Forfatter: Lenny Andersen

  • En historisk tur

    I dag var Sanne og jeg på en lidt historisk tur. Eller vi var i hvertfald på tur i historien… Eller vi var ude og kigge på herregårde og slotte i det østjyske. Første sted vi var ude og kigge på var noget der hedder Clausholm i umiddelbar nærhed af Hadsten. De har åbent for offentligheden i sommerperioden, og selvom det var godt vejr, så betyder det ikke at det er sommer. Så vi måtte nøjes med at se på slottet ude fra vejen. Herefter gik turen til Gammel Estrup ved Auning øst for Randers. Det var faktisk meget spændende at se sådan et slot/gods/herregård indefra. De havde godt nok mange malerier af forskellig art, og jeg hørte også med et enkelt øre en kustode fortælle en flok turister om at de havde deres eget spøgelse.
    Det vildeste var dog et af lokalerne der havde et specielt tapet. Det specielle ved tapetet var at det var arsenikgrønt, og måden man havde fået det arsenikgrønt var med…. Ja du tror det er løgn; Arsenik!!! Hvad fanden tænkte de på? Jamen kunne de ikke også lige have serveret en kop dejlig varm urte te krydret med stryknin. For fanden da. Nå, men i hvertfald så var lokalet også spæret af da man siden dengang har fundet ud af at arsenik er en af de pænt giftige gifte.
    Turen på Gammel Estrup sluttede af med en tur i det gamle køkken hvor der stod en køkken pige og bagte kager og lavede kaffe på Madam Blå. Kagen var god og kaffen var god. Sanne, der ikke drikker kaffe tog en kop kakao i stedet for.
    Herefter valgte vi at tage en tur til Kalø Slotsruin. Det er sådan lidt en skuffelse for der er stort set ikke så meget tilbage af det slot. Okay okay okay, det ligger vel også i navnet slotsruin. Men det gik ud på at man går ca 1 km ud af et dige, ser på nogle mursten, der danner omridset af en gammel borg fra 1300-tallet, og så går man tilbage igen. Det havde faktisk været meget godt. Hvis ikke lige det var fordi det var PISSE koldt. Jeg er normalt ikke så pivet med det vind der, men jeg havde ikke lige fået det varme tøj med, og når 2 grader kold havluft blæser med ca 10 m/s ind i hovedet på mig, så piver jeg alligevel lidt. Men vi kom da tilbage til bilen uden 3. gradsforfrysninger eller andet utøj. Egentlig ville vi gerne lige have været en tur forbi Rosenholm, hvor “jul på slottet” er optaget. Men vi havde læst os til at de også kun har åbent i sommesæsonen, så det besøg har vi til gode til vores sommerferie. Så i stedet for dappede vi hjem over. På vej hjem var vi lige forbi en tank, købe 4 stykker kage og så hjem til min mor og far og få en kop kaffe og en lille snak. Det var ren hygge.

    Lige nu sidder jeg så her og er på vej i seng. I morgen vil tiden så vise om meteorologerne får ret i at det bliver snevejr, eller om det bare er fis i en hornlygte.

    Godnat. Kan I passe godt på jer selv? Og i mens så alligevel er her, kan I så ikke lige kigge noget mere på PodCasterprisen.dk 🙂

  • Bag en opskrift

    Jeg bager jo ret tit, og normalt bager jeg aldrig efter en opskrift. Jeg gætter mig lidt frem og lige pludselig har jeg et eller andet der kan spises. Og en gang i mellem spørger folk om hvilken opskrift jeg har brugt og et par gange har jeg været udsat for at der bliver spurgt efter opskriften.
    Da jeg skulle bage i dag tog jeg simpelthen konsekvensen og skrev ned hvad jeg puttede i skålen. Så nu vil jeg gerne dele opskrifterne med dig og alle i hele verden (der forstår dansk). Og det er sådan noget Open Source. Det vil sige at du må bruge opskriften lige så tosset du vil. Og du må ændre i den som du vil. Med andre ord; slå dig selv løs. Har du nogle forslag eller erfaringer du vil dele med mig og andre læsere skal du være velkommen til at droppe en besked.

