eg er ikke helt sikker på om jeg tør tage skridet. Simpelthen at droppe mit eget CMS på krok[prik]dk På en eller anden måde føler jeg at det ville være dumt, for jeg har jo selv kodet hver en linje, og lige gyldigt hvor slamagtig koden måtte være, ja så er det min. Men der er jo så mange blogs der er baseret på WordPress, og jeg må da indrømme at de både design og funktionsmæssigt er krok[prik]dk langt teknologisk overlegne. Hvad synes I, som læser min blog? Er det mon ved tiden jeg skifter koden, der har ca 3 år på bagen ud med noget nyt ud fra betragtningen at forandring fryder, eller skal jeg blot fortsætte som altid ud fra betragningen: Forandring for forandringens skyld er dumt.
Men midt i alle overvejelserne kommer jeg til at tænke på strofen i 5. vers fra den klassiske højskolesang: Jeg elsker den brogede verden, der lyder således: “Kamp må der til, skal livet gro, thi evig stilstand er død!”
Så måske skal der forandring til for at jeg ikke skal dø. Er der nogen der kan hjælpe mig her. (Ja havde jeg wordpress kunne jeg have startet en afstemning, men jeg kan nu kun appelere til at du smider en kommentar hvor du tilkendegiver din mening).
I dag vil jeg afslutte med sidste vers af selv samme sang
Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i skabelsens ungdomstid!
Ohhh… (med chance for at lyde plat)… Theres just one more thing.
De gamle skriverier. Min måde at formulere mig på er blevet positivt kommenteret op til flere gange, og jeg er sågar blevet spurgt om jeg havde overvejet at blive forfatter. Og ja, det har jeg faktisk. En gang for nogle år siden var jeg i gang med at skrive en slags eventyr. Men de sidste par år har jeg været ramt af skriveblokkering og andre dårlige undskyldninger. Men for at min historie ikke skal gå helt i glemmebogen, bringer jeg her starten på min historie. Det er kun ca en side der er med her, og hele historien har jeg vurderet vil fylde mellem 500 og 700 sider, så hvis du ikke føler du får fat i nogen dybere mening, så er det fair nok!
Enjoy
——————–
Ca midt i verden, måske lidt til venstre ligger Conan. Et stort område med skov mark og eng så langt øjet rækker. Midt i det hele løber den store Tårnflod, der udspringer fra Tårnbjerne langt mod nord. Og på Østbredden af Tårnfloden ligger den store Agerskov. Når mørket falder på over Conan vil man se små lys spredt ud over landskabet. Og lytter man efter vil man sikkert høre munter, nærmest fortryllende, musik og sang. Dette skyldes at Conan er beboet af hebianer. Sådan nogen har du sikkert ikke set eller hørt om før.
De er nogle små væsner der ikke er mere end ca 4 fod høje, lette og spinkle, og lever normalt i skoven. De ser ikke ud af så meget, men som så mange andre ting i verden, så er ting ikke altid hvad de ser ud til at være på overfladen.
De har mange særprægede træk og er på mange måder den særeste skabning i verden. Men det der gør dem mest særprægede er deres magiske kræfter. Alene deres tilstædeværelse i skoven, hvor de bor, gør at dyr, planter, og de selv trives ekstra godt.
De lever et stille og roligt liv, de kan ikke li’ at gøre et noget særligt ud af deres tilstedeværelse, og jo mindre opmærksomhed de får jo bedre.
Dagen var startet som de fleste dage starter i den lille by Talka. Det var ved at være forår og blomsterne var begyndt at springe ud. Halfdan, en ung hebian, vågnede tideligt denne morgen. Han var fast besluttet på at i dag var dagen hvor han ville gå sig en tur lidt væk fra byen, ind i Agerskoven. Mest for at se noget mere end den lille del af skoven han havde set indtil videre. Han havde gået og tænkt på det et par dage, men nu skulle det være. Måske skulle han også tage at overnatte ude i skoven. Han havde tit overnattet ude i skoven sammen med sin far og storebror, men det var ved at være længe siden, og det havde også kun været lidt uden for byen. Denne gang ville han gå lidt længere, og alene. Og så var planen at han ville finde sig et stykke træ til sin fløjte. Han var snart 16 år og han mente at det var ved at være ved tiden at han fik snittet sig en.
Fløjten er en vigtig ting for en hebian. Mest fordi hebianer har en kærlighed til musik. Men også fordi deres magiske kræfter gør, at imens fløjten bliver snittet overføres en del af deres magi til fløjten. Med fløjtens klang kan ejermanden sprede glæde og sorg, frygt og mod. På den måde bruger de den som våben mod dem der vil dem ondt, til at sprede glæde hvor der er sorg og så uendelig meget andet. En magisk fløjte er jo ikke heller ikke en dårlig ting at have ved hånden.
Halfdan gik udenfor huset, en forholds lille træhytte, der var bygget op ad et stort træ, så træet var den ene sidemur af hytten. På taget var der et lag mos der vidnede om at huset havde stået i mange år efterhånden. Han stod og kiggede lidt mod øst og så solen stå op, kiggede lidt mod vest hvor han kunne se to af de tre måner, som blev mindre synlige i takt med at himlen blev mere blå.