Blog

  • Hvor bruger man bedst ca 90.000 kr

    Jeg har nu fundet en model for hvordan man kan bruge 90.000 sådan rimelig fornuftigt.
    1. Start med din telefon. Den er sikkert i stykker så der skal du have dig en ny. Det kunne jo f.eks. være en Sony Ericsson k750i til 800 kr. Med andre ord. Jeg har fået en ny mobil telefon. Den er skisme fin, men for fanden da. Det er jo ikke bare en telefon, den kan alt mulig andet også. Den kan dog ikke lave kaffe. Der er understøttelse af noget java, men jeg vil mene det ikke er helt tilstrækkeligt.

    2. Så er der dit befordringsmiddel. Spred lidt rust her og der, og så er der vel også grundlag for at skifte den/det ud. I mit tilfælde er mit befordringsmiddel en bil. Biler fås jo i mange forskellige størrelser, kvaliteter og, ikke mindst, priser. I mit tilfælde snakker vi om en bil til 77.500. En Bordeauxrød Toyota Corolla fra 1999. Den er også vældig fin. Den har kun kørt 80.000 km hvilket må siges at være lidt for en 7 år gammel bil. Det er første gang jeg køber en ‘ordentlig’ bil, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at forløbe. Selvfølgelig var Volvoen også en ordentlig bil, men der var alligevel lidt for meget rust, og lidt for mange småting til at andre også vil kalde det en ‘ordentlig’ bil. Men jeg savner den nu stadig. Men tilbage til Toyotaen. Jeg skulle gerne få den på tirsdag (den 15 august), og så håber jeg den bare kommer til at tjene mig godt :-). Jeg har denne gang valgt en lidt mindre bil simpelthen pga en bedre økonomi i forbindelse med benzin, grøn afgift og forsikring.

    3. Vel det mest væsentlige: Har du en ældre iBook der trænger til udskiftning, så gør det. Her var det så min iBook G4 der gik på pension til fordel for en MacBook, købt i Fona (10.299kr). Jeg havde ellers forsvoret at jeg skulle købe en Mac i Fona, men på den anden side så var der god service, og det er også hvad jeg har hørt fra andre. Ham der solgte mig den var også ganske kundevenlig, og han forklarede på et rimeligt sprog, så bare for at teste ham lidt, spillede jeg bare lidt uvidende og lidt dum. Han prøvede dog at lokke mig på en masse mailing lister, meeen… så dum spillede jeg heller ikke.
    Så har MacØstjylland fået forhandlet en aftale på plads med Fona i Århus, så når man køber en Mac, får man gratis et års medlemskab med oven i hatten.
    Da han spurgte om jeg kendte til MacØstjylland, sagde jeg bare at jeg havde hørt om det, og så forklarede han lidt der, og jeg nænnede ikke helt at få HAM til at se dum ud ved at fortælle at jeg faktisk sidder i MacØstjyllands bestyrrelse.

    Det var opskriften på hvordan man bruger ca 90.000 kr på ganske kort tid. Desværre havde jeg kun omkring de 30.000 selv, så resten måtte jeg låne af min bank. Men hva…. de lever jo af at låne penge ud, så min bankmand klappede jo næsten i hænderne da jeg kom og spurgte til et lån.

    Lige nu ligger jeg så her og er lidt frustreret over tre ting.
    1. Jeg har ikke nok RAM. 512 MB RAM er bare ikke nok til MacOS X… Jeg køber nogle flere en dag ved lejlighed
    2. Pladsen er heller ikke så tilstrækkelig. 60 GB er ikke en gang nok til alt mit grej fra iBooken, hvor der jo sad en 80 GB HD i. Så jeg må ud og finde mig en 120 eller 160 GB disk.
    3. Jeg kan ikke sove. Måske fordi jeg har drukket for meget kaffe. pffff, selvfølgelig er det ikke det. Man KAN ikke drikke for meget kaffe…. eller noget… Apropos kaffe, så regner jeg snart med at have en ny anmeldelse klar, da jeg i dag nød en kop kaffe på en ikke nærmere defineret cafe i Århus. Så glæd jer. Jeg regner også med at komme med en lille fortælling om hvordan min overgang (transition) fra iBook til MacBook på bare 210 timer er gået. (Jeg er endnu vildere end Apple, der skulle bruge 210 dage på dette)

    For resten er min iBook ikke sendt helt på pension endnu. Det er lykkes for mig at finde et deltid/skånejob til den hos mine forældre, der gerne vil have sådan en fin bærbar. 🙂

  • Lidt nyt til bloggen

    Jeg kom til at se hvad min blog manglede som ALLE andre åbenbart har.
    1. Bloggers info. Ses nu ude til højre på siden. Lige kort hvad jeg har af interesser. Og fik efter lidt koden frem og tilbage alderen til at opdatere automatisk. Mangler så bare lige at lave et webinterface hvor man taster ind.

    2. Links til andre. Her har jeg så valgt at præsentere nogle tilfældige links. 5 ad gangen. De er selvfølgelig ikke mere tilfædige end en tabel i databasen, så vil du have din hjemmeside med i den tilfældige pulje, så sig til 🙂

    3. Vores allesammens Tijer (og måske også andre personer, kan ikke helt huske det) pointerede at det måske var lidt omvendt logisk at man ikke havner direkte på bloggen, når man surfer ind på krok.dk. Så nu er det blevet ændret så det er bloggen du får smidt i hovedet, og ikke et par nyheder som er over et år gamle.

    4. Efter adskillige forspørgsler har jeg tilføjet endnu en feature; http (ikke-krypteret). Ja jeg har jo i længere tid kørt bloggen med https (krypteret), simpelthen fordi jeg kan. Men da jeg ikke har betalt for et certifikat, men derimod brugt mit eget, har det betydet at folk får en advarsel hvergang de loader krok.dk, og det er et irritationsmoment. Og nogen folk tror jeg er en upålidelig kilde, der kun er ude på at rende med deres visakort numre, og de vælger at IKKE se krok.dk og surfer videre til særerealityshows.com!. 😮
    Og når man lige tænker over det, så er det da lidt overkill at have 2048 bit kryptering på en blog som krok.dk

    5. Verdana er blevet skiftet ud med Sans-serif
    Men det er hvad der er sket med bloggen. Det er jo ikke så meget, men lidt har også ret.
    Jeg var ved at se lidt på et andet design, men jeg er simpelthen bare en spasser til design, så det blev der ikke noget af i denne omgang. Hvis du mener du kan lave krok.dk bedre end jeg har gjort det, så betaler jeg gladeligt en øl, en kop kaffe, en toast og en liter letmælk hvis du laver et design jeg kan lide bedre end det nuværende!. (Letmælken er økologisk, og skal drikkes inden den 12 august 2006).

  • Ahhhh

    Så er man på vej hjem! Det var sådan set bare det jeg ville sige. Jeg sidder i lufthavnen i Reykjavik, og der er proppet med folk, der skal hjem. Så om nogle timer skulle jeg gerne være hjemme. 😀

    Update fredag: jeg er kommet hjem. Ja, kom jo allerede hjem i går. Jeg var traditionen tro lige hjemme hos far og mor og få frikadeller, og så sad min naboer ude og nød aften varmen, så jeg fik lige en velkommen hjem øl sammen med dem. Gud hvor er det rart at være hjemme igen

  • Da verden ikke stod mere

    Overskriften hentyder til to ting.
    1. Det er da chokerende lang tid siden jeg sidst har skrevet en anmeldelse. Det kan ikke passe. Det må jeg jo så råde bod til.
    2. Min kaffeoplevelse jeg her vil skrive om.
    Som nævnt i en tidligere anmeldelse, så bliver man delvis nød til at give afkald på god kaffe, når man er ude og sejle. Dette faktum havde jeg også forberedt mig mentalt på, da jeg den 18 Maj mødte ombord på Hvidbjørnen for at tage ud og sejle i 2 1/2 måned. Denne tur blev dog forkortet en måneds tid, da skrueakslen blev ødelagt og det gode skib måtte en tur i dok. Under dette ophold på dok og på flådestation Frederikshavn, skete der noget uventet. Vi fik ny kaffe maskine installeret i cafeteriet. Eller der var faktisk tale om en kaffeautomat. Så nu kan gasterne få kaffe, kakao og en række forskellige blandings produkter. Min første tanke var “OH NO!!!!”. Skulle man virkelig til at droppe kaffen, der muligvis har en dårlig smag, med instant automat kaffe. Der var virkelig tale om at vælge mellem pest og kolera. Imidlertidig er kolera dog til en hver tid at fortrække, da det oftest kun medbringer en omgang diare, mens pesten jo er kendt som en lidt mere voldelig sygdom, der går så langt som til at dræbe sin ‘vært’. Med andre ord, jeg vil da helst vælge den lettere dårlige kaffe (kolera) frem for instant coffee (pest). Så alt imens, der går en blikenslager rundt og trækker vandrør hen til hvor kaffeautomaten skal stå, går jeg og håber på at den gamle kaffemaskine bliver stående, så man da i det mindste har muligheden for almindelig kaffe, om end den er dårlig. Alt imens jeg bliver lettere febrilsk ved tanken om 2 1/2 måned med pest/instant coffee.
    Det viser sig dog at jeg overhovedet ikke havde behøvet at bekymre mig så meget. Eller faktisk overhovedet ikke. Det er en kaffeautomat, der brygger kaffen af rigtige kaffebønner. Lidt sejt synes jeg. Først troede jeg ikke helt på det for hvor pokker skulle automaten lige gøre af bønnerne? Men svaret er simpelt. Efter endt brygning bliver bønnerne skubbet ned i en beholder, der så skal tømmes en gang i mellem.
    Jeg er lige straks glad igen, og nu ser jeg så den helt alt overlysende fordel ved dette apparat.
    En af grundene til at kaffen før i tiden ikke var så god var blandt andet at kaffen ofte havde stået og kogt i en time eller mere. Men nu er det jo en saga blot, da kaffen altid er friskbrygget. Efter at have drukket omkring 100-150 kopper kaffe fra denne automat må jeg sige at den laver en ganske hæderlig kaffe. Dog kan dette ikke helt bruges som en kaffeanmeldelse, så jeg vil nu prøve at lade som om jeg slet ikke har smagt kaffen før.

    Det er en fredag aften. Ikke en hvilken som helst fredag. Det er den sidste fredag på denne sejltur. I morgen kommer vi til Reykjavik, og på torsdag skal vi hjem. Så man må sige det var en god fredag aften. Det har lige været spisetid (karbonader), og Affer og jeg bliver enige om at vi da godt lige kunne klare en lille kop sort guld. Til dem der ikke ved det; Affer og jeg sejler på samme skib. til dem der ikke kender Affer: affer[prik]dk
    Jeg trykker på knappen “Kaffe, sort”, og Affers kop bliver i løbet af de næste 20 sekunder fyldt om med frisk kaffe. Her kommer jeg i tanke om at nu når det er til en kaffe anmeldelse, må kruset nok hellere vaskes af, så det gør jeg. Når jeg sejler, vasker jeg normalt kun kruset hver 2-3. uge.
    Jeg går atter ud til kaffeautomaten, og trykker igen “kaffe, sort”. Kaffe automaten har tilsyneladende ikke hørt om det guds skabelse på den 8. dag. Det vil sige at den bryggede mængde kaffe svarede til en kop og ikke et krus. Blasfemi! Men dog er jeg så heldig at størrelsen på mit krus kan inde holde kaffemængden fra to tryk på knappen. Da kruset er fyldt op, går jeg ned til Affer, der sidder og venter forventningsfuld.
    Jeg kigger lidt på kaffen. Den er god nok. Det ligner kaffe, det dufter som kaffe, det ER kaffe. Så mangler jeg bare at det SMAGER som kaffe. Jeg sipper lidt til den. Den er måske lidt ‘kold’ når man tænker på at vi snakker om friskbrygget kaffe. Måske lidt varmere vand havde været sagen. Men enddog er kaffen så varm at jeg ikke lige kan danne mig det fulde smagsindtryk ved første sip. Så jeg puster blidt på kaffen, og sipper igen. Den smager… hmmm… Den smager af kaffe, så den må jo være god nok. Den smager af kaffe og dog mangler den et eller andet. Jeg ved ikke hvad det er, så måske er det bare noget psykologisk fra min side, da jeg jo har visse forbehold over for kaffe automater, instant coffee eller ej.
    Men smagen er i sig selv god nok. Den er ikke speciel eller noget, men som nævt før er det en ganske hæderlig smag for en kaffeautomat. Jeg tror det er noget af den bedste automatkaffe jeg har smagt. Til Raz’ (fra #macintosh) kan jeg sige at det var gevalia. Så jeg tror denne kop kaffe tjener 3 kaffekopper. Havde det været håndlavet kaffe havde den nok fået lidt mindre, men som sagt er det jo automatkaffe, så det i sig selv må trække lidt op.