    Det her er opskriften på nogle grovbrød, der er alletiders til madpakker som alternativ til rugbrød. Listen af ingredienser er forholdsvis lang.

    Ingredienser

    • 100 G Gær
    • 2 DL lunken vand
    • 12 G salt*
    • 50 G Sukker**
    • 100 G Smeltet Fedtstof (smør, margarine, olie)
    • 2 Æg
    • 50 G Knækkede Hvedekerner
    • 150 G Knækkede Rugkerner
    • 100 G Fuldkorns hvedemel
    • 200 G Grahamsmel
    • 50 G Havregryn
    • 100 G Rugmel
    • 600 G Hvedemel
    • 2 DL Kærnemælk
    • 1 DL Letmælk
    • 1 Æg til pensling

    Fremgangsmåde

    1. Hæld vand op i en skål. Tilsæt gær og rør rundt.
    2. Tilsæt herefter æg, salt, sukker, mælk og kærnemælk. Rør godt rundt igen.
    3. Tilsæt alle de forskellige mel og korntyper undtagen hvedemel. Rør atter en gang rundt.
    4. Tilsæt hvedmelet under omrøring til dejen har den rette konsistens. Dejen skal ikke være lige så tør som almindelig lyst brød, da det færdige brød vil blive lidt tørt.
    5. Kontroller at du har tilsat alle ingredienser.
    6. Stil dejen til hævning, og tag opvasken. Tag eventuelt en kop kaffe (tidsforbrug: 30-45 minutter)
    7. Form brødet – Kan både formes til boller eller flutes. Kan sikkert også laves til ét eller to store brød, men ikke afprøvet
    8. Pensel brødene med æg og lad dem hæve i 10-15 minutter
    9. Bag hele herligheden i ca 15 minutter ved 200 Grader

    * = Min erfaring siger at nogen gerne vil have lidt mere salt og andre gerne vil have lidt mindre. Prøv dig frem.
    ** = Der kan i stedet for sukker også bruges, honning eller sirup.

  • Rigtige venner

    Jeg synes det er sjovt hvor mange mennesker man har lært at kende gennem tiden. Ikke noget jeg har tænkt så meget over, men jeg er blevet opmærksom på at min venneliste på Facebook er nået op på hele 119 personer. Personerne er primært folk fra efterskoletiden og folk jeg har sejlet sammen med i Søværnet. Jeg synes det er sjovt at tænke på. Er det så fordi der ikke skal så meget til at underholde mig?
    Men endnu sjovere at tænke på er at man bliver betegnet som venner fordi man en gang har været kolleger eller en gang gik i folkeskole sammen i forrige årtusinde.
    Hvad jeg egentlig ville med det indlæg, ud over at sige at jeg tilsyneladende kender mindst 119 personer der også bruger Facebook, ved jeg faktisk ikke. Men nu er det sagt.

  • Enhver har sin pris

    Hvad kan jeg sige
    Podcasterprisen.dk

    Her kan du nomimere den danske podcast som du synes fortjener en pris.
    Min narcissistiske side siger mig at KrokCast er den PodCast der fortjener Anerkendelse og Eternal blessing of big boobies.
    Sagen er at jeg bare ikke må nominere mig selv. Så jeg vil opfordre alle fans af krokcast til at smide en nominerings mail til de glade folk på podcasterprisen.dk. For der står ingen steder i reglerne at jeg ikke må opfordre folk til at stemme på mig.

    Personligt har jeg nomineret Tech3. Det er jo den rigtig hyggelige nørd Podcast som produceres af Bitkid, Fangel, og Silkjær.

