Blog

  • Nyt og gamle skriverier

    eg er ikke helt sikker på om jeg tør tage skridet. Simpelthen at droppe mit eget CMS på krok[prik]dk På en eller anden måde føler jeg at det ville være dumt, for jeg har jo selv kodet hver en linje, og lige gyldigt hvor slamagtig koden måtte være, ja så er det min. Men der er jo så mange blogs der er baseret på WordPress, og jeg må da indrømme at de både design og funktionsmæssigt er krok[prik]dk langt teknologisk overlegne. Hvad synes I, som læser min blog? Er det mon ved tiden jeg skifter koden, der har ca 3 år på bagen ud med noget nyt ud fra betragtningen at forandring fryder, eller skal jeg blot fortsætte som altid ud fra betragningen: Forandring for forandringens skyld er dumt.
    Men midt i alle overvejelserne kommer jeg til at tænke på strofen i 5. vers fra den klassiske højskolesang: Jeg elsker den brogede verden, der lyder således: “Kamp må der til, skal livet gro, thi evig stilstand er død!”
    Så måske skal der forandring til for at jeg ikke skal dø. Er der nogen der kan hjælpe mig her. (Ja havde jeg wordpress kunne jeg have startet en afstemning, men jeg kan nu kun appelere til at du smider en kommentar hvor du tilkendegiver din mening).

    I dag vil jeg afslutte med sidste vers af selv samme sang
    Og derfor elsker jeg verden
    trods al dens nød og strid;
    for mig er jorden skøn endnu
    som i skabelsens ungdomstid!

    Ohhh… (med chance for at lyde plat)… Theres just one more thing.
    De gamle skriverier. Min måde at formulere mig på er blevet positivt kommenteret op til flere gange, og jeg er sågar blevet spurgt om jeg havde overvejet at blive forfatter. Og ja, det har jeg faktisk. En gang for nogle år siden var jeg i gang med at skrive en slags eventyr. Men de sidste par år har jeg været ramt af skriveblokkering og andre dårlige undskyldninger. Men for at min historie ikke skal gå helt i glemmebogen, bringer jeg her starten på min historie. Det er kun ca en side der er med her, og hele historien har jeg vurderet vil fylde mellem 500 og 700 sider, så hvis du ikke føler du får fat i nogen dybere mening, så er det fair nok!
    Enjoy
    ——————–
    Ca midt i verden, måske lidt til venstre ligger Conan. Et stort område med skov mark og eng så langt øjet rækker. Midt i det hele løber den store Tårnflod, der udspringer fra Tårnbjerne langt mod nord. Og på Østbredden af Tårnfloden ligger den store Agerskov. Når mørket falder på over Conan vil man se små lys spredt ud over landskabet. Og lytter man efter vil man sikkert høre munter, nærmest fortryllende, musik og sang. Dette skyldes at Conan er beboet af hebianer. Sådan nogen har du sikkert ikke set eller hørt om før.
    De er nogle små væsner der ikke er mere end ca 4 fod høje, lette og spinkle, og lever normalt i skoven. De ser ikke ud af så meget, men som så mange andre ting i verden, så er ting ikke altid hvad de ser ud til at være på overfladen.
    De har mange særprægede træk og er på mange måder den særeste skabning i verden. Men det der gør dem mest særprægede er deres magiske kræfter. Alene deres tilstædeværelse i skoven, hvor de bor, gør at dyr, planter, og de selv trives ekstra godt.
    De lever et stille og roligt liv, de kan ikke li’ at gøre et noget særligt ud af deres tilstedeværelse, og jo mindre opmærksomhed de får jo bedre.
    Dagen var startet som de fleste dage starter i den lille by Talka. Det var ved at være forår og blomsterne var begyndt at springe ud. Halfdan, en ung hebian, vågnede tideligt denne morgen. Han var fast besluttet på at i dag var dagen hvor han ville gå sig en tur lidt væk fra byen, ind i Agerskoven. Mest for at se noget mere end den lille del af skoven han havde set indtil videre. Han havde gået og tænkt på det et par dage, men nu skulle det være. Måske skulle han også tage at overnatte ude i skoven. Han havde tit overnattet ude i skoven sammen med sin far og storebror, men det var ved at være længe siden, og det havde også kun været lidt uden for byen. Denne gang ville han gå lidt længere, og alene. Og så var planen at han ville finde sig et stykke træ til sin fløjte. Han var snart 16 år og han mente at det var ved at være ved tiden at han fik snittet sig en.
    Fløjten er en vigtig ting for en hebian. Mest fordi hebianer har en kærlighed til musik. Men også fordi deres magiske kræfter gør, at imens fløjten bliver snittet overføres en del af deres magi til fløjten. Med fløjtens klang kan ejermanden sprede glæde og sorg, frygt og mod. På den måde bruger de den som våben mod dem der vil dem ondt, til at sprede glæde hvor der er sorg og så uendelig meget andet. En magisk fløjte er jo ikke heller ikke en dårlig ting at have ved hånden.
    Halfdan gik udenfor huset, en forholds lille træhytte, der var bygget op ad et stort træ, så træet var den ene sidemur af hytten. På taget var der et lag mos der vidnede om at huset havde stået i mange år efterhånden. Han stod og kiggede lidt mod øst og så solen stå op, kiggede lidt mod vest hvor han kunne se to af de tre måner, som blev mindre synlige i takt med at himlen blev mere blå.