    Her er så automaten, Bentax er navnet!

  • Sorgenfri event

    Så er det atter en gang ved tiden hvor vi skal have stablet et Sorgenfri event på benene. (Nr 8 i Rækken) Jeg håber folk har tid og lyst til at komme. Jeg ved bare ikke hvornår folk har tid og lyst. Så nu kaster jeg lige et par datoer ud i æteren.
    1: 11-13 August
    2: 18-20 August

    Gider folket ikke lige skrive til mig og fortælle hvad I har lyst til.
    Enten smide en kommentar i bloggen eller smide en mail til krok@smps.dk.

    Der vil som altid være Machygge, Grill og øl/sodavand ad libitum.
    Jeg ved ikke lige hvad temaet bliver, men jeg havde forestillet mig at vi skulle prøve at teste så mange 3. parts programmer som overhovedet muligt (gerne samtidig). Så hvis du kender nogle programmer der kunne være sjove at prøve, så bare sig til!

    Hov ja, husk at medbringe:
    1. Mac
    2. Noget at sove på (liggeunderlag/luftmadras)
    3. Noget at sove under/i (dyne/sovepose)
    4. Et håndklæde (Ikke fordi vi skal hitchhike, men altid rart at have med)
    5. EN STIKDÅSE (Jeg har mange stikkontakter, men ikke uendelig mange Det var jo ved at gå galt sidst!)
    6. Og som ved Sorgenfri #6 og #7, vil der være mulighed for at få ordnet dine broke disc permissions, so bring’em if you got’em

    Jeg glæder mig til en god weekend! 😀

  • Da Vinci i koden

    Så hoppede jeg på modedillen. Jeg fik læst Da Vinci mysteriet! Fantastisk bog. Gode tanker for konspirationsteroretikere. Godt skrevet og generelt en god historie. MEN! Der er jo altid det store MEN.
    MEN bogen stinker af et stort problem. Forfatteren (Dan Brown) fremlægger historien som, som mange lidt for arrogante personer gør, ufejlbarlig korrekt.
    Til folk der har levet i isoleret i et polsk pakhus siden Murens fald, eller på anden måde ikke har hørt om plottet i historien, kan jeg lige hurtigt ridse op at historien går ud på at Jesus var gift med Maria Magdalene og at de havde et barn sammen. Her er der også noget med den hellige gral og sådan nogen. Jeg vil ikke spoile noget for nogen ved at fortælle for meget om selve plottet ang. den hellige gral, for det var her jeg selv fandt læsningen mest interessant!
    Men altså tanken er at den katolske kirke prøver på at skjule/dræbe sandheden om at Jesus og Maria skulle have et barn, da det ville give ham mindre guddommelig status og mere menneskelig karakter. Det drejer sig rent fysisk om at de systematisk dræber alle der er efterkommere af Jesus.
    Samtidig er der så et hemmeligt broderskab, der bevarer hemmeligheden. Fair nok, Fair nok.

    Selvom bogen er gribende læsning har den to problemer. Måske flere, men jeg vælter over to meget åbenlyse.
    1. Det beskrives som den største hemmelighed i verden at Jesus antageligt havde et barn, og al uretfærdighed, alverdens elendigheder bliver nærmest tilskrevet at være kirkens skyld pga. denne hemmelighed. Her kan jeg bare ikke være enig. Undskyld mig, hvorfor er det nu det skulle være af så stor betydning. Jeg ved godt det vil have en væsentlig betydning, i sær inden for den katolske verden (og måske også andre grene af kristendommen, hvem ved), men at det ligefrem skulle være roden til alt ondt, og at det ville få selve samfundets fundament til at smuldre hvis hemmeligheden slap ud, er måske at tage sig selv lidt højtideligt!

