Kategori: Generelt

De overordnede ting

  • OMG. Endnu et nyt nytårs indlæg

    For ca et år siden postede jeg OMG et nyt nytår, hvor jeg lige som gjorde status for hvad der var sket i 2007 i min lille isolerede verden. Lige nu har jeg tænkt mig at gøre det samme for året 2008.
    Lad mig se, hvor pokker skal jeg starte, for jeg synes der er sket så meget i det forgangende år.
    Med chance for at lyde som Sys Bjerre prøver jeg:

    • Jeg har prøvet at arbejde i SOK i ca 4 måneder og fandt ud af at det var bare for kedeligt
    • Jeg har droppet Søværnet for at blive civil
    • Jeg har fået et job jeg er SÅ glad for hos Stofa
    • Jeg er blevet et år ældre
    • Jeg har sammen med Sanne holdt endnu en festival (kombineret med flytsammen fest og fødselsdag)
    • Jeg vejer nu under 100 kg (95 kg)
    • Jeg har næsten fået lavet vores udeskur i stand (Sannes Palæ – Et par måneder mere så burde det være færdigt)
    • Jeg har fået en iPhone – og Sanne har fået en Mac 😀
    • Jeg er flyttet sammen med Sanne (og har fået kat)
    • Jeg har friet til Sanne (og hun sagde ja)
    • Jeg har fået at vide at jeg skal være far! (Den 1. august 2009)

    Som du kan se så er der sket en del i mit liv i de sidste 365 dage. I sær de sidste to punkter.
    Jeg kan ikke sige mere end at jeg er glad for at Sanne sagde ja, og endnu mere glad for tanken om at skulle være far. Man skal jo nok passe lidt på når man udtaler sig om så store ting. Men det er vist noget af det bedste der er sket for mig.
    Med disse ord vil jeg bare sige Godt nytår til jer allesammen. I sær dig! 🙂

    For resten så kan du følge planerne om vores bryllup og vores kommende barn på søster siden sanneogenny.dk

  • Jul igen

    Så skal vi til det igen. Skulle du ikke have opdaget det endnu så er det jo ved at være jul. For nogen helt fantastisk. For nogen noget der helst bare skal overståes. For mig er det lidt specielt, da det er første gang sanne og jeg skal holde jul sammen. Jeg glæder mig faktisk lidt mere end jeg plejer. Måske er det også fordi jeg sådan er blevet lidt mere afslappet med det hele efter jeg er blevet civil. Måske fordi jeg er kommet ind på en anden hylde hos Stofa. Der er sikkert mange ting der spiller ind, men jeg er sikker på at denne jul bliver mindst lige så god som alle de andre juledage jeg har oplevet 🙂
    Rent geografisk skal vi fejre jul hos sannes forældre. Også 1. juledag holder vi så hos mine forældre.

    Kan du nu have en rigtig dejlig jul sammen med din familie.

    EDIT
    PS. Som nogen jo ved har jeg været i gang med at tabe mig siden sommer. Da jeg stod på vægten den 24 dec. stod den på 94.6 kg. Så mit mål med at nå 95 inden jul må jo siges at være nået.
    Så må vi se hvor meget jeg tager på i løbet af julen.
    Altså 7 kg blev det til siden August.
    Min vægt har den sidste måneds tid lagt stabilt på de 95kg +/- 600 gram :). Jeg må sige at det er overrasknede hvor meget de 7 kg har betydet. Jeg synes det er blevet lidt mindre belastende med trapper, plus jeg er sluppet af med de karakteristiske “love handles” eller bildæk. Orv ja, jeg er gået en størrelse ned i bukser 🙂
    Vi må se hvordan det går efter nytår om jeg bliver ved med at tabe mig, eller jeg bliver på de 95 kg. Hvis jeg skal ramme et BMI på 25 skal jeg ned på ca 88. Så man kan jo sige jeg er halvvejs

  • Bump

    Det gik op for mig, at jeg ikke rigtig har skrevet i lang tid. Og det skal der da gøres noget ved.
    Sagen er, at der er jo så meget at se til her og der og alle vegne. F.eks. fik jeg i dag lavet lysning/vinduesindfatning i vaskehuset/udeskuret (det, der hedder Sannes Palæ). Og mens jeg stod og lavede det, kom jeg i tanke om, at det er ca 5 år siden vinduet blev skiftet. Så er det vel heller ikke for tidligt, man fik lavet lysningen. Og mit projekt med at sætte skur i stand er også ved at ligne en succes. Der mangler lige at blive tapeseret, malet og så fod- og skyggelister. Så er den hjemme! :-). For den da, hvor føler jeg mig handy, når jeg går ude i det skur og tænker: Det har jeg sgu lavet. Der er selvfølgelig et par stykker eller tre, der har hjulpet mig, og I (du/I ved selv, hvem du/I er) skal have mange tusind tak for hjælpen. Lige nu vil jeg gå i seng. Her var lidt livstegn fra mig til dem der havde overvejet at sætte en eftersøgning i gang! 😉

    Hyg jer 🙂

  • Krok 2 Go

    I forbindelse med at jeg har fået en iPhone har jeg fået fikset to ting.
    1. Et program til at håndtere WordPress på iPhone…
    2. Et plug-in der laver et specielt theme til folk, der besøger krok.dk med en mobil enhed (som f.eks. iPhone).

    Så når du besøger krok.dk fra din iPhone eller lignende, så hedder siden Krok2go 🙂
    Bare så du ved at du er havnet på det rigtige site, selvom det måske ikke ser ud som det plejer.
    (jeg ved at der var nogen der blev overraskede, da jeg skiftede til wordpress).

  • Nyt legetøj

    Nu har jeg igen fået nyt legetøj. hvad mon det er. En iphone! Nej hvor er det et sjovt legetøj 😀 nu skal jeg så lige til af vende mig til det lidt specielle tastetur. Det gør jeg blandt andet ved at skrive dette indlæg på den. Det går langsomere end at skrive på en almindelig computer, men det er da noget jeg kan overleve.
    Jeg er så super vild med at man får sådan en historik på sms. Mange fede ting. jeg fandt også et lille program der kombinerer touchscreen og microfon. Resultat: min iphone er blevet til en fløjte. Det var sgu da meget kreativ fundet på.

  • Det er vel en god ting

    Jeg er faktisk i godt humør.

    Obama!!! Merer behøver jeg ikke sige!!!!!

    og så er der lige denne her video

    Jo jeg tror der er meget at være glad for lige nu 🙂

  • Sløve Krok

    Nogen har bemærket at krok.dk har kørt abnormt langsomt i de sidste par dage. Det var en fejl i min firewall, som nu skulle være løst. Hvis I oplever at det stadig går meget langsomt så hiv lige fat i mig 🙂

    Ellers går det godt. Jeg er bare træt, så jeg vil tage mig en morfar lige nu.

  • Lige lidt ferie igen

    Nu har jeg sørme lige 14 dages ferie. Det er darjligt.
    Og hvad skal man så lave i 14 dage. Sanne og jeg har store planer om at vi skal have gjort noget ved haven.
    Vi har allerede været i gang her i weekenden, og vi har fået tyndet godt ud i Sorgenfri haven. Fået tyndet ud i diverse buskadser, fået skåret et dødt hyldebærtræ ned, fået revet fire bambus buske op og fået fældet et grantræ. Jojo. Der sker meget. Men den største opgave ligger stadig foran os. Festpladsen (der ved bålpladsen) skal have en ordentlig overhaling og så skal vi have anlagt bed til kartofler (vi skal være kartoffelavlere næste år (Jeg skifter eventuel navn til Oluf Sand)). Så jo… der er MEGET at se til endnu. Hvis der er nogen der trænger til at være havemenneske for en stund skal I være så hjertelige velkomne til at komme og give en hånd med 🙂

    Og det er ca hvad der sker i denne ende af internettet! 🙂

  • Endnu en milepæl!

    Jeg kan se at mine bestræbelser på at komme ned i vægt har båret frugt. Da jeg stod op på vægten her til morgen kunne jeg konstatere at jeg ikke er med i 0.1 tons klubben mere! Hurraaaaaaaay.
    Jeg startede ud med at veje 102, og nu står den på 99,9! Weeeeeee. Det drejer sig om 2.1 kg på ca 14 dage ved blot at spise lidt mindre og holde mig fra kagerne på kontoret. Okay, jeg har været et par gange på stepperen, men ikke nok til at det skulle betyde noget. Vi må se om udviklingen fortsætter. Jeg regner dog ikke med at vægttabet vil fortsætte på denne måde. (Det er vist noget med at vægttabet går hurtigst de første par uger, og så går det lidt langsommere. Men som sagt; vi ser hvordan det går.

    Min plan er at nå under 95 kg omkring juletid.

  • Slut på festival

    Vi fik holdt festival, og den var yderst velbesøgt (da vi var flest var vi 22). Og der blev snakket, hygget, krokket (vi spillede krokket! 😉 ) podcasted, drukket øl, og bål var der også.
    Vi var meget glade for at folk havde tid og lyst til at kigge forbi 🙂

    Sanne og jeg vil endnu en gang sige tak for gaverne.

    Vi regner med at gentage successen næste år og jeg vil arbejde på at få meldt en dato ud så hurtigt som muligt, så folk kan notere ned i god tid.