Blog

  • A night at the Opera

    Ja, så sidder jeg så her. Og jeg har det faktisk rigtig godt! Grunden er: Jeg har lige været i operaen. For første gang. Jeg fandt ud at at det er en stor fejl at jeg ikke har været det noget før. F.eks. for 20 år siden.
    Men altså, det var et stykke der hedder Turandot. (stumt t af en eller anden grund).
    Det var en fantastisk oplevelse. i tre akt. Og det aller aller bedste var at Turandot er det stykke hvor sangen Nessun Dorma bliver sunget. Jeg har tidligere i min blog omtalt denne sang som !perfekt elskov”. Og at høre det live var lige at forbedre det perfekte. Musikken, sangen, det hele var så fantastisk. Jeg var på grænsen til tårer! 😀
    Hele stykket handlede om… tjaeh… det er jo tricket med Opera. Man kan ikke rigtig høre hvad de synger. Det var godt nok tekstet, men der var så to valg:
    1. Læse teksterne der stod i et display over scenen og bruge tiden på det. Eller man kan;
    2. Læne sig tilbage lukke øjnene og nyde at ens ører bliver forkælet med sød musik og sang (Bogstavelig talt).
    Jeg valgte det sidste. Så handlingen fløj lidt hen over hovedet på mig til fordel for en Audiofonisk Orgasme.
    Men det gik ca. ud på at der var en eller anden der ville have en prinsesse. Så skulle han gætte tre gåder. Han gættede dem alle tre, men så ville prinsessen ikke giftes alligevel. Blah blah frem og tilbage, og så fik de hinanden til sidst alligevel.
    Men selvom jeg missede handlingen så fangede jeg stemningen. Som Kosh siger: Listen to the Music, not the song!
    Det gjorde jeg så… Eller jeg lyttede til musikken og sangen, men ikke handlingen… hvor er jeg i grunden på vej hen med det her.
    Det jeg vil frem til er at jeg synes det var en FANTASTISK oplevelse, og det er absolut ikke sidste gang jeg tager i operaen.

  • Endnu en gang

    Ja, så er man hjemme igen. Efter 7 uger i den barske atlant. Der har så været en ren GFA tur. (GFA: Generally Fucking Around). Men vi har da hygget os alligevel.

    Men altså tre måneder hjemme igen. Er det ikke bare skønt. Jeg håber at der bliver tid til en masse ting som halter et par år bagud. Det ville f.eks. være at få lavet carport færdig. At få lavet mit vaskehus færdig. Få begyndt på ølbryggeri sammen med Bitkid.
    Så har jeg tid til at kigge lidt på MacFest. Det går lidt trægt med tilmelding, så hvis du har tænkt dig at komme med, så skynd dig at tilmelde dig… Bare så det ser lidt pænt ud på Papiret :-).

    Så ved jeg ikke om der er så meget at fortælle. Sig til hvis der er noget jeg skal fortælle. 🙂

  • Kort nyt

    Her er chefen med lidt løst og fast.
    Alle der har sejlet under den gode HH. Høgh (Chefen på HVBJ-B ) ved at det betyder at det nu er ved tiden at få en fortælling om hvordan verden ser ud fra toppen. Og da jeg vel på en måde er chef over denne blog, så er det vel mig der skal fortælle om lidt læst og fast.

    Bum bum. Det sner! Der er en uge tilbage til jeg atter drager afsted til det kolde nord. Jaeh, min plan om at 2005 skulle være det sidste år jeg sejler er lige blevet sat på standby. Nu har jeg også lige fået afslag på Sergent skole, så det var da endnu en spand vand på det bål der hedder “Min lyst til søværnet”. Jeg ser lige tiden lidt an.

    Og så til dem der ved at jeg er ølsamler. Jeg har besluttet mig for at begynde at samle lidt mere specifikt. Så fra dags dato er jeg kun samler af øl fra: Ceres, Thor og Thisted bryghus, og hvad der så ellers kommer op af specielle øl. Denne beslutning kom efter at jeg kom til at tænke på at det vel er federe at have en lille, men mere komplet samling i stedet for en meget bred, men tynd samling. Hvis jeg skal have en bred samling der også er bare lidt komplet, så bliver jeg jo nødt til at leje en bygning på størrelse med det kongelige bibliotek for at få plads til dem alle sammen! Knap så fedt.

    Så tror jeg vist det var det. Slut på orientering og velbekomme!