  • Pausetid

    Det har været pause tid alt for længe her på krok.dk, men det vil jeg nu prøve at råde bod på. Jeg har jo som tidligere nævnt atter en gang været ude og sejle. I fredags kom jeg så tilbage til DK, og har brugt weekenden sammen med Sanne. I går (mandag) begyndte jeg på 3. ud af i alt 4. cisco semester i min CCNP uddannelse. Når September rinder ud skulle jeg gerne være færdig med båd 3 OG 4 semester. Det er skøøøønt!Jens-Peter efterlyste et postkort fra min færd, og jeg har fået skrevet et postkort. Når jeg kommer i nærheden af mit kamera skal jeg nok tage et billede af det og lægge det her så I alle kan læse det :-)Ikke fordi jeg ikke vil skrive mere om tidens tand, men fordi jeg har noget Cisco flaf jeg SKAL have læst til i morgen, bliver jeg desværre nødt til at stoppe nu.Det bliver højst sandsynligt i weekenden jeg skriver igen 🙂 Så til da; hold jer muntre!

  • Mub mub

    Så er det atter en gang tid. Jeg skal afsted nord på. Denne gang skal vi op og sige hej til Sirius patruljen og hjælpe dem med at ligge proviant ud i deres depoter langt oppe ad den kolde grønlandske østkyst.Egentlig skulle jeg have været afsted i tre måneder, men fordi jeg skal på de sidste to moduler af CCNP skal jeg derfor hjem i hele september. Sådan alt taget i betragtning, så er det da godt nok. Jeg tror ikke lige jeg kunne overskue en tre måneders tur lige nu :-S.Ellers er der ikke så meget at sige fra denne side af nettet. Jeg har lige slået græs, jeg har lige sat noget tøj til vask og her lige om lidt har jeg tænkt mig at gå til kamp mod min opvask. Og hvis du/I lige pludselig ikke kan se krok.dk er det højst sandsynligt fordi min router gør det den plejer at gøre; nemlig går ned ca 2-3 dage efter jeg tager ud og sejle (suk jeg må seriøst finde mig en anden router. Måske en Cisco 2600! :-D)Det var hvad der var! 🙂 hygge

  • Sikke naue Lård part 3!

