Krok.dk

Blog

  • Noget nyt

    Som de fleste jo nok ved så kan jeg godt lide at bage. Boller og pølsehorn ryger jo i stor hast igennem min ovn, og den har vel sammenlagt efterhånden bagt i nærheden af 7-800 boller og pølsehorn.
    I dag tænkte jeg så at jeg ville prøve noget nyt. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før, for det er noget uhyre banalt. Frugtfarve. Så en ganske almindelig dej, og så bare tilsætte frugtfarve. så altså har jeg nu en bunke boller i almindelig farve, med nogle grønne og røde i mellem.

    Jeg ved ikke, men jeg tror det vil være et ovenud hit til en børne fødselsdag. Selvfølgelig suppleret op med rød og grøn sodavand! 😀
    Hvis jeg en dag skulle få børn, eller i en anden forbindelse skal arrangere noget spise for en flok rollinger, så tror jeg det er noget der skal afprøves! 😀

    Ser det ikke lidt festligt ud :-). De smager for resten ganske godt.

    Billedet er måske ikke lige så godt pga lyset, men det er den røde til venstre (satans, så kom der politik ind i billedet) og den almindelige i midten og den grønne ude på højrefløjen.

  • Snobrød og kursus, men ikke job

    Efter en uges stilhed, vil jeg da lige træde frem og fortælle lidt om tingenes tilstand i denne ende af internetforbindelsen.
    1. MacSnobrød gik rigtig godt. Der var bål, snobrød, saft, en øl eller to, Citronmåne med råcreme og det vigtigste; hygge! Tak for en dejlig aften til dem der var her 🙂

    2. Jeg er jo så begyndt på kursus. Helt bestemt et Cisco Certificerings kursus. Det er godt at lære noget nyt. Det meste jeg har været igennem ind til videre er dog opfriskning af ting jeg kendte i forvejen. Men regner med at jeg fra om en uges tid eller to og så resten af kurset, lærer en masse nyt. Hvis det ellers går som planlagt, så skulle jeg gerne være CCNA i slutningen af Januar (Cisco Certified Network Associate), hvilket vil sige at jeg har et stykke papir, der beviser at jeg satme ved noget om netværk. Og midt i det hele fik jeg så et brev ind ad døren fra kompetencefonden at de gerne vil betale de 4250 kr som det CCNA kursus koster. \o/…. Ellers skulle jeg jo selv betale det med mine CU (Civil uddannelse) uger. Så jeg har netop sparet 12 ugers CU på den konto, så jeg sammenlagt har ca 25 uger tilbage når jeg er færdig i januar! De 25 uger kan jeg så bruge på at tage overbygningen, CCNP (Cisco Certified Network Professionel), og så er jeg ved at være der hvor man kan kalde sig for Netværksguru! :-D… Dog er CCNP en hård omgang, og det koster højst sandsynligt også mere end jeg har råd til med CU… Superusers.dk tager vist ca 72000 kr plus moms for at man kan få undervisnignen!!!!!!!! :-o… Det er satme mange penge! Så nu ser jeg lige tiden an. 🙂

    3. Jeg så TDC havde et jobopslag som unix systemadministrator, så jeg ringede da lige til dem og spurgte hvad de havde i tankerne, for jeg var sådan set frisk, meeeen… det er jo lige det med at det Cisco kursus ikke er slut før til Januar samtidig med at jeg jo har tre måneders opsigelse i søværnet. Det er jo noget hø. Men efter at have snakket med ham, mente han dog ikke jeg var helt kvalificeret, da han havde fået flere ansøgninger fra folk, der havde en del mere erhvers erfaring end mig. Så lige nu går jeg og venter på at der kommer et job opslag hvor det pinedød ikke er nødvendigt med flere års erfaring. Men dem er der langt i mellem. Har personligt kun set et af den slags.
    Så her til slut er mit spørgsmål til arbejdsgiverne: hvordan forventer I at vi skal kunne få 2-5 års erfaring med et job, når man ikke kan få et job. En ond cirkel af en art. Nå, men er nu ikke så bitter over det som det kunne lyde til. For når jeg kommer ned til bundlinjen, kan jeg da godt forstå at man vælger at ansætte en der har flere års erfaring med unix frem for mig, der kun har arbejdet med det på hobby basis.

    Det var vist hvad jeg havde at sige til blogen i dag.. Kan du holde dig munter. 🙂

  • Livet er en fest

    I dag mens jeg stod og kogte lidt mere saft (ja, der var så mange bær på busken at der var nok til 9 flasker mere og det benyttede jeg mig af. Faktisk tror jeg der er til yderligere 10 flasker mere, men det er bær ovre på naboens halvdel, så dem lader jeg hænge, og jeg tror heller ikke jeg får drukket alt det saft) kom jeg til at tænke på hvor lidt man glæder sig over livets små ting. Som jeg har nævnt tidligere er jeg begyndt at sætte pris på de små ting, og på den måde faktisk blive lidt mere glad i hverdagen. Ikke at jeg har følt mig ikke glad, men alligevel så får man en dejlig fornemmelse hver gang man kan glæde sig over et eller andet, uanset hvor stor glæden i grunden er.
    Men stadig så synes jeg ikke der er så mange der glæder sig over tingene. Lige PT er jeg glad for at banen ved siden af Sorgenfri er blevet lavet færdig, for så kan toget køre lidt hurtigere forbi (mindre tid med larm), og kan få folk hurtigere frem, og så bliver de glade, og det samme gør deres familier, deres arbejdsgiver, og deres hunde, som gerne vil ud og luftes. Det er en latterlig lille ting at glæde sig over, men virker det så tosset når det kommer til stykket… Og så lugter det jo lidt af effektivitet at toget kører til tiden, så det må jo siges at være dobbeltglæde, når man som jeg, godt kan lide at tingene sker på de planlagte tidspunkter 🙂
    Lige nu hører jeg Frank Sinatra (New York, New York) og på en eller anden måde gør det mig også glad. Det er et dejligt nummer, og det bringer vel et enkelt dejligt minde frem.
    Endnu en gang er det et eksempel på at glæde ikke behøver at komme af et stort definerende øjeblik for at være stor.