    2. Det generer mig utroligt at bogen ikke tager det med efterkommerne noget mere op til tale. Måske netop for at få læseren til at undgå at lægge mærke til en lille detalje som er ret væsentlig. 2000 års efterkommere. Her snakker vi altså ikke 10, 100 eller måske 1000 efterkommere. Her begynder vi at snakke MILLIONER eller måske endda MILLIARDER af personer. Skal vi sige at der er går tre generationer til på et århundrede. Fra jesus og op til nu taler vi så 60 generationer. Begynd selv at regne ud hvor stor forgrening der er tale om her hvis bare hver efterkommer har fået to børn! Puha! Dog er der to mulige løsninger til at begrænse stamtræets udbredelse.
    a. At alle efterkommere kun har fået ET barn! I såfald vil der kun have været 60 efterkommere af Jesu slægt. Hvis dette skulle være rigtigt kan man jo så spørge sig selv om hvorfor kirken ikke satte en stopper for videre formering, da det ville være ret let at stoppe det. Blot ved at dræbe en af efterkommerne inden vedkommende blev forældre.
    b. At alle efterkommere har fået to børn, og børnene har fået to børn sammen.

    Både A og B er jo ikke realistike af (synes jeg selv) ret åbenlyse grunde.

    Med andre ord, hvis kirken skulle have prøvet at eleminere Jesus’ efterkommere i et bare tilnærmelsesvis omfang vil det betyde at denne del af kristendommen er ansvarlig for flere mord end end nogen religion i verdenshistorien. Bare lidt fornuft fortæller at der er bare noget der ikke hænger sammen. Noget der overhovedet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved i bogen. I hvertfald ikke som jeg læser den.

    Men alt i alt så synes jeg det er en fed historie, der bliver fortalt, selvom jeg forholder mig kritisk til hver eneste påstand den kommer med.

    Her begynder jeg så selv at tænke på om Dan Brown måske har tænkt i samme tanker som jeg af og til har gjort. Prøv at høre her: Alle elsker en god konspirationsteori (det nævner bogen faktisk også). Nogen endda så meget at man lytter helt ukritisk på teorierne og tager dem for gode vare og nægter at lytte til fornuft. Er det mon det Dan Brown har benyttet sig af. Folks lyst til at høre noget nyt, noget der ikke stemmer overens med det de “store onde autoriteter” fortæller os. Og hver gang en konspirationsterori bliver nægtet/afvist, bliver den i sig selv styrket. (Jo oftere en påstand nægtes/afvises, jo mere sandsynligt er det at påstanden er sand). Mon det var hans tanke? At lave grobund for en konspirationsteori, der ville give sig selv liv. Kaste et par påstande ud i kommunen som alle “store onde autoriteter” til en hver tid vil nægte. Tada, en konspirationsteori, der aldrig ville kunne af- eller bekræftes, er født. Hele emnet om konspirationsteorier er jo et giftigt emne, som jeg gerne vil røre lidt ved, hvis nogen skulle ønske det. Gør I det?
    Jeg kan give jer en lille forsmag på det med min holdning til diverse konspirationsteorier, og den eneste konspirationsteori, jeg er 100% afklaret med er en af de måske mere omtalte, og min holdning er: “Demokratiet døde den 22 November 1963!”

    Sov godt!

  • Medieforlig my ass!

    Nu når jeg sidder her og passer min vagt, så er der jo ikke så meget at lave i de stille morgentimer. Dog har jeg som skibets administrerende netværksnørd fået etableret noget trådløst netværk oppe i vagtskuret så tiden kan gå med surfing. Så jeg har surfet lidt rundt, og et emne synes jeg bliver ved med at gå igen på diverse sites; det nye medieforlig.
    Min tanke: “Hvad tænker de dog på?”.
    Nu skal man til at betale licens hvis man har en computer der har netadgang. Hvordan fanden er man kommet frem til noget der retfærdigøre det?
    Argumentet er at man har mulighed for at se TV via nettet?
    Joeh, det er jo rigtigt nok, men jeg har med min bil også mulighed for at køre over storebæltsbroen, men det betaler jeg da ikke for. Først i det øjeblik jeg kører over storebæltsbroen.
    Altså man betaler jo normalt licens for at have et TV. Ja fordi du har et apparat, der er bygget til, og kun har til formål at modtage TV-signaler.
    En computer med med netværkskort internet adgang er jo ikke lavet udelukkende til at se TV fra dr.dk. Faktisk tror jeg aldrig det var intentionen fra “Computere med netværkskort A/S”.
    Jeg tror hele diskutionen er kommet af, at man før medieforliget kunne modtage TV med et TVkort og ikke skulle betale licens. Den forstod jeg så heller ikke lige. Man kan modtage et TV-signal, men fordi man gradbøjer/ordkløver formuleringen, så skal man ikke betale for en TV-tuner i sin computer.

    Nå, men tilbage til argumenter for og i mod denne nye licens form.
    Argumentet for at ikke skulle betale licens overhovedet, plejer at være at “Jeg vil satme ikke betale for noget jeg ikke bruger”. Det er det argument der hurtigst bliver slået til jorden. Man betaler skat.
    Hvis du ikke har bil, betaler du for veje du ikke bruger
    Hvis du er kernesund, betaler du for sygehuse du ikke bruger.
    Hvis du ikke har børn eller ikke selv går i skole, betaler du for nogle skoler du ikke bruger.
    Hvis du ikke er arbejdsløs, betaler du til en bistand du ikke bruger.
    Hvis du ikke går i kirke, betaler du til en kirke du ikke bruger. (Ja, har lige fundet ud af at selvom du melder dig ud af den danske folkekirke, så betaler man stadig lidt).
    Ja, jeg behøver vel ikke at blive ved med at skrive, jeg tror du har fanget pointen.

    Så er der folk der stiller spørgsmålet, at nu når det nye medieforlig bliver operativt, så er det vel ca 99.5% af befolkningen der skal betale licens, hvorfor bliver licensen så ikke opkrævet via skatten?
    Her kan jeg så delvist tilslutte mig ideen, men så alligevel ikke.
    FOR: Hvis det blev betalt via skatten, ville alle sortseere være borte med et slag. Så kunne man spare en hulens masse penge på de folk, der tager rundt og besøger folk. Alle reklamerne med “kan du se hvad jeg mener eller skal jeg stave det for dig” kunne spares væk etc etc osv. og andre punkter. Men det store:
    IMOD: DR er en uafhængig TV-kanal, uafhængig af kommerciel og (særdeles vigtigt) politisk indflydelse. Det ville virke ikke særlig troværdigt hvis pengene til at drive TV-stationen, kom fra den danske stat. Jeg ved ikke om det bare er mig.

    Et andet aspekt af denne sag er jo så også at der lige pludselig også drejer sig om økonomi for dem der ikke har så meget at gøre med. Studerende, har jeg ladet mig fortælle, er ikke lige det folkefærd der har så fandens mange kroner at arbejde med, så det vil betyde endnu flere pasta aftner på kollegierne rundt om i DK. Hvis man så kunne gøre licensen indtægtsafhængig, ville jeg måske se lidt lettere på det.

    Sådan umiddelbart kommer den nye licensordning ikke til at påvirke mig særlig meget, da jeg jo i forvejen betaler licens for mit TV (jeg dog flere gange har overvejet at sælge).
    Jeg synes bare problemet med hele dette forlig er at man prøver at sige at du har et valg, ved at fravælge licens, men reelt har du jo ikke noget valg. For i dagens Danmark er det ret svært at leve uden enten TV, radio eller computer med internetadgang. (I hvertfald hvis du vil være bare lidt orienteret om den verden du levet i).
    Med andre ord, så er mit budskab: Det’ en OM’er!

    Måske man skulle starte et politisk parti, hvis eneste formål og mærkesager vedrører IT/informationssamfundet og udbredelsen af åbne standarter. For det tror jeg sgu er hvad det her land trænger til.