    Så er den fanden fisme gal igen. Et styk parkeringskontrolafgift lå fint plantet mellem forruden og vinduesviskeren i lørdags da Sanne og jeg skulle ud og køre os en tur. 510 kr, at betale til Horsens kommune. Egentlig vidste jeg godt at jeg skulle betale for at holde der, men det var lørdag formiddag og jeg synes godt nok dynen var for tung til at liste mig ned for at smide 10-20 kr i billetautomaten. Ellers går det godt. Jeg skal i morgen have den sidste arbejdsdag for Århus Vikar Service, og så skal jeg nyde de sidste bare dage/uger inden jeg skal afsted nord på. Jeg håber på at jeg kan få mig et mere fast job når jeg kommer hjem der oppe nordfra. Endnu en gang har jeg besluttet mig for at dette bliver min sidste tur. Denne gang har jeg så lagt mig en strategi, som jeg lige skal gennemtænke. Når den er gennemtænkt ordentlig for at finde ud af om den holder skal jeg selvfølgelig nok dele den med jer alle sammen 🙂

  • Kender du det?

    Ja, det gør du sikkert. Man går rundt i sine egne tanker og lige pludselig får man en eller anden dødsyg sang på hjernen, og så vil den bare ikke gå væk igen. Denne oplevelse har jeg haft hele to gange på det sidste. Den første gang var det den dødsyge sang fra Gajol (Tøk’gummi, tyggegummi, bubblegum, det er den samme lille ting som det handler om)… ARGH. I en hel dag vandrer jeg rundt og kan ikke høre andet, samtidig med reklamefilmen kører for mit indre blik (Dario CampeOtto pakket ind i en stor gajolpakke). Anden gang var i går onsdag hvor en sang fra barndommen poppede frem. Så mens jeg gik på arbejde hos stark (ikke længere Starco) var jeg ved at gå bananas over: “en kort en lang en trekant en stang, en klokke der siger ding dang”.Hvad pokker skal det til for :-S
    Lige nu sidder jeg spændt og venter som en dreng venter på juleaftensdag. For kl 0030 fredag morgen skal Sanne og jeg ind og se den nye Harry Potter film. Jeg glæder mig SÅÅÅ meget til at se hvordan det er lykkes at få banket 1000 siders fantasy bog ned til en film på under to timer. Til sammenligning er ringenes herre på ca 1100 sidder og det blev til tre film med en samlet spilletid i nærheden af 12 timer :-O.
    Geno skal på ferie i morgen. Selv skal jeg kun holde weekend og på arbejde på mandag igen. Når jeg så på næste fredag er færdig på Stark regner jeg med at framelde mig Vikar jobbet, og så nyde den sidste frihed inden jeg atter en gang skal vende snuden mod nord. Atter en gang vil jeg arbejde på at dette skal være min sidste tur nord på. Men hey, har jeg ikke sagt det så mange gange efterhånden. Måske jeg skulle gøre noget ved det denne gang!
    Hvis der ikke er mere vil jeg gerne hæve forsamlingen. Aftrådt 🙂

  • Nyt nyt nyt

    Endnu en gang lidt nyt her fra.
    Nu er det så sket for mig, og nogle enkelte personer vil måske tro at helvede frøs til is.
    Jeg er ikke længere single!

    Vi lader den stå lidt…..

    Den er god nok, jeg har mødt en dejlig pige fra Horsens.
    Hun hedder Sanne og er en 23 årig historiestuderende. Så jeg er en glad dreng for tiden 🙂
    Jeg ved ikke hvad jeg skal sige mere end det. Det skulle da lige være at jeg har fået en iPod Nano. 😉