    Og når man så er kommet dertil, hvor man kan se de mange små glæder i livet, så synes jeg NETOP man er kommet til et definerende øjeblik.

    Men burde vi ikke fejre det hele lidt mere en gang i mellem. “Livet er en fest” siger man jo tit, men jeg synes ikke altid den fest er til at få øje på. Så i hvertfald vil jeg prøve at fejre det hele lidt mere. Jeg starter med at fejre det i morgen med Snobrød, hjemmelavet saft og macvennerne 🙂
    Dette er så også et godt eksempel på at man ikke behøver at drikke sig pattestiv for at fejre en fest 🙂

    Det skal dog her på falderebet siges at jeg op til flere gange har fået at vide: “Det må være skønt at være dig, hvis der ikke skal mere til at glæde dig” 🙂

    I dag er jeg så kommet i tanke om to målsætninger angående min blogs fremtid.
    1: Ikke alt for politisk indhold.
    2: Aldrig tage tingene for alvorligt. Se på næbdyret! Og så tænk på følgende Citat:
    “Such creatures are an attempt by the universe to make sure that we never take ourselves too seriously”, Delenn, Babylon 5.

    Og så lige en sidste ting:
    `Hey this is terrific!’ Zaphod said. `Someone down there is trying to kill us!’
    `Terrific,’ said Arthur.
    `But don’t you see what this means?’
    `Yes. We are going to die.’
    `Yes, but apart from that.’
    `APART from that?’
    `It means we must be on to something!’
    `How soon can we get off it?’

  • Næste indlæg

    Efteråret er ved at være over os. Det første tegn er at alverdens frugter bær og andre afgrøder er så modne at det er ved at være sidste chance for at høste. Det har jeg så været i gang med. Jeg fik dog ikke brug for en majetærsker eller noget, men kunne nøjes med en spand og en beskæresaks, for det der skulle høstes var hyldebærrene ude i baghaven. Pointen med at høste bærrene var at jeg ville lave noget saft, og det har jeg så været i gang med at lave. Jeg hentede 4 spandfulde (en almindelig gulvspand) med bær og det har givet sammenlagt 6 flasker (a 75 cl) koncentreret saft. Dog skal det blandes 1 til 1 med vand, så koncentreret er måske et lige lovligt stærkt ord at bruge 😉
    En ting jeg bliver overrasket over hver gang jeg skal lave sådan noget her, er hvor meget sukker der skal i! Der er kommet ca 200 gram sukker i pr liter saft, og det er endda en af de lette opskrifter. Nogle af dem jeg fandt ville helt op på 600 gram pr liter.! :-O.
    Men i hvertfald kom det til at smage super godt, og jeg glæder mig meget til at høre reaktionerne på smagen, for skal have distribueret lidt ud til min naboer Hugo og Vita, min mor og far skal have lidt, og jeg regnede med at tage en flaske med op til min bedstemor.
    Og så har jeg lidt til det kommende arrangement: MacSnobrød.
    På onsdag holder vi snobrødsaften for folket inde på #macintosh. Det er sådan set hvad navnet antyder… vi laver snobrød. det bliver SÅ hyggeligt… Så håber jeg dælme vejrguderne er indstillet på at det skal være hyggeligt uden alt for meget hårdtfaldende dug (læs: regn).

    Og så kom jeg til at tænke på om bloggen måske trænger til nyt liv. Jeg ved det ikke. Jeg ville jo gerne have ‘nettets hyggeligste weblog’. Men hvad skal der til for at den kan blive det. Jeg vil gerne høre læsernes respons. Jeg regner dog ikke med at give afkald på hvad jeg synes er en ret uformel tone i mine indlæg, men det kunne være du alligevel sad med en ide, så kom med den.
    Grunden til denne omgang kom her i dag, hvor jeg snakkede med Silkjær, der er har 10 tons succes med sin blog theundersigned.net, og at han blev nødt til at forny sig hele tiden for at holde på sine 6-700 hits om dagen. Forventningerne stiger jo hele tiden til sådan et site. Jeg nærer dog ingen illusion om at krok.dk nogensinde skulle nå så mange hits om dagen, og jeg regner heller ikke med at der kommer direkte forventninger til indholdet af min blog. Så må I sgu finde noget andet at læse! 😉

    Og så kunne jeg egentlig også godt tænke mig at vide hvem pokker der læser min blog. Jeg ved at Louise kigger forbi ret ofte, og at Jens-Peter også tager turen forbi når tiden tillader det, og så er der et par stykker mere der kigger forbi, men giv endelig lyd fra jer.

    I dagens anledning så synes jeg da lige vi skulle have endnu et hitchhikers citat!
    Jeg ved endnu ikke om det skal være fast med et citat fra hitchhikers. Måske var det også noget tilbagemeldning jeg gerne ville have :-). Men i hvertfald vil jeg bruge de næste par indlæg på at få et par Douglas guldkorn spredt ud til folket, så her kommer det:
    `You know,’ said Arthur, `it’s at times like this, when I’m trapped in a Vogon airlock with a man from Betelgeuse, and about to die from asphyxiation in deep space that I really wish I’d listened to what my mother told me when I was young.’
    `Why, what did she tell you?’
    `I don’t know, I didn’t listen.’