  • Jul igen

    Ja, så er det jul igen.
    Så du burde ikke sidde her, og læse blog. Du burde være på vej hjem til familien. Det er dog legalt hvis du allerede er hos familien eller familien er på vej hjem til dig. Selv er jeg faktisk på vej ud af døren, hjem til mine forældre hvor jeg skal holde jul. Mor, Far, søster og hendes kæreste. Så 5 personer i alt. Mon ikke det bliver en dejlig jul. Det tror jeg det gør.

    Uden at skulle lyde som hendes majestæt dronningen, så vil jeg da sende mine tanker til de folk der sidder på Hvidbjørnen lige nu, og fejrer deres jul flere tusinde km fra deres hjem.
    Ikke det at det er en dårlig ting. Har selv holdt jul nord på 2 gange, og det er faktisk meget hyggeligt. Anderledes hyggeligt.

    Med disse ord, så er det vist tiden at jeg løber ud af døren, kaster mig ind i bilen og bare hugger sømmet i bund og drøner hjem og holder jul.

    Glædelig jul folkens!

  • Update, genstart ikke påkrævet!

    Her er så lige en lille opdate på bloggen. Og i modsætning til Apples talrige updates kræver denne her IKKE at du genstarter din Mac. Hvis du derimod bruger Windows kunne det godt være en god ide med en lille genstart.
    Men hvad er der at opdatere. Ikke så meget faktisk. Jeg blev færdig på det (lettere kedelige) kursus jeg var på, så nu går jeg atter hjemme og hygger mig, og venter på svar fra FPT (Forsvarets Personel Tjeneste) om hvorvidt jeg er blevet optaget på Sergent skole med start til sommer.
    I morgen fredag kommer min kammerat og lærling Michael og hjælper mig med at komme i gang med min carport. Han har ved flere lejligheder vist at han er adskillige gange bedre til at lave sådan noget lige og vandret end jeg er! Så der er bagt massere af pølsehorn, og en enkelt øl skulle det vel også kunne blive til.

    Så er jeg blevet gjort opmærksom på at der er endnu en læser på bloggen. Denne gang er det D. V. Nielsen fra Macnyt der har meldt sig. Og allerede nu vil jeg gerne undskylde til hans kæreste hvis det skulle ske at han under morgenmaden ikke er til at få forbindelse til, mens han sidder i trance og læser kaffe-anmeldelser.
    Hvis det skulle blive et problem for folk så er I velkommen til at kontakte mig, så skal jeg gerne lave et filter, der lukker for adgang til bloggen ved morgenmadstiden.

    Ellers så er der ikke så meget andet at sige end at det snart er jul. Jeg har fået købt et par julegaver, men mangler også et par stykker. Her er det jo så dejligt at familien ikke er så stor!

    Og så lige et spørgsmål til alle dem der flipper fuldstændig ud over fodbold (og andre underlige sportsgrene). Hvad skal alt hysteriet til for? Det er jo skide lige meget hvem der vinder og taber, for næste år starter de jo bare forfra!

    Be Well

  • Unge spiller klassisk!

    I denne weekend har jeg været til et arrangement kaldet: “Unge spiller klassisk”.
    Jeg mødte mødte frisk og frejdigt op, og fik 2 store overraskelser. 1. Jeg havde regnet med at det var et arragement på et par timer, og 2; jeg havde regnet med at det var nogle konservatorie studerende der battlede hinanden lidt. Jeg tog fejl.
    1. Det var et arrangement på 8 timer fra 1000 til 1800
    2. Det var unge/børn i alderen 10-21 år inddelt i tre grupper, der spillede. Mest overrasket var jeg over en knægt på 10 år, der spillede Mozart, som om han ikke havde lavet andet!
    En anden der var meget imponerende var en knægt på 15 år, der spillede et stykke fra Beethovens måneskins sonata, som jeg anser som et af de vildeste stykker musik, pga hastigheden. Jeg var virkelig imponeret. Det var ikke kun klaver der blev spillet. Også Cello, Kontrabas, Violin, Marimba, trompet var med i arrengementet og et par stykker gav en sang i stedet for! Vi snakker her Opera stil! Det var virkelig noget af en oplevelse.
    Alt i alt var det en fed dag, og selvom det tog 6 timer mere end jeg havde regnet med, så synes jeg at det var det hele værd. Lige nu glæder jeg mig så til den 23 Marts, hvor jeg skal ind og høre Beethovens 9. Symfoni! Er der nogen der vil med, så skriv til mig! Kunne jo være hyggeligt, hvis man ikke skulle tage ind og se den alene! 😉

    Ellers så er jeg på kursus for tiden (noget serverkursus), og jeg har endnu en gang fundet ud af hvor glad jeg er for min Mac. For satan hvor jeg føler jeg banker hovedet ind i en mur med Windows Server 2003! :-/ FFS da!

