ved med at lære nyt i lang tid endnu. Der er varienrede opgaver og et passende ansvar for opgaverner. Gode og hyggelige kollegaer. Så uden at tøve kan jeg godt sige at mit job hos Stofa er det bedste jeg har haft. :-) (fuck jeg lyder som en fedterøv, men det passer nu altså).
  2. Privatlivet: Det går også rigtig godt. Sanne og jeg skal jo giftes den 9. Maj i år. Så vi bruger lidt tid på at planlægge hvordan det skal gribes an, inden for det budget vi har at arbejde med. Og så skal jeg jo til at være far. Sanne er sat til den 31 juli. Så må vi jo se om det bliver en pige eller dreng. Egentlig er vi lige glade, bare det bliver et barn! ;-) . Svigermor er for resten begyndt at strikke. Det er så sødt af hende :-D
  3. Sorgenfri: Jeg synes der er mange hængepartier, og ting der burde laves, og ting der kunne laves. Jeg ville gerne have bedre isolering af badeværelset, jeg ville gerne have gjort noget ved vinduerne, der er af ældre dato. Og så er det ved at være 5 år siden (ja jeg har boet her i 5 år), der blev malet, så det trænger også lidt.
  4. Vægttabet: Jeg ligger og vipper med en morgenvægt på 94-95 kg. Så det ligner en stabil vægt, og med et udgangspunkt på ca 102 kg i August, så er det sgu da egentlig meget godt. Jeg er glad for ikke at være i 0.1 tons klubben. Men det fysiske arbejde i form af løb og træning er jeg godt nok en spasser til. Jeg har ikke andet end dårlige undskyldninger, men de vejer åbenbart nok til at jeg aldrig kommer ud og løbe. Det sker at jeg bruger lidt tid på Wii i træningsrummet hos Stofa

Så sådan ser det ud herfra… :-)

Udgivet i Generelt, Mit liv, Tanker, Vores liv | Skriv en kommentar

Blandet fornøjelse

Jeg går og hygger mig for tiden… Meget… Men jeg er syg. Ikke noget alvorligt. En sær forkølelse, der har sat sig i halsen og ikke mere. Jeg er ikke ør, sløj eller noget, men bare øm i halsen… Sært…. Og så er jeg super glad. Hvorfor… Jamen hvor skal jeg starte…

Jeg skal være far… det er stadig noget der virker ret vildt for mig. Og i fredags var vi inde og få scannet sannes underliv… Så jeg har set hvordan vores barn ser ud. Jeg kan ikke helt huske hvornår jeg sidst har været så glad som da vi kørte hjem fra Silkeborg.

Og så skal jeg jo giftes. Det glæder jeg mig også meget til :-)
Det bliver den 9 maj i år. Puha jeg håber vi når at få det hele på plads ind til da. Men i det mindste så er aftalen på plads med kirken, aftale på plads med et sted vi skal spise, og nogen der leverer maden. Jeg vil nok fortælle en del mere om det i de kommende uger og måneder her på kanalen, men for lige at løfte sløret, så kan jeg sige at det ikke bliver det store show af et bryllup. Vi regner med at det bliver familie og venner der bliver inviteret. Maks 50 da der ikke er plads til flere i de lokaler vi har lejet. Og så bliver det nok sådan lidt mere en reception end hvad man normalt forbinder med bryllup med suppe,steg og is. :-)

Og til de romantiske anlagte så ja… jeg har lovet Sanne at lære at danse vals ;-)

På jobbet synes jeg også det går ret godt… Jeg er så glad hver morgen når jeg møder ind i Horsens, og er lige så glad når jeg tager hjem…. Jeg tror det er sundt (ret mig hvis jeg tager fejl).

Ellers så er der ikke så meget andet at at sige.. lidt modgang med sygdom, og så medgang… Jeg er vist lykkens pamjulefis for tiden! :-P

Som en ekstra bonus så var det jo i dag Obama blev præsident… Og det er da bestemt noget der trækker mit humør endnu mere op :-)

Udgivet i Mit liv, Nyheder, Vores liv | Tagget , , | Skriv en kommentar

En mangelvare

Hvad skal vi have og spise i morgen?
Det er et spørgsmål jeg stiller Sanne og mig selv. Jeg er jo ikke den mest kræsne, så det er primært Sannes smagsløg, der præger svarets udfald.
Forleden var svaret: “Boghvedegrød”. Fint fint. Det tager vi. Men til sådan noget grød skal man jo bruge forskellige ingredienser. Herunder sødmælk og ….. *tam tam tam* …. Boghvedegryn. Begge ting var ikke at finde i vores udvalg af friske råvare, så jeg ville dagen efter køre forbi Stilling Brugs på vej hjem fra arbejde. Og det er præcis hvad jeg gør.
Jeg går i brugsen og finder mælken. Men da jeg når til gryn-afdelingen, går møllen i stå. De har havregryn og byggryn, men ikke noget boghvedegryn. Jeg leder og leder, men finder ikke noget. Jeg får fat i en medarbejder og spørger om hvor de mon gemmer boghvedegryn. Efter 5 minutters leden, to telefon opkald, og en tur ud på lageret må den hjælpsomme ungarbejder meddele at de IKKE har nogen boghvedegryn på lager.
Nå, jamen det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg beslutter at give Brugsen i Hørning, der ligger ca 5 km væk, en chance. Det er en større Brugs, og de plejer altid at have sådan noget. Men efter at være ankommet til Hørning og gået lidt rundt i butikken måtte jeg sande at der heller ikke var nogen gevinst i denne butik. De havde faktisk mindre udbud i gryn, da de ikke en gang har byggryn.
Da jeg kommer ud af brugsen tænker jeg at jeg som sidste mulighed vil slå et smut forbi fakta, der ligger over for Brugsen i Hørning. Og tænk sig… af alle steder … i Fakta … havde de sørme heller ikke boghvedegryn.
Jeg greb mobilknoglen og ringede hjem til Sanne og meddelte at boghvedegryn åbenbart er en mangelvare, og hvad hun gerne ville have i stedet for. Jeg fik så nævnt at de i Brugsen i Stilling havde byggryn, så det besluttede vi at lave i stedet for. Så ud i KrokMobilen, og så tilbage til Stilling, hvor jeg til sidst fandt byggryn, hvorefter jeg kunne køre hjem til Sanne så vi kunne få lavet en portion grød.
Der var dog nogle rester fra to dage i forvejen, som gerne skulle spises, så jeg tog en omgang rodmek rester, og Sanne fik en portion byggrød.

Er boghvede gryn mod ved forsvinde fra markedet. Er der en fejlstået høst af boghvede? Eller har udbudet overhalet efterspørgelsen, og markedet for boghvede er kolapset?
Jeg ved det ikke, men vi blev mætte, og det er vel det vigtigste :-)

Udgivet i Generelt, Mit liv, Tanker | Tagget , , | Skriv en kommentar

OMG. Endnu et nyt nytårs indlæg

For ca et år siden postede jeg OMG et nyt nytår, hvor jeg lige som gjorde status for hvad der var sket i 2007 i min lille isolerede verden. Lige nu har jeg tænkt mig at gøre det samme for året 2008.
Lad mig se, hvor pokker skal jeg starte, for jeg synes der er sket så meget i det forgangende år.
Med chance for at lyde som Sys Bjerre prøver jeg:

  • Jeg har prøvet at arbejde i SOK i ca 4 måneder og fandt ud af at det var bare for kedeligt
  • Jeg har droppet Søværnet for at blive civil
  • Jeg har fået et job jeg er SÅ glad for hos Stofa
  • Jeg er blevet et år ældre
  • Jeg har sammen med Sanne holdt endnu en festival (kombineret med flytsammen fest og fødselsdag)
  • Jeg vejer nu under 100 kg (95 kg)
  • Jeg har næsten fået lavet vores udeskur i stand (Sannes Palæ – Et par måneder mere så burde det være færdigt)
  • Jeg har fået en iPhone – og Sanne har fået en Mac :-D
  • Jeg er flyttet sammen med Sanne (og har fået kat)
  • Jeg har friet til Sanne (og hun sagde ja)
  • Jeg har fået at vide at jeg skal være far! (Den 1. august 2009)

Som du kan se så er der sket en del i mit liv i de sidste 365 dage. I sær de sidste to punkter.
Jeg kan ikke sige mere end at jeg er glad for at Sanne sagde ja, og endnu mere glad for tanken om at skulle være far. Man skal jo nok passe lidt på når man udtaler sig om så store ting. Men det er vist noget af det bedste der er sket for mig.
Med disse ord vil jeg bare sige Godt nytår til jer allesammen. I sær dig! :-)

For resten så kan du følge planerne om vores bryllup og vores kommende barn på søster siden sanneogenny.dk

Udgivet i Generelt, Mit liv, Nyheder | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Jul igen

Så skal vi til det igen. Skulle du ikke have opdaget det endnu så er det jo ved at være jul. For nogen helt fantastisk. For nogen noget der helst bare skal overståes. For mig er det lidt specielt, da det er første gang sanne og jeg skal holde jul sammen. Jeg glæder mig faktisk lidt mere end jeg plejer. Måske er det også fordi jeg sådan er blevet lidt mere afslappet med det hele efter jeg er blevet civil. Måske fordi jeg er kommet ind på en anden hylde hos Stofa. Der er sikkert mange ting der spiller ind, men jeg er sikker på at denne jul bliver mindst lige så god som alle de andre juledage jeg har oplevet :-)
Rent geografisk skal vi fejre jul hos sannes forældre. Også 1. juledag holder vi så hos mine forældre.

