Nyt nyt nyt

Så har jeg haft spenderebukserne på igen.

Jeg har været ude og købe barnevogn (sammen med Sanne). Sådan en fin Oddervogn. Rigtig smart og let at klappe sammen og den kan være i bagagerummet på Corollaen.

Så har jeg været ude og købe tøjet jeg skal giftes i. Synes selv det er ganske pænt. Det synes Kenni, Sanne og et par af Sannes veninder også, så den må da gå lige hjem :-).

Også forelskede jeg mig i et nyt objektiv til mit kamera, men desværre var det i restordre, så det har jeg ikke købt (endnu).
I stedet for købte vi nogle nye senge. Sanne har længe sagt at hun ikke sover så godt i sin, da den er for hård. Så nu skulle det altså være. Vi håber sengen holder i de 15 år garantien dækker 🙂

Endeligt så er der bestilt nye vinduer til Sorgenfri. Energiklasse A, træ/alu rammer og lydisolerende. Nej nej nej hvor bliver der stille i Sorgenfri fremover. Og varmt også. For de gamle termoruder giver ikke helt så meget isolering. Og så får vi forresten også monteret en radiator ovenpå. Så lækkert!

Hold da op Krok, sig mig har du vundet i Lotto eller noget? Til det kan jeg bare sige: Ja det har jeg faktisk. Og ikke bare 4 rigtige med en gevinst på 40 kr. Der skete noget så specielt som at jeg havde 6 rigtige plus et tillægstal, hvilket gav i nærheden af 165.192 kr! FUCK tænkte jeg godt nok da jeg så mailen fra Danske Spil. Troede dælme først at det var en eller anden plat mail. Men den var sgu god nok. Så tirsdag den 24. marts tikkede der sgu lige et stort beløb ind på min konto. Men jeg føler mig nu ikke specielt rig, for jeg har faktisk allerede brugt alle pengene. Men føler selv de er blevet brugt ret godt 🙂

Åh ja, Corollaen er også blevet betalt helt 🙂

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Mit liv. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Nyt nyt nyt

  1. Jens Peter skriver:

    Tillykke med millionerne! (eller, 1/6 mill, men alligvel 😀 ) Så kan jeg prale med, jeg kender en der faktisk har vundet mere end 200 kr…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *