Hvad nu hvis…. Hvor mange gange har vi ikke stillet os selv dette spørgsmål? Og det var lige præcis hvad jeg gjorde da jeg forleden kørte forbi en synoptik, der reklamerede med den meget omtalte aldersrabat. For dem der ikke skulle vide det så går konceptet ud på at man får 33% rabat, hvis man er 33 år, 44% rabat, hvis man er 44 år, og såfremdeles. Og da tænkte jeg ‘hvad nu hvis man er 101 år’. Hvad så? Har synoptik så besluttet sig for at punge ud. Og hvorfor har de gjort dette tiltag? Er det mon for at vise verden: ‘Se, der er også fordele i at blive gammel’. Måske ønsker de at vi alle, med udsigt til billigere briller, vil fremskynde vores alder et par årtier. Eller måske er det mere i stil med: ‘Fordi du er en lille møgunge, så skal du betale noget mere’. Simpelthens synoptiks måde at pointere over for det danske folk, at børn har det for godt. At lave økonomiske sanktioner mod børn i aldersgruppen 0-10 år. Det svarer vel lidt til når forældre siger til deres børn :’hvis du ikke er sød, så får du ingen lommepenge’, men deres budskab er her bare: Hvis du ikke er gammel nok, så må du gå rundt med de billige hinkestensbriller, til du kan få råd til et par, hvor du kan få en fornuftig rabat’. Er det mon synoptiks mening at gøre alle svagtseende børn i det danske samfund til mobbeofre ved at forsyne dem med et sæt flaskebunds-briller. Jeg ved det ikke… I rest my case…. Jeg sover i min kasse!
Kategori: Tanker
Nogle af de tanker jeg gør mig
-
Rørende smuk Musik
Ja, nu er det så gået hen og er blevet store bededags ferie. Ikke fordi jeg har tænkt mig at bruge tiden på at bede til nogen.
Men altså jeg har sidder her foran computeren og taster som en gal, men der er musik på i baggrunden. Og lige pludselig skete det. Computeren mente at jeg trængte til at høre temaet fra Matador. Og til dem der ikke ved det, så er jeg 100% fan af Matador. Simpelthen det bedste stykke kultur der er lavet i nyere tid. Og ikke mindst musikken. Der må vi alle tage hatten af for Bent Fabricius-Bjerre og sige at han har ramt plet. Det er så rørende og medtagende. Og det får mig til at tænke på noget jeg filosoferede over i toget på vej hjem i eftermiddags. Der sad jeg og stirrede ud af vinduet og hørte noget stille musik på min iPod (Skjult reklame, som nu ikke er skjult mere). Mens fyn farede forbi med 140 km/t hørte jeg lige pludselig “Tchaicovskis Piano Koncert nr 1”. Og det kan da være at Peter Tchaikovski har tænkt noget andet, da han skrev musikken, men for mig kan jeg ikke komme i tanke om andre stykker musik med så meget kærlighed, følelse og passion i. Og efter jeg havde tænkt over det i et par sekunder eller 3, så kom jeg til at tænke på hvordan gutterne ville reager hvis jeg kom med en CD og sagde: “Nu skal I bare høre musik med kærlighed, følelse og passion for alle pengene”. Jeg tror der vil være ca 3-4 sekunders pinlig tavshed, hvorpå der vil blive peget en del fingre og blive sagt en masse udtryk hvor ordet ‘homo’ indgår.
Altså er det bare ikke ‘in’ at vise at man har følelser når man er fyr. Men nu er jeg jo normalt heller ikke ‘in’, eller nok mere; jeg er ikke lige kendt for at være trendsætter. Så det skulle vel ikke træde over tæerne hvis man viser lidt følelse. Og jeg har så haft ørene lidt på stilke og lyttet ‘lidt andeledes’ end jeg plejer, og har derved langt mærke til at der er faktisk en del følelse og kærlighed i meget musik. Lige nu sidder jeg f.eks. og hører ‘Svantes lykkeligste dag’ (#livet er ikke det værste man har….), og jeg må sige at jeg tidligere ikke har kunne tage Poul Dissings måde at synge på. Men med de rette lyttelapper kan man jo høre at det er lutter kærlighed han ligger i stemmen. Det får mig uvilkårligt til at tænke på min dansk lærer fra Efterskolen (Hanne Mols), der sagde at jo mere man hører Poul Dissing, jo mere kommer man til at elske ham. Og der er så åbenbartt først nu lige godt 6 år efter det går op for mig at hun jo faktisk havde ret…. Det må jeg huske at sige til hende når jeg skal til gammelelevdag på kristhimmelfartsdag 🙂
Nå, nu vil jeg læne mig tilbage og høre noget mere følelsesladet musik! -
Tanken der blev væk
Nu sidder jeg her….. Fuldstændig frustreret… På nippet til er nervøst sammenbrud. Årsag: En af mine tanker er blevet væk. Og nu ville jeg jo gerne have bedt jer om at hjælpe mig med at finde den. Men sagen er at jeg kan ikke huske hvad det er for en tanke der er blevet væk. Jeg ved bare at der er noget der mangler. Med andre ord, tanken har tilsyneladende gjort en del for at slette sine spor inden den blev væk, hvilket kunne få de fleste til at overveje om den nu også er blevet væk eller om den i stedet for er gået under jorden.Men hvad ville fordelen være? Er det fordi tanken blev træt af mig, eller er det mine egne tanker der konspirerer i mod mig. Er det mon starten på en masseudvandring af tanker og måske endda hjerneceller, eller er det en terrorcelle af tanker, der har samlet sig for simpelthen at efterlade mit hoved i en slagmark af smadrede drømme og ideer.Men hvis det nu skulle være tilfældet at der faktisk er ved at udbryde krig i mit indre Neurologiske land, hvad skal jeg så gøre? Begynde at rekrutere antiterrorkorps, (Potentialer kunne vel findes i en CS-klan), ville måske være løsningen. Men det ville dog være et drastisk skridt i den forkerte retning, for jeg vil mene at erklære krig mod sig selv er lidt en falliterklæring. En borgerkrig er ikke hvad jeg har brug for lige nu. En anden sansynlig mulighed var at tanken der er blevet væk bare er gået sig en tur, og at den kommer igen senere. Jeg håber på det bedste, for… ja, mit eget bedste.
-
En Blog – Og hvad så?
Tja, jeg har tænkt meget over hvorfor jeg skulle have mig en blog. Og så kom jeg til konklusionen ‘hvorfor ik’?Jeg må så sige at jeg har ikke de store forventninger til min blog, med hensyn til hvem der vil læse den, og hvor mange. Men min kære søster lærte mig engang, at hvis der er nogen der vil bruge tid på at skrive det ned, er der også nogen der vil bruge tid på at læse det op. (Ja, okay, det var ikke helt ordret det hun sagde, men noget i den stil).Men hvad skal indholdet af en webblog så være. Jeg har surfet nettet rundt og læst lidt i diverse blogs. Og jeg har måtte konstatere at der vist ikke er nogen rød tråd når det kommer til indholdet af en blog. Der er blogs med tips og triks, hvad man har oplevet, hvad man synes, hvad man kan li, hvem man ikke kan li, der er Vinblogge (Se linket til højre :-)), og… ja, der er vel nærmest ingen grænser. Så derfor har jeg valgt at min blog IKKE skal handle om noget bestemt. Det bliver altså ren improvisering det hele. Jeg har dog søgt at strukturer min improvisering lidt ved at lave nogle forskellige kategorier. PT er der 4, men der kommer vel flere, men de nuværende er som følger:1: Generelt, det er… ja, generelt2: Mit Liv, kommer til at om handle hvad der er sket, hvad der ikke er sket, og hvad der godt måtte ske i mit liv :-). Det bliver sikkert også her min store interesser bliver omtalt, så du / I kan være helt sikker på jævnligt at støde ind i udtryk fra Harry Potter, Babylon 5, HitchHikers Guide to the Galaxy samt en masse crap tegnfilm (simpson, Family Guy etc.).3. At tænke sig, Folk der kender mig lidt bedre end gennemsnittet, ved jeg har for vane at gøre mig nogle mærkelige tanker. Tit har jeg haft lyst til at skrive disse ideer/tanker ned, og nu har jeg jo så muligheden.4. Nyheder, jah, giver det ikke sig selv. Det som jeg selv synes er interessant…’Som det ser ud lige nu er jeg meget spændt på hvem der kigger forbi, og hvem der så faktisk giver sig tid til at læse det jeg har skrevet. Det var hvad jeg havde at sige i denne omgang.Må du komme vel i seng, og sove godt.