Jeg har ikke snakket så meget om det på krok.dk.
Men på det sidste har jeg søgt lidt jobs her og der. Og nu er der altså bid. Fra den 1. maj er jeg ikke længere ansat i søværnet. Jeg var lige ved at regne lidt på det og det viser sig at jeg har været ansat i majestætens tjeneste i 100 måneder! Det var da et dejligt lige tal 🙂
Men hvad skal du så lave, Krok? Jo ser I, jeg har fået et job hos Stofa i Horsens, hvor jeg skal være en IT-blæksprutte agtig ting i deres nørdafdeling. Det bliver SÅ fedt at prøve noget nyt. Så den næste månedstid skal jeg gå og forberede mig mentalt på at sige farvel til det der har været min hverdag og en stor del af mit liv de sidste otte år. Det er vel lidt vemodigt, men på den anden side er det også en dag jeg har set frem til i lang tid.
Nu vil jeg gå i seng.
Tillykke Krok!
Og velkommen i de civiles rækker 😉