Kan du nu have en rigtig dejlig jul sammen med din familie.

EDIT
PS. Som nogen jo ved har jeg været i gang med at tabe mig siden sommer. Da jeg stod på vægten den 24 dec. stod den på 94.6 kg. Så mit mål med at nå 95 inden jul må jo siges at være nået.
Så må vi se hvor meget jeg tager på i løbet af julen.
Altså 7 kg blev det til siden August.
Min vægt har den sidste måneds tid lagt stabilt på de 95kg +/- 600 gram :) . Jeg må sige at det er overrasknede hvor meget de 7 kg har betydet. Jeg synes det er blevet lidt mindre belastende med trapper, plus jeg er sluppet af med de karakteristiske “love handles” eller bildæk. Orv ja, jeg er gået en størrelse ned i bukser :-)
Vi må se hvordan det går efter nytår om jeg bliver ved med at tabe mig, eller jeg bliver på de 95 kg. Hvis jeg skal ramme et BMI på 25 skal jeg ned på ca 88. Så man kan jo sige jeg er halvvejs

Udgivet i Generelt, Mit liv, Slankeri | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Bump

Det gik op for mig, at jeg ikke rigtig har skrevet i lang tid. Og det skal der da gøres noget ved.
Sagen er, at der er jo så meget at se til her og der og alle vegne. F.eks. fik jeg i dag lavet lysning/vinduesindfatning i vaskehuset/udeskuret (det, der hedder Sannes Palæ). Og mens jeg stod og lavede det, kom jeg i tanke om, at det er ca 5 år siden vinduet blev skiftet. Så er det vel heller ikke for tidligt, man fik lavet lysningen. Og mit projekt med at sætte skur i stand er også ved at ligne en succes. Der mangler lige at blive tapeseret, malet og så fod- og skyggelister. Så er den hjemme! :-) . For den da, hvor føler jeg mig handy, når jeg går ude i det skur og tænker: Det har jeg sgu lavet. Der er selvfølgelig et par stykker eller tre, der har hjulpet mig, og I (du/I ved selv, hvem du/I er) skal have mange tusind tak for hjælpen. Lige nu vil jeg gå i seng. Her var lidt livstegn fra mig til dem der havde overvejet at sætte en eftersøgning i gang! ;-)

Hyg jer :)

Udgivet i Generelt, Mit liv | Tagget | Skriv en kommentar

Krok 2 Go

I forbindelse med at jeg har fået en iPhone har jeg fået fikset to ting.
1. Et program til at håndtere WordPress på iPhone…
2. Et plug-in der laver et specielt theme til folk, der besøger krok.dk med en mobil enhed (som f.eks. iPhone).

Så når du besøger krok.dk fra din iPhone eller lignende, så hedder siden Krok2go :-)
Bare så du ved at du er havnet på det rigtige site, selvom det måske ikke ser ud som det plejer.
(jeg ved at der var nogen der blev overraskede, da jeg skiftede til wordpress).

Udgivet i Generelt, Nørderei | Tagget , | En kommentar

Nyt legetøj

Nu har jeg igen fået nyt legetøj. hvad mon det er. En iphone! Nej hvor er det et sjovt legetøj :-D nu skal jeg så lige til af vende mig til det lidt specielle tastetur. Det gør jeg blandt andet ved at skrive dette indlæg på den. Det går langsomere end at skrive på en almindelig computer, men det er da noget jeg kan overleve.
Jeg er så super vild med at man får sådan en historik på sms. Mange fede ting. jeg fandt også et lille program der kombinerer touchscreen og microfon. Resultat: min iphone er blevet til en fløjte. Det var sgu da meget kreativ fundet på.

Udgivet i Generelt, Mac | Tagget | Skriv en kommentar

Da verden stod stille og helvede frøs til is.

Endnu en gang er der koldt i helvede og alle holder vejret. Og hvorfor?

Jeg har været nede på knæ og fri til Sanne! :-D

Jeg har tænkt over det i et godt stykke tid, og i lørdags synes tidspunktet at være passende.
Så lige midt i Borthe med blæsten, mens Clark Gable charmer pigerne for vildt, var det jeg faldt på knæ, og spurgte om hun ville gifte sig med mig. Og hun sagde ja :-)

Så snart er Krok en gift mand. Vi ved ikke hvornår det bliver, men jeg er sikker på jeg får det nævnt her på siden og på søstersiden sanneoglenny.dk :-)

Udgivet i Mit liv, Nyheder | 2 kommentarer