Kategori: Mit liv

Ting der rører sig i min verden og omegn

  • Spam, Elskov og MacFest 🙂

    Så er jeg lige på banen igen med endnu et indlæg…
    Som I jo nok har opdaget så har jeg flyttet adresse (fra blog.krok.dk til weblog.krok.dk). Det skyldes at en eller anden syg spambot var gået amok med at overspamme bloggen…. Sygt, godt nok kun som kommentare, men alligevel… så nu har jeg fyldt.

    Som opfølger på min indlæg omkring ’rørende smuk musik’ har jeg fået øjnene op for et ydderst stykke smukt musik. Den er sunget af ”De tre tenore”, og den hedder ”Nessun Dorma”. Til at starte med var det egentlig fordi jeg var imponeret over den måde Pavarotti formår at synge den på. Helt fantastisk. Men jeg har lyttet den igennem en del gange. Og samspillet med kor musik, og hele forløbet i sangen er fantastisk. Hvis det skal omsættes til noget i hverdagen vil jeg sige at det beskrev den perfekte elskov. Okay, måske kort elskov (3min24sek ;)), men alligevel perfekt!

    Og så er det vist lige det sidste indlæg der kommer i et stykke tid. For tiden nærmer sig at jeg skal afsted mod Nordatlanten… 11 dage endnu, så er det slut. Og hvis jeg ellers kan få lov til at tage afsted i et halvt år, så gør jeg det :). Og så selvom det ikke er officielt endnu, så kan jeg sige at vi er i gang med de første forberedelser til MacFest 2005. Jeg kan ikke sige meget andet end at det bliver ca. 342% federe end sidste gang ;). Så glæd dig. Følg med inde på www.macfest.dk. Der kommer løbende opdateringer. Så tilmeld dig, når det bliver muligt. Og hvis du ikke har en Mac, så køb en iMac, og så tilmelder du dig :).

  • Lige en status update …

    Ja, så er det lige tid til en update om hvad der er sket på disse kanter.
    Den største hændelse der er sket er at min kære bedstefar har fået fred. Det virker måske underligt at jeg siger at han fik fred, for jeg kunne jo sige ‘sovet ind’, ‘desværre død’, og sikkert mange andre ting. Men jeg vil sige han fik fred. De sidste par år har han været meget syg, og jeg blev ofte i dårligt humør når jeg besøgte mine bedsteforældre, for at se en mand, der har betydet mig et for mig i min barndom, bare sidde der og kigge tomt ud i luften, og kun sige meget få sætninger, det var hårdt. Ja, så da jeg fik telefonopringningen fra min far tænkte jeg “Ja, så fik han endelig fred”. Jeg er ikke specielt troende, jeg har ikke gjort mig så mange tanker om hvad der sker når man dør, men hvis man kommer til et sted, som man, udfra hvad man lærte som barn, ville kalde himlen, ja så tror jeg han har det bedre hvor han er nu.
    Og mit navneskilt til mit hus, hvorpå der står ‘sorgenfri’ er steget til noget der ligner uvurderligt for mig, da det netop er et skilt jeg arvede fra ham. Du kan se skiltet på mit hus i mit galleri.

    Så er jeg så småt ved at være helt på plads i mit nye hjem… Græsplænen er blevet anlagt, og den første mulvarp har allerede meldt sin ankomtst….. Sådan noget PIS! Men nu mangler jeg bare lige at ligge fliser til min terrase, så er den ved at være i vinkel :-).
    Ja, og så skal der jo males og alt muligt…. Der er altid lige et eller andet der skal laves. Jeg er sikker på at alle husejere vil give mig ret 😉

    Med hensyn til mit job i søværnet, så har jeg stadig fri til oktober… det er godt nok at tænke på 🙂 Jeg håber så på at få lov til at sejle et halvt år… Jeg kunne godt bruge de ekstra kroner, der kommer ud af det. Og så er jeg sikker på at søværnet bliver glade for det. For jeg har så lidt frihed, at jeg faktisk ikke kan tillade mig at sidde her og hæve husleje

    Og så en lille tanke jeg har gjort mig… At få indført ‘Single Synkron svømning’ Til OL. Det kunne være et hit 😀

    Det var hvad jeg havde at sige i dag….

  • Zap

    Ja… Grunden til den lidt anderledes overskrift skyldes at jeg i går formiddags blev vækket af min far, der bankede på, fordi jeg lige skulle komme hjem og se om jeg kunne liv i de gamle Macer…. For der havde lige været et lille problem, med en 0-leder der var blevet revet i stykker, hvilket betød at alt der sad i en stikkontakt havde fået 380V… (Ikke godt, hvis nogen skulle være i tvivl).
    Efter lidt undersøgen måtte jeg konstatere at, Den gamle Performa 6400, Min Elskede Sony 17″ skærm, kabelmodemet, det gamle TV, video og anlægget inde i stuen alt sammen havde bukket under for presset. Derfor “ZAP”!
    Det var da så heldigt at mine forældre var hjemme, da det skete, for ellers var hytten da brændt af….. Ikke godt….
    Min PowerMac G4, (som jeg har doneret til min far), overlevede dog…. Heldigt heldigt…..
    Synderen til hele denne hændelse var et træ, der stod og gnuppede sig op af elmasten ude ved vejen…. Så nu har det godt nok fået døds stødet… Elværket var her i dag og skære det ned…. Mere brænde til min bål plads, og massere af brænde til min nabos brændeovn…. Så det hele endte jo godt… Eller så godt som det nu kunne. LIge nu er min største bekymring så hvad faen jeg skal have mig til aftensmad… Og hvis man ikke har størrer bekymringer, ja, så går det jo nok alligevel, gør det ikke…. 🙂