  • Kaffe i verdensklasse?

    Har du bare en gang været på kursus på Holmen, ved du at maden på marinekassernen kan være mildest talt elendig.
    Det var en dag hvor maden var lettere elendig, og affer og jeg valgte at drage ud i København for at finde noget andet at spise. Efter at have spist en omgang pizza og salat, var vi begge klar til en god kop kaffe.
    Men at få en kop kaffe i København efter kl 1800 er på det nærmeste en umulighed, da alle steder lukker på det tidspunkt. Fatter man jo så ikke. Jeg ved ikke om den gennemsnitlige københavners koffeinbehov falder 100% når klokken bliver 17.59.59? Til stor skuffelse for jeg havde ellers planlagt, efter tip fra ‘Wendelboe’ på Macnyt, at besøge risteriet i Studiestræde. Men da vi nåede frem kl ca 2000, var der lukket! 🙁
    Efter lidt gang frem og tilbage i de Københavnske gader fandt vi et sted på Gammeltorv der hedder Stelling. Det der lokkede var helt klart at der på et skilt udenfor stod: “Kaffe i verdensklasse”. Vildt! Dette måtte være et sted hvor man bare sælger vildt god kaffe, og fra et hvert sted på jorden!
    Vi kommer ind ad døren og stedet virker meget hyggeligt, med den rette stemning og belysning, men samtidig virker det hele også meget opstillet.
    Vi bliver mødt af en venlig tjener, og vi får sagt at vi gerne vil have en kop kaffe. “Ja, så gerne, hvis I bare sætter jer ned, så kommer jeg ned med menukortet”. Wauw tænker jeg. De har simpelthen et menukort til deres kaffe! Det her lover ret godt!
    Han kommer ned med kortet, og jeg begynder at studere det ivrigt! Frøste skuffelse: Det var et almindeligt menukort, og de havde kun en slags kaffe. Man kunne dog få en variation af kaffen, i form af at man kunne få den serveret i et glas i stedet for en kop. De havde selvfølgelig også standardudvalget af cafe lathe, expresso og hvad der ellers findes af kaffe-mutationer. Jeg valgte en kop kaffe og et glas vand, mens affer nøjedes med kaffe.
    Vi sidder og snakker lidt frem og tilbage, mens vi venter. Den venlige tjener kommer ned med kaffen forholdsvis hurtigt, men på den anden side så var der ikke ret mange andre kunder. Koppen er sådan gennemsnitlig størrelse for sådan en restuarent, og den kostede 20 kr, så det var vel egentlig okay.
    Nå, jamen så må vi jo i gang med at smage. Det ser lovende ud, den dufter som god kaffe. Jeg smager på kaffen og oplever historiens største antiklimax. Fuck hvor var det en kedelig kaffe. Den smagte under normal kaffe, og ikke nok med det, så smagte den som om at den havde stået på kanden i flere timer! Jeg venter lige lidt, skyller munden med vand og smager så igen. Men ak, smagen er ikke blevet bedre. Altså kaffen var ikke direkte dårlig, men den var bare tam i smagen, smagte gammel/brændt og ikke videre nuaceret! Nitte!
    Jeg havde forventet at få kaffe i verdensklasse, og det kan også godt være at det var det, men så var det altså en dårlig verdensklasse! Så det bliver ikke til mere end 2 kaffekopper til Café Stelling.

  • Lidt nyt

    Synes lige jeg ville poste lidt her. Det ser så godt ud, og så kan folk også få lidt ide om hvad der i grunden sker i min ende af internetforbindelsen. Og det er vel egentlig derfor jeg har lavet denne blog ;-).
    Som det første kan jeg sige at jeg vel har fået en af jordens fedeste iBooks (Min bærbare computer). Ikke fordi Apple har været i gang med at lave om på deres serie, men mere fordi jeg selv har været i gang med at modificere den lidt. For det første er der kommet en 80GB HD i, så er der kommet 1,25 GB RAM i og det fedeste; der er kommet DVD-brænder i. Det der er fedt ved dette er at Apple ikke sælger 12″ iBooks med DVD-brænder i. Hvorfor ved jeg godt nok ikke, men sådan er det bare. Så NU har jeg altså en sjælden vare!