  • Sig nærmer tiden da jeg må opdatere

    Det er ved tiden jeg lige smider lidt info ud i Æteren.Angående festivalen er der ikke sket så meget. Vi er oppe på 11 deltagere. Jeg håber da på at der kommer et par stykker mere til :)… Jeg er lige for tiden ved at ligge lidt press på de folk, der mener at afstanden fra Sjælland til Jylland er undskyldning nok for ikke at komme. Jeg kan da se at der er en håndfuld, der kunne pakke bilen og komme med herover. Eller de kunne tage toget. Hvad ved jeg! Der er ingen undskyldning drenge og piger! ;-). Og så kan jeg sige at Sonne en gang tog hele vejen fra Hornbolm for at være med til et Sorgenfri event. Så kan afstanden ikke være forhindringen! ;-)Ellers så har jeg udskiftet mit Galleri, for det galleri flaf der er i Rapid Weaver, er bare ikke gearet til gallerier med flere tusinde billeder. Så nu hedder det altså SPGM Gallery. Det er så smart at man bare skal smide sine billeder i en mappe, og så finder den ud af at stille det flot op. Jeg fatter dog ikke helt hvorfor man ikke har brugt tid på at lave en Thumbnail generator. Dem skal man så altså selv stå for at lave. Det er noget hø ja det er så. Men det er jo bare en opgave der skal løses, og min løsning er et lille Automator-script (En MacOS X ting).Ellers så er der ikke de store ting. Jeg får arbejdet en del ude hos Starco i Galten, og hele næste uge skal jeg også derud og arbejde. Det er nu et hyggeligt sted at arbejde 🙂

  • OMGWTFBBQ!!!

    I må godt kalde mig sløv! Det er nu, efter lige knap 26 år gået op for mig.
    Jeg har fødselsdag den 7/6… Eller det er ikke det der er gået op for mig..
    men “What do you get if you multiply six byseven?”…THE answer!
    Som er 42, til dem der skulle være i tvivl

    42 = Produktet af min fødselsdag
    42 = Svaret på det ultimative spørgsmål om livet universet og alting
    Produktet af min fødselsdag= Svaret på det ultimative spørgsmål om livet universet og alting
    Produktet af min fødselsdag= Mig
    Mig = Svaret på det ultimative spørgsmål om livet universet og alting

    Matematik er for fedt! 😀

  • Jeg er uskyldig!

    For første gang kan jeg nu dokumentere at jeg er uskyldig. Jeg har nemlig været på politistationen og fået en udskrift af min straffeattest. Og den er lige så blank som en livgarders nypudsede støvler. Grunden til at jeg har fået en udskrift er fordi jeg skal til jobsamtale hos et vikar firma i morgen, og jeg så at der var flere der krævede at man kunne fremvise en straffeattest der er lige så blank som en livgarders nypudsede støvler. Så nu er det punkt på plads. Jeg regner med at det bliver lager arbejde og hvad der nu ellers lige kan findes. Det skal nu nok blive godt at komme til at lave lidt, og tjene lidt penge og såen….Og nu til det alle sidder og venter på… Status på festival.Der er indtilvidere 10 der har sagt de kommer og 8 på “måske-listen”.Affer har meldt sig som sanger, når han ellers har fået øl nok. :-P… Det begynder at ligne noget det her. Selvfølgelig er der da plads til mange flere end det… Jeg tror vi bliver nødt til at sige stop ved 30-40 stykker. For så begynder det vist at blive et problem med pladsen… 😉

  • Info om festivalen

    Nu skulle det være ganske vist, så derfor er dette den officielle invitaionLørdag den 7. Julier der Minimal festival hjemme hos mig i Sorgenfri. (Ikke byen eller slottet, men HUSET Sorgenfri)Alle (stort set) er velkomne. Som sædvanelig vil jeg gerne lige høre hvor mange der kommer. Jeg har plads til ca 10-12 personer inde i huset. Og så er der plads til et par telte ude i haven. :-)Der vil være Øl, drinks, Grill og hygge i rå mængler.Jeg håber at rigtig mange har lyst til at komme og være med til denne minimal festival.PS. Giv lige svar i god tid, hvis du har lyst til at komme.PPS. Jeg har nu fået samlet den gril jeg har været ude og investere i, og jeg kan kun sige den er fucking HUGE! Se selv: