Stift kaffe

Her er så den lovede kaffeanmeldelse. Det var fredag formiddag. Jeg var en glad mand på det tidspunkt. Ikke fordi jeg lige havde købt fire Viborgdæk for 899 kr i Hjulcenteret. Min glæde var dog relateret til et køb. En MacBook. Jeg synes det var ved tiden at min iBook G4 blev skiftet ud, og det vil samtidig betyde at mine forældre kan få glæde af de. Men altså går jeg nede fra Fona på vej mod banegården, da den velkendte trang/lyst til kaffe begyndte sig at melde sig så småt. For en gang skyld begyndte jeg ikke at tænke over hvor jeg mon skulle finde en kop kaffe. Nej, jeg styrede derimod meget målfast efter banegården. Eller, jeg styrede ENDNU mere fast mod banegården end jeg gjorde i forvejen, for at finde mit for tiden fortrukne kaffested, Cafe Stiften, der ligger på hjørnet af banegårdspladsen og Bruuns gade.
Jeg kommer ind, og manden bag baren, jeg har hilst på utal af gange, men som jeg ikke kan navnet på, smiler venligt til mig, og jeg får bestilt en kop kaffe og et glas vand.
Han spørger venligt om jeg vil have mælk i kaffen, og jeg svarer venligt nejtak.
Lad os her se på hvilket sted jeg er kommet ind. Det er et lyst sted, med mange vinduer ud til Bruunsgade, hvor man kan se ud over banearealet ind til banegården. På væggene er der malet udklip fra Århus Stiftstidende i gennem tiderne. En ret god ide, og det er med til at gøre stedet lidt hyggeligere. Grunden til at det er avisudklip, er jo selvfølgelig at det er Århus Stiftstidende der driver stedet. Derfor navnet “Cafe Stiften” ;-).
Stiften er endnu et sted hvor man kan sidde og være på nettet, og det er måske også en af grundene til at jeg kan lide at nyde min kaffe derinde. Og når man sidder med sin computer virker det ikke forkert eller malplaceret. Da jeg sad på Cafe DG og drak min kaffe, virkede det måske lidt ‘forkert’ at sidde med computeren fremme, da det ikke passede ind i stilen. Men det gør det lidt mere her på Stiften. Så plus for det, også selvom jeg ikke en gang er kommet til selve kaffen endnu. Men tilbage til kaffen så. Jeg får sat mig ved vinduet, med ryggen til gaden, Normalt kan jeg jo heller ikke lide at sidde til offentlig skue ved vinduet, men det gør mig ikke noget her. Måske er det fordi der er tale om en små vinduer i stedet for ét stort vindue.
Jeg sidder og ser lidt på kaffen, der virkelig ser fristende ud. Skyller lige munden med vandet, og kaster mig derefter over kaffen. Den er… hmmm, den er ikke varm som frisk kaffe, og den er ikke halvkold som kaffe, der har stået lidt for længe på kanden. Som om den har stået på kanden lige præcis man ikke kan kalde det gammel kaffe. smagen er også lidt den samme stil. Egenlig er smagen ret god, den er rund og fyldig som kaffe skal være. Men alligevel er der noget ved den smag. Ikke frisk men heller ikke gammel. Den har også en lidt brændt smag, som jeg vil sige bliver nødt til at trække lidt ned.

Jeg beslutter at min gamle arbejdsgiver (ja, jeg har sgu gået med Århus Stiftstidende for mange år siden) får 3.5 kaffekop for denne kaffe. Stedet trækker helt klart kaffen op, men desværre så må jeg sige at den lidt tamme oplevelse i form af lettere gammel kaffe trækker ned.

Jeg skal dog sige at det er mere undtagelsen end reglen at kaffen er ‘gammel og brændt’ på Cafe Stiften

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Kaffe og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.