    Og så er der et fint banner:

    nominer podcasten

    Som en sidebemærkning til sidste indlæg, kan oplyse at Macnyt åbenbart ikke er helt død. Jeg har i mellemtiden dog fundet et andet forum, (Macsiden.dk) som jeg ikke regner med at gå væk fra. Så i denne omgang er Macnyt stadig død for mig

  • En falden kæmpe

    I dag døde Macnyt.dk
    Det var lidt en skam. For der var et godt forum at kommunikere med andre danske macbrugere.

    Men på den anden side så ved jeg ikke om det var ved tiden. For i den sidste tid har der været to typer på Macnyt.
    1. Folk der tuder over hastigheden
    2. Folk der tuder over folk der tuder over hastigheden.
    3. Folk der ikke kan tælle.
    Og den tone var jeg personligt ved at være ret godt træt af. Så var der også et par personligheder på det site som jeg absolut ikke kunne døje. Jeg vil ikke hænge nogen ud her, men dem der kender mig er udemærket klar over hvem disse personer er. Så nu må de personer finde et andet sted, hvor de kan prædike deres “jeg ved alt om mac, så derfor er jeg hellig”-holdning andre steder.

    For mig kommer det nok ikke til at betyde ret meget mere end jeg skal finde et nyt Mac Forum og så skal jeg finde mig en ny startside til Safari.

  • pr0n

    dette indlaeg er skrevet paa en ipod touch. Det er faktisk mere pr0n end den MacBook Air. Jeg skal dog lige laere det her touch noget. Men sejt er det da. Apple har gjort det igen. Men jeg tror jeg vil stoppe for i dag. Tak for laan iPod, silkjaer 🙂

  • Det er satme pr0n det her!

    Den er fed! Eller det er den jo ikke engang.. Den er tynd. Den er smooth, og så er den dyr. Men hvad er det? Det er Apples Macbook Air. Fårk den er altså ret lækker. Og så selv om den er skrabet i Hardware og så ret dyr.
    Den lækreste detalje jeg er har bemærket er at USB, Audio og Skærm out portene er pakket væk bag et lille vippelåg.
    Og det bedste ved det er nu: dette indlæg er skrevet på en MacBook Air! 😀

    Jeg vil gerne lige fjerne eventuelle misforståelser og understrege at jeg IKKE har fundet en pose guld og efterfølgende faktisk købt en MacBook Air. Jeg sidder til en klubaften i MacØstjylland, og der var lige en MacBook Air. Så jeg skulle lige prøve den. Her ser vi resultatet. Jeg må sige at oplevelsen ikke er synderlig anderledes end at skrive på min egen MacBook. Men det ændrer dog ikke på det faktum at det er en fed maskine! 😀

  • Damn jeg er nørd

    Ja, det kan godt være at det kommer bag på nogen, men jeg har en erkendelse. Jeg er nørd!

    Well, det statement var vel lige så overraskende som at sige at “vand er vådt”.
    Nå, så lad mig omformulere det lidt og sige: Jeg fik atter en gang bekræftet at jeg har nørdede tendenser.
    Hvorfor? Jo ser du. I dag var Sanne og jeg ude og køre (jeg fik vist ingen fartbøder denne gang). Helt tilfældigt kommer jeg til at se ned på kilometertælleren. Og hvad står måleren på? 127001 km!

    Hvis du på nuværende tidspunkt har tænkt: “haha”, “sejt”, “überkewl” eller noget i den retning må jeg nok sige at du også er nørd.
    Til dig der ikke helt forstår den vil jeg nu fremsige tallet med et par punktummer (dots): 127.0.0.1!!!

    Hvis du endnu ikke har forstået joken så er der ikke meget der tyder på at du er nørd! Det må du så tolke som du vil. Forklaringen er at 127.0.0.1 er den IP alle computere har, som bruges når computeren skal “kontakte sig selv”.

    Jeg ved så ikke hvilken del der var mest nørdet af mig. At jeg faktisk grinte af det, eller at jeg straks kørte ind til siden og tog et billede af kilometertælleren. 😀
    Her er det i hvertfald!
    geek.jpg

  • Intet nyt fra Østfronten og koldt på toppen!

    I dag er det ikke fordi der sker så meget. Hvorfor er det at jeg synes at mange at mine indlæg starter sådan? Er det fordi jeg synes mit liv står stille? Eller er det fordi jeg har store forventninger til hvad dagen skal bringe og de så ikke bliver indfriet. Jeg ved det ikke. Men som man siger så er intet nyt jo godt nyt, og når jeg tænker over det så har jeg det faktisk rigtig godt. Jeg klager ikke.

    Som dagens info kan jeg sige at jeg på FaceBook har 100 venner. Det vil sige at jeg har en firsindstyvendedel færre venner end vores statsminister, der i skrivende stund har 7995 venner (7995 lyder jo næsten som et tilbud). Ved første øjekast ligner det jo at jeg er sygeligt bagud. Men taget i betragtning af at han har reklameret på landsdækkende TV for sin profil og jeg ikke har, så synes jeg i grunden det går meget godt for mig. Og forskellen på Anders og mig er vel at jeg faktisk kender alle på min venneliste. Hvor mange mon Anders kender på sin liste? HAR Anders overhovedet nogle venner?
    Og hvordan får en mand som Anders nye venner? Det er jo svært. Forstil jer at man er til en begivenhed. (f.eks. en fest). Ville det foregå sådan her? Anders falder i snak med en person. Lad os bare kalde ham Lenny i dette tilfælde.

    Lenny: Dav, hvad går du så og laver?
    Det er vel altid det man kan snakke om, hvis man har lidt svært ved at få samtalen i gang.

    Anders: Jeg er statsminister (valgt for 3. gang).

    Lenny: okay, jeg….
    Hvad skal jeg sige her? Jeg kan ikke svare uden at lyde dum. Allerede at jeg spørger ham om hvad han laver er en falliterklæring. (altså ikke vide hvem statsministeren er). Jeg kan heller ikke spørge ind til hvad jobbet går ud på, for det er jo en endnu større falliterklæring at indrømme at man ikke ved hvad en statsminister laver. Jeg gider heller ikke fortælle hvad jeg laver for næsten ligegyldigt hvilken profession jeg har, vil det jo blegne ved siden af hans. Jeg kunne jo selvfølgelig begynde at bilde ham ind at jeg er generalsekretær for FN eller præsident i Rusland, men jeg tror meget hurtigt at Anders vil fatte mistanke om at jeg lyver.

    Jeg tror det er svært at finde noget at snakke om.

    Og når han finder sig en ven. Hvem er det så? Er det faktisk venner, eller er det bare nogen der er der fordi han er statsminister, og som sikkert kun er venner for en valgperiode ad gangen? Mon Anders er en ensom mand? Og er det kun Anne Mette han kan støtte sig op ad?

    Jeg tror der er noget om snakken, når man siger at det er koldt på toppen. Jeg er glad for at jeg ikke skal tænke over sådan noget, og jeg håber da at de venner jeg har også vil være der hvis jeg en dag skulle holde op med at blogge og PodCaste 😉

  • Sikke naue lård part 4!

    Jeg er ved at være ret god til det her. Jeg har dælme fået endnu en fartbøde. Man kunne jo fristes til at tro at jeg er en fartbølle.
    Denne gang er det kaffekassen i politikredsen Sydøstjylland, der får en bistand på 500 kr. Det drejer sig helt konkret om at jeg har kørt 82km/t (plus minus 3 km/t) forbi en fartfælde (eller som man ynder at kalde dem hos den udøvende magt, automatisk fartkontrol), der er opstillet på landevejen mellem Vejle og Horsens.

    Jeg har kun en ting at sige. Jeg håber satme ham der kørte bag ved også fik en fartbøde, da han kørte lige så hurtigt som mig.

    Tænk sig bare. Det tog mig over fem år at få min første bøde, og siden har det kun taget tre år at få fire af slagsen (to fartbøder og to parkeringsafgifter *SUK*)