  • Hold kæft hvor er jeg smart

    Jaeh, overskriften var en dag at finde i macnyts forum, da en eller anden gut havde fundet ud af det smarte i at alle sokkerne i strømpeskuffen er ens, for så er man jo fri for at man ikke kan finde de sammenhørende sokker efter en storvask.
    I dag synes jeg dog lige jeg har været smartere på et lidt højere plan. Jeg har nemlig været ved at modificere mit skab i stuen. Der er tale om et stort Ikea skab, der vist er beregnet til at have frakker o.lign til at hænge. Men jeg syntes lige som ikke jeg fik nok ud af pladsen. Så nu er der altså blevet indsat et skillerum og så tre hylder i den ene side, og så kan frakker, uniformer og jakkesæt hænge i den anden side. Der synes jeg alligevel jeg var smart! 😀

    Så nu er der ikke længere tale et Ikeaskab, men derimod et Lenny-skab. Men det er smart nu, for der kan lige pludselig være meget mere der inde end der kunne før.
    I forbindelse med at jeg har været ved at rykke lidt frem og tilbage med tøj, så har jeg faktisk fået prøvet noget jeg ikke har prøvet siden værnepligtstiden. Jeg har været i gang med at stryge tøj!

    Dagen citat fra hitchhikers bliver:
    Trillian: There are more important things in the universe than your ego.
    Zaphod: Really? Then I want them hunted down and shot.

  • Historien bag Sorgenfri

    Jeg har tænkt på det før, nu tænker jeg på det igen. Jeg skal have gjort mig noget research på mit hus. Altså jeg mener: Huset er 116 år gammelt, der MÅ da bare være noget interessant at sige omkring det hus på et eller andet tidspunkt. Jeg ved ikke helt hvor fanden jeg skal starte, jeg ved ikke hvad jeg skal fokusere på og jeg ved ikke hvad det skal munde ud i. Jeg forestiller mig måske at man kunne lave sig en hjemmeside og det med forskellige billeder og tekster og såen. Er der nogen der har lavet sådan noget før, så ville det være total kult hvis du/I ville træde frem og måske komme med et par tips. Min plan var at jeg måske kunne låne å et par billeder af Henny, som boede her før jeg flyttede ind, og så høre hvad hun har at sige. Jeg har en gang før været i egnsarkivet, og jeg synes ikke rigtig der var så meget at komme efter der. For der var ikke direkte skrevet noget om huset, og hvis det er med i en lokalavis, så er det jo noget med at starte fra en ende af… bum bum 116 års aviser…. Naaaah, det er nok lige lidt for meget at bladre igennem. Det eneste jeg har fundet indtil videre er et lille stykke jeg googlede mig frem til hvor en kvinde fortæller lidt om Stillings historie, hvor det gule ledvogter hus lige er nævnt. Nå jeg må jo se hvad jeg kan finde ud af.

    En ting jeg har lagt mærke til er at jeg ikke har snakket så meget om Hitchhikers guide to the galaxy i min blog som jeg havde forventet, da jeg startede med at blogge i april 2004. Så derfor bringer jeg her et Hitchhikers uddrag, som jeg synes er så FANTASTISK sjovt: (første kapitel hvor Mr Proser og Arthur Dent har en samtale)

    Mr. Prosser said, “You were quite entitled to make any suggestions or protests at the appropriate time, you know.”
    “Appropriate time?” hooted Arthur. “Appropriate time? The first I knew about it was when a workman arrived at my home yesterday. I asked him if he’d come to clean the windows and he said no, he’d come to demolish the house. He didn’t tell me straight away of course. Oh no. First he wiped a couple of windows and charged me a fiver. Then he told me.”
    “But Mr. Dent, the plans have been available in the local planning office for the last nine months.”
    “Oh yes, well, as soon as I heard I went straight round to see them, yesterday afternoon. You hadn’t exactly gone out of your way to call attention to them, had you? I mean, like actually telling anybody or anything.”
    “But the plans were on display…”
    “On display? I eventually had to go down to the cellar to find them.”
    “That’s the display department.”
    “With a flashlight.”
    “Ah, well, the lights had probably gone.”
    “So had the stairs.”
    “But look, you found the notice, didn’t you?”
    “Yes,” said Arthur, “yes I did. It was on display on the bottom of a locked filing cabinet stuck in a disused lavatory with a sign on the door saying ‘Beware of the Leopard.’”

  • Kulturkanonen

    Her er en så en lille afhandling af hvad der skete i festugen for mig. Selv synes jeg der er sket en del. Det kan godt være at den er så lang at du må læse den i to omgange, men det er ligesom for at illustrere HVOR meget jeg i grunden fik ud af dette års festuge.

    Fredag
    Ja her har jeg jo fortalt en del om hvad jeg lavede tidligere, nemlig at jeg var i rådhusparken og bagefter så Magtens korridorer i Univers.

    Lørdag
    Der oplevede jeg faktisk ingenting i forbindelse med festugen. Jeg tog mig ligesom en fridag. I stedet for var jeg til 2 gange 60 års fødselsdag hos Chazz/Kennis forældre. Det var en hyggelig aften.

    Søndag
    Der skete ikke så meget den søndag. Univers var lidt tamt i mine øjne, hvor et countryband gav den gas. I stedet for prøvede jeg at gå lidt op af strøget, hvor jeg så fandt tre unge gutter, der spillede på hhv kontrabas, guitar og klarinet. Når man ligger det sammen får man hvad man vil betegne jødemusik. Det mindede i hvertfald om et jødisk bryllup. Og ja, så gav de den da lige med et par jødiske sange. Blandt andet “Hava Nagila” og “Shalom”. De sang også en hvor det eneste ord var “Tradition”. Det virkede ret godt. Det var i hvertfald lidt mere specielt end alt det andet jeg har oplevet.