  • Flyttet

    Ja, så gik den ikke længere. Nu er jeg uigenkaldeligt flyttet ind i Sorgenfri. Jeg har nemlig fået internet hernede. Og mit serverrum er endelig blevet sat i drift med PC udstyret med en AMD et eller andet 950 MHz. Skulle vel være nok til at drive denne her blog og resten af krok.dk plus lidt af det løse.
    Men hvorom alting er, så er jeg ved at føle mig hjemme her. Det er skønt. Jeg lagde mærke til det sidst jeg var hjemme hos mine forældre. Jeg kan mærke at mit kære barndomshjem mere og mere bliver ‘Et sted jeg boede’, men ikke ‘hjem’. Så mangler jeg bare lige lidt på væggene, så det virker lidt mere hjemmeligt. Da jeg er rendyrket Harry Potter fan, har jeg overvejet om man ikke skille hænge plakaterne op fra de tre film inde i stuen. Jeg ved ikke helt om det falder ved siden af eller hvad det gør. Men jeg tror hvis jeg bruger den påkrævede pengesum på at købe nogle pæne alurammer, ja så bliver det nok ikke helt tosset.
    Jeg har fået hængt Einstein (‘Think different plakat’); op på væggen. Han hænger i trappe opgangen, og ser yderst filosofisk ud. Eller måske er træt et mere præcist ord.
    Og nu vi er inde på filosofisk, ja så tænkte jeg en tanke. Jeg synes den var lidt for alvorlig til at jeg ville ligge den ind under ‘At tænke sig’. Så her burde jo nok være et godt sted.
    Det hele går ud på at jeg kom i tanker om en artikel jeg læste i Illustreret videnskab omkring Multiverser. (Noget teori om et uendeligt antal parallel universer). Og afstanden til en verden der er præcis magen til vores, hvor dit ‘alter-ego’, så at sige, sidder og læser denne blog i dette øjeblik, var enorm. Jeg kan ikke huske hvor langt, men noget med 10 i ‘nogle tusinde stykker’ meter. En mæsten helt ubegribelig afstand, når man tænker på at en tur rundt om jorden kun er 4 gange 10 i 7. meter og en tur til månen og tilbage igen er 7.5 gange 10 i 8. meter. Kort og godt ret ubegribeligt. En anden ting jeg så tænkte på, religion. Ja, det er jo sådan lidt en varm kartoffel, men jeg prøver alligevel at skrive hvad jeg tænkte. Der er ca 6 mia. mennesker på denne jord. En meget stor del af os, har ingen ide om hvor mange men lad os sige 4 mia., tror på at der findes en gud, dog med forskellige navne. Og nej, jeg er ikke en af dem. Og så vil jeg skynde mig at sige bare fordi jeg ikke selv er troende, så skal dette ikke læses som en hån mod dem der gør. tværtimod! Jeg har stor respekt for folk der tror (bare de ikke bruger det som undskyldning for at te sig tossede eller slå ihjel). Grunden til at jeg ikke er troende er at jeg ikke kan forholde mig til religion. Lidt den firkantede type, der skal have beviser før jeg kan tro på det. Men dette er vel en slags selvmodsigelse, da der bare er visse ting vi ikke KAN forklare. Det efterlader mig i troen på at der er en højere magt/instans i denne verden, som man ikke ikke kan beskrive, og endnu mindre forstå. Så på et eller andet plan tror jeg vel også. Men ikke på at der findes en gud, som beskrevet i diverse religioner.
    Men så er det jeg tænkte. Hvor mange tror på at vi er alene i dette univers/ikke tror der findes liv andre steder. (i dette univers, ikke de omtalte parallel universer). Jeg ved ikke om der er lavet statistiker på hvor mange der tror dette, men tallet er nok ret stort. Men hvorfor er det mon det. Når man lige tænker på hvor stort bare vores univers i sig selv er, hvordan kan det så være svært at tro på at vi ikke er alene, en ting der er forholdsvis håndgribelig, i forhold til tanken om en gud. For med så meget plads vil jeg mene at det virker mere usandsynligt at vi er alene, end… ja, at der faktisk findes en gud.
    Og med de ord, og håbet om at jeg ikke har trådt nogen over tæerne, vil jeg slutte af for i aften. Pas godt på dig selv og din familie.