  • Milepæl nr 1. er nået

    Ja, nu kunne jeg ikke trække den længere. Jeg er blevet 25! Og hvad betyder det så. Jeg må sige jeg har ikke haft nogle kriser endnu over tanken om at være nået 1/4 af vejen til de 100 år. Så ingen problemer der.
    Det altid flinke vagthold på Hvidbjørnen havde valgt at fejre det med en lille/stor bøtte kanel, og min venlige sergent David var så flink at filme det. så du kan se filmen her. Sådan går det hvis man glemmer at blive gift! :-o.
    Når min vagt i skuret er færdig, har jeg tænkt mig at gå ned og bage et par pølsehorn. (Jeg er ikke så glad for lagkage såeh).

    Men ellers må I jo holde jer muntre. Kan I ha det godt! 🙂

  • “The Force” er overrated!

    Ja, med dette indlæg slår jeg nok uigenkaldeligt fast at jeg er nørd med stort N.

    Men noget jeg har gået og tænkt over; Star Wars. I Star Wars IV siger Darth Vader: “the ability to destroy a planet is nothing compared to the power of the force”.
    Aha.. Jamen fint. Det lyder til at det her Force er et ret sejt våben. Lad os se hvad det bliver brugt til.
    1. Først starter Darth Vader med at kvæle en officer. Hmmm, det er sejt, men knap så sejt som at smadre Alderaan.
    2. Så ser vi senere at DV står og smider kasser og andre ting i hovedet af sin søn. Jeg ved ikke med jer, jeg vil nu hellere have en Death Star.
    3. Vi ser Yoda, teh Jedi-Master hive en X-Wing fighter op af en sump. Fair nok, så kan vi se at The Force også kan bruges til fredelige formål. Dog ikke i en tilsvarende skala til udryelse af uønskede planeter.
    4. Så ser vi så Emperor Palpatine give Luke smæk for skillingen (med lyn og special effects), men jeg ser nu stadig ikke noget der får en Vorlon Planet Destroyer til at blegne
    5. Okay, så lad os gå tilbage til Yoda i Star Wars II. Her battler han Lord Duku, og nu begynder det at ligne noget. Her lykkes det Duku at vælte en eller anden form for klippe pedistal eller hvad sådan en nu hedder. Han er på rette vej, men stadig langt til hele planeten er smadret. Her griber Yoda så klippen, men det tager da rimelig hårdt på ham, da det lykkes Duku at stikke af. (I stedet for at smadre resten af planeten). Yoda, du får “over norm” i manglende simultan kapacitet!!!
    5. Da vi så ser det vi alle har ventet på i 25 år, at Anakin går til at blive Darth Vader (håber ikke jeg spoilede noget for nogen der, men Darth Vader er Anakin der lod sig forføre af den mørke side), og det går op for Vader at hans elskede Amidala er død, udbryder han det famøse: Nooooooooo, og viser hvad han VIRKELIG kan. Det vil sige at han bøjer et par rør og krøller en skrallespand sammen.

    Så dette leder mig hen til at The Force er stærkt overvurderet. Jeg anerkender dog stadig The Force for at være hvad den er, og jeg tror da ikke Darth Vader typen er en jeg vil være uvenner med. Men derfra og så til at det får en dødsstjerne eller en Vogon Constructor fleet til at ligne en 5 årig med en plastik skovl i en sandkasse synes jeg måske var lige i overkanten!
    Det var sådan lige hvad jeg har siddet og tænkt på her på min vagt på Hvidbjørnen, der stadig ligger i Frederikshavn, og kommer til det et par uger endnu.

  • Ny kategori igen

    Jeg så der var nødvendighed for en ny kategori i min blog. Nemlig musik. Så nu er den her! Alle indlæg der handler om musik har jeg så derfor rettet til netop denne kategori. Det var sådan set bare lige det jeg ville sige. 🙂
    Den skrappe læser ville så have opserveret at jeg da ikke burde kunne skrive på min blog lige nu, da jeg jo som tidligere nævnt er ude og sejle. Det er sådan set også rigtigt, men pga tekniske problemer så er vi ikke kommet afsted fra Frederikshavn endnu. Og det varer da også lige et stykke tid endnu, da vi tilsyneladende skal i dok for at få ordnet de tekniske problemer. Så der er lige lidt mere internet til mig! Dejligt ik! 😀
    Ha’ det nu godt folk. Personligt har jeg det faktisk forbandet godt. (Eller som jeg før sagde; nærmest lykkelig).