    Mandag
    Mandag gik jeg lidt rundt bare for at nyde den gode stemning. Her møder jeg så en gut, der åbenbart sælger CDer til fordel for stopkvindehandel.nu. Jeg fik købt 4 styk til 200 kr. Så kunne det jo være at jeg kunne finde nogen at give CDerne til. Jeg går videre med en god fornemmelse i maven. Jeg er ikke så naiv at tro at kvindehandlen vil ophøre med dette køb, og det prøvede han såmænd heller ikke at overbevise mig om. Pengene er derimod til de kvinder der allerede ER blevet handlet med.
    Men altså med denne fornemmelse sætter jeg mig ned på en bænk ved Magasin Du Nord. Og der, ud af ingen ting kommer en glad Karen Bruun løbende. Det var sådan lidt underligt, da jeg havde regnet med at hun var i Schweiz. Men i hvertfald var det da rart/hyggeligt at møde hende der. Karen fulgtes med to veninder og jeg fulgte med dem rundt i byen og vi fik hørt lidt musik og snakket lidt. De tog dog hjem da de var ved at være trætte og det var også aftensmad tid. Jeg var så også ved at være lettere træt, så jeg besluttede at jeg ville smutte tilbage til Sorgenfri, men ville dog lige gå forbi univers en sidste gang. Der endte jeg dog inde på Cafe ved siden af, hvor der jo som tidligere nævnt, brugte en del tid inde under hele festugen.

    Tirsdag
    Dagen som festuge dag startede forholdsvis sent den dag, og jeg besluttede mig for at gå ned i “Cafe ved siden af” for at få en snak med dem igen. Som sagt så kommer mine besøg i denne Cafe ikke til at ændre min tro på verden. Men jeg er åben for at lytte til hvad andre tror på. Men denne aften får jeg så en snak med en der vælger at tolke biblen meget bogstaveligt med hensyn til skabelsen, hvor gammel jorden er, og afskriver meget hurtigt tanken om evolutionsteorien, da den i hans billede strider i mod alt hvad han tror på. Det er sådan set godt nok at han har den holdning, men jeg følte ligesom han prøvede ret hårdt at overbevise mig om at jeg går rundt i en forkert overbevisning. Men han omvendte nu ikke mig mere end jeg omvendte ham. Det vil sige ikke en gang målbart selvom man brugte Planck som måleenhed! Desværre blev vi aldrig færdige med vores samtale (bliver man nogensinde færdig), da jeg havde en længeresigtet plan. Nemlig at nå hen på “Gyngen” til kl 2130 for at se:
    Milkshow – Ny Poesi på gamle kartoner
    Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men lige gyldig hvad, så var showet i hvertfald ikke lige hvad jeg havde forventet. Nu tror du jeg blev skuffet. Nej nej nej nej, slet ikke. Faktisk kunne du ikke tage mere fejl. Det var en fantastisk oplevelse. Det var SÅ hyle morsomt! I al sin enkelthed gik det ud på at to gutter stod og fortalte om mælk i ca 20-25 minutter. Jamen kan det være sjovt? tro mig det kan være sjovt. De læste blandt en digt om et ægtepar der var ude og købe ind. Og valget stod mellem en hvid brie eller en blå castello, og jeg tror alle vi kender situationen, hvor man lader som om man er ligeglad om det bliver A eller B (I dette tilfælde hvid brie eller blå castello), men faktisk ikke er ligeglad. Det starter med: Han: “Vi tager en A”. Hun: “Jamen vi kan godt tage A, jeg troede bare du bedre kunne lide B”. Han: “Jamen jeg kan skam både lide A og B, så vi da også tage en B hvis du synes”. Hun: “Nej nej, hvis du helst vil have A, så tager vi A”. Han: “Jamen som jeg siger så kan vi godt tage B, jeg er ligeglad”. Sådan går samtalen frem og tilbage og det slutter med et vredt: “FINT, SÅ TAGER VI FANDME B. (kort pause) Så skal vi have yogurt. Skal det være Jordbær eller Banan”… Hele huset var ved at synke sammen af grin!
    Hele showet blev så lettere surealistisk da de begyndt at snakke om hvorvidt mælkebøtter og mælkekartoner er det samme, og der lige pludselig kommer en elefant ind i showet med en snabel lavet af en slange fra en gammel nilfisk støvsuger, og ører med billeder af farmor på.
    I alt fald gav det en masse latter, og det er en af de oplevelser jeg var gladest for at have oplevet.
    Efter denne oplevelse gik turen til pakhuset på havnen, hvor de to samme personer skulle lave et andet show, de kaldte Hotdog show. Det var lidt i samme stil, men det var ikke nær så sjovt. Men der var de så heller ikke alene, men var i følge af en del digtere. Og så var der ellers lagt op til Poetry Slam. Når jeg tænker tilbage på ugen der er gået, så tror jeg at dette arrangement var det bedste af dem alle. Der var en meget karismatisk person, der kalder sig T.Z Frack, der var inde og læse op af sine digte. Hans påklædning var lidt speciel. Jeg vil sammenligne ham lidt med Morpheus fra The Matrix. En lang læderfrakke, briller, og så forresten uden bukser på. Og han stod og læste op fra sin bog, som han holdte på en helt speciel og kold måde (det er svært at forklare). Og alle digte var læst op med samme stil, helt kold over for omgivelserne, og det var så fedt. Det er nok en af de der oplevelser hvor man burde være der, så drop bloggen og tag til poetryslam i stedet for. Der udover var der en anden, som jeg desværre ikke fik navnet på, der læste et digt om at elske. Elsk din næste, elsk din mor, elsk din far, elsk den du hader, elsk den du elsker at hade. ELSK FOR FANDEN!
    Det var… hmmm… medtagende. Var jeg for resten også oppe og sige til ham bagefter.

    Onsdag
    Egentlig trippede jeg lidt rundt i Århus, og synes ikke jeg kunne finde noget interessant at se på, så jeg gik ned til pakhuset på havnen, hvor jeg havde set at der skulle være noget comedy af en art på programmet.
    “Vi starter i det små” er en kvartet, der i mine øjne mindede lidt om Linie 3, dog med den forskel at de her gutter faktisk var sjove. De sang nogle ganske muntre sange, f.eks. om minoriteter, og dem må man ikke hakke på. Minoriteter var i denne sammenhæng homoseksuelle, 8 årige drenge der hopper ud fra en bro fordi de ingen mobiltelefon har, piger med bulimi og personer i langvarige ægteskaber. Bagefter opførte de en musical de kaldte januar udsalg. Dramaet udspiller sig i en bilka butik, hvor helten, heltinden og skurken alle sammen kæmper om at få fat i den samme trøje.
    Showet bliver midt i det hele afbrudt af at to af bandets medlemmer smider tøjet, på det nærmeste forvandler deres boxere til en g-streng, og opfører en underlig form for sumodans. Hele pakhuset inkl undertegnede var færdig af grin!
    Som deres ekstranummer sang de en sang der handlede om at en person der lugtede af sved.
    Så alt i alt var “Vi starter i det små” forfærdelig underholdende, og kan kun anbefales.

    Efter showet var færdig gik jeg tilbage til univers, hvor Dicte spillede. Midt i det hele mødte jeg Kim Gammelgaard fra MacØ, og vi stod lidt og snakkede mens vi hørte Dicte slutte af. Kim var dog i byen med et par venner, og de skulle videre, så jeg smuttede derfor ned og tog mig en kop kaffe i Cafe ved siden af, hvor jeg fik de tidligere omtalte dommedags profetier præsenteret.

    Torsag (sammen med Jesper)
    Jeg startede dagen med at gå lidt rundt på må og få som jeg ofte har gjort. På min færd kom jeg forbi en boghandel nede ved åen. Han sælger vist kun brugte bøger, men de er da lige så gode som nye. Med mindre det drejer sig om Harry Potter! 😉 Så måtte det være nu. Jeg gik ind og spurgte om han skulle ligge inde med en bibel. Ork, han havde massere, og i flere afskygninger og udgaver. Jeg gik derfra med en Paperback version af biblen fra 1992, som i følge mine efterretninger er den nyeste version. 120 kr var prisen. Så nu er det så i gang med at læse om alle de budskaber man hører om alle steder, men som sagt før er det ikke fordi jeg er ved at blive troende. Så en indmelding i en kristen forening er ikke aktuel, og tvivler også på at det nogensinde bliver det. 😉
    Nå, men med en bibel i hånden går jeg videre i mod *tada* Domkirken. Jeg tænkte hvad ville være mere oplagt end at begynde at læse biblen i en kirke. Og jeg har altid haft en fascination af kirker som bygningsværk. Så jeg satte mig ind i kirken og læste de ti første kapitler af 1. mosebog. Allerede nu har jeg lært noget nyt: At gennemsnitsalderen er raslet ned siden Adam, der angiveligt skulle have været 950 år gammel ved sin død.
    Nå, men egentlig havde jeg jo planlagt at jeg skulle være sammen med Jesper (min life long buddy), og vi skulle drible lidt rundt og se hvad der skete. Vi havde aftalt at mødes i Park Alle når han kom med bussen. Tiden oprandte, og vi gik lidt rundt på må og få, fik og noget at drikke (Jesper en Irish Coffee og jeg selv en kastanje Ale), og endte op nede i Badstuegade (IKKE opkaldt efter Haakon Badstue), hvor to konservatoriestuderende gav et lille nummer iform af seranader sunget fra det ene vindue til det andet. Det var kort men godt. De sang ikke så mange, men på den anden side så er kvalitet vel bedre end kvantitet.
    Bagefter går vi atter rundt og bare snakker om løst og fast. Tiden kom så hvor vi skulle have noget at spise, og efter at have haft et par forslag oppe og vende, besluttede vi at prøve lykken på Valhalla, der ligger under Clements Bro. Deres koncept er: Æd og drik alt hvad du kan. Man betaler så på timebasis. 154 kr pr person, og så er der alt mulig lækkerei. Jeg fik spist 2 portioner drukket et glas vand, en stor øl og en danskvand. Til slut fik jeg en portion is og en kop kaffe. (Der er dog ikke grundlag for en kaffeanmeldelse). Jeg kan ikke lige huske hvad jesper fik, men det var vist nogenlunde det samme. Det lyder måske ikke af så meget, men alligevel følte vi os begge lidt overmætte da vi gik derfra 56 minutter efter vi var kommet.

    Nu nærmede tiden sig så for dagens højdepunkt, nemlig Baggårdsopera som vi havde aftalt på forhånd vi skulle ind og se. Det foregik i en baggård i Mejlgade (ved noget der hedder Under engle). De sang nogle sange fra nogle forskellige opera og det fungerede ret godt. I en baggård får man altså bare en anden akkustik end man gør i en koncertsal. Det var også Jespers første møde med opera, og han synes også det var meget godt, men jeg tror nu ikke det er noget han vil bruge så meget tid på i fremtiden. 🙂 Men det var jo heller ikke det der var meningen. Vi skal bare ud og se noget nyt en gang i mellem. Hov, jeg skal da lige huske at bemærke at jeg til Baggårdopera mødte Hanne Z, der var ude og fejre sin fødselsdag sammen med sin datter Maya.
    Herefter var dagsordnen atter fri, og vi gik tilbage til Univers, der skete ikke rigtig noget, så vi gik lidt op af strøget hvor vi satte os på en bænk og jeg fik mig en kop kaffe. Lige pludselig ud af menneskestrømmen kom der en flok kilt-klædte folk, med hver deres instrument. Og så var der ellers dømt sækkepibe musik. Det lød… jaeh som sækkepibe musik nu en gang lyder, men det er der vel ikke noget slemt i. Har vist altid haft en svaghed over for dette lidt anderledes instrument. De spillede tre ret korte numre, hvorpå de pakkede sammen og gik igen.
    Så måtte vi jo atter en gang finde på noget nyt at lave, og ideen var så at gå ned i Pakhuset for at se hvad der skete dernede. Der var sørme noget poetry slam agtigt igen. Ham der læste op var faktisk ret god og teksten var egentlig også ganske velskrevet, men FOR POKKER hvor var de lange! Han læste op om kultur (“Jeg knepper den luder de kalder kulturen”), men jeg tror det stod på i ca 10 minutter, måske endda mere. Det er ret lang tid når man tænker på at ham med at elske (“ELSK FOR FANDEN”) kun stod på i et par minutter. Han havde dog også en ret rørende tekst med der hed “Min far er død”, (gæt selv hvad den handlede om).
    Efter denne omgang poetry slam var det så min tur til at prøve noget nyt. RnB/Hiphop/Rap show. Her er Jesper jo så på hjemmebane. Han har vel det samme forhold til denne genre som jeg har til klassisk. Og han anmelder også musik for undergrunden.dk, og har selv sammen med et par kammerater lavet en CD for nogle år siden. Jo, man må sige at det må være hans boldgade. Vi hørte nogle forskellige upcomming talenter, og det var en meget interessant oplevelse, selvom jeg tror jeg havde samme fornemmelse som Jesper havde efter baggårdsoperaen; Det var godt, men nok ikke noget jeg vil dyrke i højere grad. De sidste vi hørte (jeg ved ikke hvad de hed) synes jeg dog var de bedste. Vi sluttede atter dagen af med en kop kaffe og en hyggesnak ved Cafe ved siden af.

    Fredag
    Fredagen bød på tre oplevelser.
    1. Baggårdsopera. Det var ikke fordi den udskilte sig så meget fra den dagen i forvejen. Det var dog en anden baggård, og nogle andre sange. Det mest specielle var dog at det var en lille oase af en baggård, så jeg kunne kun se scene halvt, da der stod en busk i vejen. Men det gør jo ikke noget, for det er jo mest sangen man er ude efter, og det lød RIGTIG godt i denne baggård. Akkustikken var lige det bedre her i forhold til baggården i Mejlgade.
    2. Endnu en interessant snak med en i Cafe ved siden af. Det der gjorde denne samtale speciel tror jeg var personen jeg snakkede med. En storsmilende pige, der VIRKELIG havde set lyset i Jesus. Man kunne virkelig se at det var noget der gjorde hende glad og lykkelig, bare at tale om det. :-). Efter denne glade samtale gik jeg videre til:
    3. Infernal. Det var et af de punkter jeg havde set frem til, da jeg i mine yngre dage (prøv lige at lyde gammel der. Det var da jeg gik på teknisk skole i 1998 da jeg var 17) var ret vild med infernal. De spillede lidt gammelt, lidt nyt og lidt gammelt. Total godt! :-D. Meget andet var der vist ikke at sige om den koncert.

    Lørdag (Sammen med Karen)
    Det var dagen hvor jeg sammen med Karen Bruun var ude og fejre hendes 25 års fødselsdag. (Hurraaaayyyy). Vi fulgte ikke noget fast program og fik vist ikke set noget specielt ud over et danseshow, hvor Karen kendte en af danserne. Det var ret godt :-)… Men vi havde en superhyggelig dag hvor vi bare fik snakket. Det var meningen at vi skulle have været nede og høre Anne Linnet i Univers, men der var simpelthen så mange mennesker, så vi opgav på forhånd.
    På et tidspunkt trængte vi til at sidde, så vi satte os på en trappesten i Sct. Clements stræde og så på de flagrende BHer, der hænger der i forbindelse med festugens tema, som jo som bekendt er kvinder.
    Mens vi sad her snakkede vi så om hvor længe man mon skulle blive siddende inden der nogen forbi man kender. Svaret fik vi jo så ca. 5 minutter efter hvor der kom en bekendt forbi. For at gøre det lidt specielt, så var det faktisk en fælles bekendt fra efterskoletiden der kom forbi, Kasper Mechlenburg aka Burger, som jeg ikke har set i 6 år og Karen ikke har set siden vi stoppede på Ågård Ungdommsskole i 1998. Vi fik lige en lille snak om hvad man går og laver. Sådan en typisk snak man har når man møder en man ikke har set i mange år.
    Senere gik vi rundt nede ved åen for at finde noget at spise, snakkede jeg om at jeg havde mødt Lise (endnu en fra Efterskolen) lige netop her ved åen til festuge 2004. Underligt nok når vi kun ca 100 meter længere hen langs åen, da vi møder *tada* Lise. Sært… Endnu en gang fik vi lige en snak om løst og fast.
    Stedet hvor vi spiste blev “Bali” – en indonesisk restaurant. Lækkert sted, ikke sådan specielt fanzy, men egentlig lækkert at prøve at få noget andet end den typiske steak man får når man er ude og spise. Lidt specielt så var der indbagt banan til. Sjovt nok.
    Atter engang går vi bare rundt på må og få, og vi møder en del som Karen kender. Til sidst bliver vi enige om at tage hjem efter en god dag/aften. På vej op til bilen hører jeg et ordentlig dunk og lige foran mig ligger der en knægt på vel 18-20 år der var snublet i sin brandert. Jeg fik hevet ham på benene, og prøvede at spørge om han var ok, men jeg er ikke helt sikker på at han overhovedet registrerede så meget. Men han kunne da gå videre selv, så tror bare han vågnede op søndag morgen med et par blå mærker.

    Konklusion
    Alt i alt synes jeg det det var en fantastisk uge, men der er jo altid lidt der kunne have været bedre.
    1. Jeg synes egentlig ikke der var noget specielt til festugen. Der er jo godt nok mange ting der sker på kort tid, men ikke noget specielt. Det synes jeg kom til udtryk i at der ikke var så mange mennesker i gaden som der plejede at være. Måske er det ved tiden at festugen trænger til et makeover. Der skal noget nyt bag navnet. Jeg ved ikke helt.
    2. Til festugen kan man købe sådan nogle underlige twik-ting. Altså man putter den i munden og så kan man gå rundt og lyde som en kat eller andre underlige ting. Det er NOGET LORT! Det skal bare væk! Jeg stemmer for at vi næste år tager rundt til de folk der der sælger dem, køber HELE LORTET hvorpå vi brænder dem allesammen på den store scene i Univers! Vi kan eventuelt få gjort det til en del af programmet, som en del af “Festugen reborn”.
    Alternativt tror jeg desværre det kan ende med at jeg spontant kommer til at banke en uskyldig dreng ned. FOR JEG ER F**KING TRÆT AF AT HØRE PÅ DET!
    Det var så hvad jeg havde at sige om det.
    Ha det godt

  • Dommedag er nær

    I løbet af festugen har jeg haft mange fede oplevelser og jeg regner med at skrive lidt mere om dem alle sammen når ugen er omme. Men jeg har lige haft en oplevelse som jeg ville fortælle lidt om. Det drejer sig om at ved siden af Domkirken ligger der en lille Cafe, der hedder Cafe ved siden af.
    Det går ud på at man kommer ind og får sig en kop kaffe (gratis) og får en snak om tro, religion og kristendommen.
    Nu er jeg jo ikke så speciel kristen, og jeg må sige at selvom jeg vel efterhånden har spenderet 10 timer i Cafe ved siden af, drukket adskillige kander kaffe og har hørt en del forskellig synspunkter på troen, så er jeg ikke blevet det mindste mere kristen end jeg var før. Og det har jeg også gjort klart for dem jeg snakker med derinde, at jeg ikke er kommet for at finde frelse eller gud eller andet i den retning. Jeg er kommet for at høre hvad de selv tror. Og det gør mig på en eller anden måde i godt humør. At snakke med nogen der er så stærke i troen, om end nogen af dem måske lige tager biblens ord lidt for bogstaveligt.
    Men der fik jeg mig så en snak med en dommedagsprofet, der var ret sikker på at dagen er nær. Jeg skal i hvertfald love for at han havde sin bibelviden i orden. Og tænk… han er den første jeg har snakket med af kristne, der ikke afskriver tanken om evolutionen. Han mente dog bare at gud er skyld i denne udvikling. Han var virkelig en oplevelse i sig selv. En af de ting jeg godt kunne lide ved ham var at det virkede som om han havde forståelsen for at jeg ikke tror det samme som ham, og jeg oplevede ikke at han prøvede at sige: “Tag dig sammen, bliv nu kristen” som jeg lidt har opfattet nogen af de andre jeg har snakket med.
    Men hvis du skal til festuge, så prøv da at smutte en tur forbi deres cafe ved siden af domkirken (den anden side end hvor Univers ligger). Jeg oplever dem som meget venlige, snaksagelige og forstående. Måske nogen mere end andre.
    Når jeg så siger at jeg ikke tror på en gud, spørger de så om hvad jeg så tror på, hvor til jeg må svare dem at det kan jeg ikke udtrykke med ord. Jeg har en tro om at vi er noget, der er del af noget der er større end os selv. Men troen på en skabende, kærlig og dømmende gud, ja den kan jeg ikke tilslutte mig. Det er der så nogen der har lidt svært ved at forholde sig til. For det giver jo ikke noget svar på hvorfor vi er her. For det efterlader os da med tvivlen om hvorfor vi er her. Men ingen religion jeg er stødt på giver mig et svar jeg kan bruge til noget…. Men gør det noget…..
    Personligt har jeg det sådan at hvis man vælger (eller undlader samme) en religion er det vel fordi det giver mening i hverdagen eller får ens liv til at gå op i en større enhed, jamen er der så mere at diskutere? Hvis man føler man gør noget der er rigtigt så er resten da så ganske underordnet.
    Det var vist hvad jeg havde at sige om det emne.
    Nå, jeg vil vende tilbage senere med venner, mælk, poetryslam, seranader, opera i en baggård, kaffe, sang og musik og hvad jeg ellers har fået af indtryk under fest ugen

  • Kultur og Rock

    Nu er det jo ved at være festuge tid i smilets by, Århus. Personlig har jeg allerede været til to arrangementer.
    Først var jeg til noget i rådhus parken. Jeg valgte at se det fordi jeg egentlig ikke havde andet at lave.
    Jeg havde ikke regnet med at forstå budskabet i hele opvisningen, men hvem siger man skal forstå det for at nyde det. Men her tog jeg fejl. Jeg tror ikke jeg kan nævne et ligende arrangement som jeg har forstået lige så godt som her. Faktisk forstod jeg det hele lidt på forskellige planer, alt efter hvordan man tolkede betydningen af denne her:

    Lige kort, så er der en trappe/stige op i midten, et repos, og de to vinger der kan dreje rundt. Man kan måske fornemme at de ikke er symetriske, så ballancepunktet er sådan lidt skævt, og kan flyttes ved at en eller flere personer kravler rundt på vingerne.
    Men her er fortolkningsmulighederne som jeg oplevede:
    1. fortolkning: Tårnet repræsenterer livet, hvor du bliver præsenteret for nogle valg/muligheder. I starten stod en af artisterne i midten og studerede mulighederne med de to vinger, og det blev et spørgsmål om hvilken man turde tage. Og du står i midten, du må hele tiden vælge en side. Hvis du vælger en side, vil vingen tippe, og du må finde det rigtige sted at stå for at opnå ballance. Eller flytte dig rigtigt for at få den til at dreje rundt. Og hele tiden skal du være opmærksom på hvor du træder, for hvis du ikke gør, falder du ned, og konsekvenserne kan blive fatale.

    2. fortolkning. Tårnet repræsenterer det gode og onde.
    Du kan vælge side. Mens hun stod der i midten, var der også en anden der stak hovedet frem fra den ene side og lokkede, og der var sjovt nok flere tidspunkter hvor den ene del af tårnet var oplyst og den anden ikke var. Det var nok mest fordi opmærksomheden skulle falde på den oplyste del, mel alligevel faldte mine tanker på “Det gode vs onde” (mørke vs lyse side).

    3. fortolkning. Tårnet repræsenterer mand og kvinde.
    Forholdet mellem de to køn og igen hvordan de ballancerer med hinanden. Og på et tidspunkt er der to der kravler ned af vingen på ydersiden, og jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på intens elskov her, men det gjorde jeg. (Måske kan en del af grunden være stemningen i musiken, der mindede mig mest om: “Elskovs blide stønnen” ;-)) På ét plan, fælles, sammen på vej går de. Og det kulminerer med at de ryger ud over vingen og flyver ned på jorden (bare rolig, ingen kom tilskade, de havde sikkerhedsliner på! ;-)), og falder til ro.
    En anden ting der også fik mig til at tænke i de baner var at på et tidspunkt var der to af artisterne (nemlig en mand og en kvinde), der var bundet sammen i en linje, der løb i en tajle over toppen. Det vil sige når den ene fløj op, røg den anden ned. Man er hver i sær afhængig af hinanden, og netop den enes optur kan betyde en andens fald (okay, her behøver det jo så ikke at være mellem mellem mand og kvinde, men bare generelt mellem mennesker).

    4. fortolkning: Lenny har endnu en gang ikke fattet hat af noget som helst…

    Da showet er færdig er jeg så nede i Univers ved Domkirken, og det var også bare en kongekoncert. Her var dog knap så mange fortolkninger man skulle forholde sig til, men stadig en god koncert! 🙂
    Jeg ser frem til at skulle bruge meget tid i den kommende uge i Århus til alverdens arrangementer. Der var vist noget baggårds opera, som jeg tror vil være et hit at deltage i! Det var dagens tekst. Pas godt på jer selv.

    EDIT: Efter at have studeret lidt på nettet, har jeg faktisk fundet ud af at fortolkning 4 slet ikke er så meget skudt ved siden af. For det opvisningen skal fortælle er historien om Icarus, der fik vinger af voks, men fløj for tæt på solen så de smeltede og styrtede i havet. Jeg synes ikke lige det var det jeg tænkte på, da jeg så det, men set i bakspejlet, så kan jeg da godt se sammenhængen. Men denne oplysning, gør dog ikke at jeg synes at min fortolkning 1-3 er kasseret! 🙂

  • Stift kaffe

    Her er så den lovede kaffeanmeldelse. Det var fredag formiddag. Jeg var en glad mand på det tidspunkt. Ikke fordi jeg lige havde købt fire Viborgdæk for 899 kr i Hjulcenteret. Min glæde var dog relateret til et køb. En MacBook. Jeg synes det var ved tiden at min iBook G4 blev skiftet ud, og det vil samtidig betyde at mine forældre kan få glæde af de. Men altså går jeg nede fra Fona på vej mod banegården, da den velkendte trang/lyst til kaffe begyndte sig at melde sig så småt. For en gang skyld begyndte jeg ikke at tænke over hvor jeg mon skulle finde en kop kaffe. Nej, jeg styrede derimod meget målfast efter banegården. Eller, jeg styrede ENDNU mere fast mod banegården end jeg gjorde i forvejen, for at finde mit for tiden fortrukne kaffested, Cafe Stiften, der ligger på hjørnet af banegårdspladsen og Bruuns gade.
    Jeg kommer ind, og manden bag baren, jeg har hilst på utal af gange, men som jeg ikke kan navnet på, smiler venligt til mig, og jeg får bestilt en kop kaffe og et glas vand.
    Han spørger venligt om jeg vil have mælk i kaffen, og jeg svarer venligt nejtak.
    Lad os her se på hvilket sted jeg er kommet ind. Det er et lyst sted, med mange vinduer ud til Bruunsgade, hvor man kan se ud over banearealet ind til banegården. På væggene er der malet udklip fra Århus Stiftstidende i gennem tiderne. En ret god ide, og det er med til at gøre stedet lidt hyggeligere. Grunden til at det er avisudklip, er jo selvfølgelig at det er Århus Stiftstidende der driver stedet. Derfor navnet “Cafe Stiften” ;-).
    Stiften er endnu et sted hvor man kan sidde og være på nettet, og det er måske også en af grundene til at jeg kan lide at nyde min kaffe derinde. Og når man sidder med sin computer virker det ikke forkert eller malplaceret. Da jeg sad på Cafe DG og drak min kaffe, virkede det måske lidt ‘forkert’ at sidde med computeren fremme, da det ikke passede ind i stilen. Men det gør det lidt mere her på Stiften. Så plus for det, også selvom jeg ikke en gang er kommet til selve kaffen endnu. Men tilbage til kaffen så. Jeg får sat mig ved vinduet, med ryggen til gaden, Normalt kan jeg jo heller ikke lide at sidde til offentlig skue ved vinduet, men det gør mig ikke noget her. Måske er det fordi der er tale om en små vinduer i stedet for ét stort vindue.
    Jeg sidder og ser lidt på kaffen, der virkelig ser fristende ud. Skyller lige munden med vandet, og kaster mig derefter over kaffen. Den er… hmmm, den er ikke varm som frisk kaffe, og den er ikke halvkold som kaffe, der har stået lidt for længe på kanden. Som om den har stået på kanden lige præcis man ikke kan kalde det gammel kaffe. smagen er også lidt den samme stil. Egenlig er smagen ret god, den er rund og fyldig som kaffe skal være. Men alligevel er der noget ved den smag. Ikke frisk men heller ikke gammel. Den har også en lidt brændt smag, som jeg vil sige bliver nødt til at trække lidt ned.

    Jeg beslutter at min gamle arbejdsgiver (ja, jeg har sgu gået med Århus Stiftstidende for mange år siden) får 3.5 kaffekop for denne kaffe. Stedet trækker helt klart kaffen op, men desværre så må jeg sige at den lidt tamme oplevelse i form af lettere gammel kaffe trækker ned.

    Jeg skal dog sige at det er mere undtagelsen end reglen at kaffen er ‘gammel og brændt’ på Cafe Stiften