    En anden fed ting der er sket, er at den nye Harry Potter film er kommet i biffen. Harry Potter 4, Harry Potter og Flammernes pokal eller Harry Potter and the Goblet of fire. Kald den hvad I vil. Hovedsagen er at den er ude, og at den er bare, for at sige det lige ud, HERREFED! B-)
    Som den ægte fan jeg er havde jeg selvføgelig bestilt billet en måneds tid i forvejen, og selvfølgelig til forpræmieren (23.59), og Karen Bruun (min gode veninde) var med inde og se den, og hun synes også at den var ret god!
    Jeg vil mene at det denne gang er lykkes for dem at få de væsentlige detaljer med. Selvfølgelig er der mangler, men hey, hvis det hele skulle have været med havde filmen vel været dobbelt så lang. Så 4.5 stjerner (ud af 5) til Harry P! Regner med at tage ind og se den et par gange mere!

    Det er sådan lige hvad der er sket af nævneværdige ting på det sidste. Hvis nogen synes det lyder til at jeg har et kedeligt liv, vil jeg bare sige: Jeg synes jeg klarer det ganske godt alligevel 😉

    Dagens tekst, hav det godt. Live long and prosper!
    P.S. Har nu fanget 11 Mus i Sorgenfri.

  • En bryllup

    Som nogen måske ved er to af mine IRC venner, Thomas og Louise blevet gift. Så jeg var, den 19 November 2005, draget af gårde til Christians Kirken i Århus Nord.
    Da jeg kommer til kirken møder jeg Thomas, der er ligner en million i sit pæne tøj, glad og smilende som altid, og dog så han lidt nervøs ud. Gæsterne blev ved med at strømme ind, og inden selve gudstjenesten gik i gang var der vel 70 mennesker, måske lidt flere.
    Der blev stille, dørene bagerst i kirken gik op, orglet begyndte at spille, vi rejste os og ind kom Louise. Hun var virkelig en flot/smuk brud, og storsmilende som en sol. Man kunne virkelig se at det måtte være den lykkeligste dag i hendes liv. 🙂
    Præsten holdte en fin tale, og vi sang et par salmer. Okay, jeg sang ikke, men nød i stedet for orgelmusikken. Mens jeg sad der kom jeg til at tænke på at sidst jeg var til en gudstjeneste var Julegudstjeneste i Ågård kirke da jeg gik på efterskole i 97, så det må jo efterhånden være 8 år siden (Gør det mig til en dårlig kristen).
    Men de fik begge sagt ja, de fik hinanden. Det var flot.
    Da det hele var forbi kom jeg ud og fik sagt tillykke til brudeparret og de stolte forældre.
    Bagefter var der kaffe og kage, og jeg fik mulighed for at give dem kortet og gaven fra “Os på #macintosh”. (En Rosendahl Vandkaraffel og en stelton kaffekande).
    Alt i alt var det dejlige 2 timer jeg havde til Louise og Thomas’ bryllup.
    Jeg håber det bedste for jer og jeres ægteskab 🙂

    Jeg har ikke lige nogle billeder af brudeparret, men der kan sikkert snart ses nogle af de ca 500.000 billeder der blev taget på 1710.dk

  • Det var en torsdag aften

    Ja, efter sidste oplevelse med Kaffe ved Metro, har jeg længes efter at få skrevet en ny kaffe anmeldelse, og nu er muligheden her så.
    Har lige været til Noget MacØstjylland halløj, men det var ret kedeligt, så jeg gik lidt før tid. Men i stedet for at gå ned til bilen valgte jeg at gå en tur ned af strøget for at finde noget kaffe. Kom forbi Sigfreds kafe, men den har jeg jo skrevet om (The Father of all coffee), så gik derfor lige rundt om hjørnet, ud på banegårdspladsen, og ind på Cafe DG.
    Et hyggeligt lille sted, der dog er sådan lidt et traditionelt indrettet. Ikke at det giver stedet et dårligt indtryk.
    Musikken (noget ældre rock/jazz) spiller på et rimeligt lydniveau, men det havde ikke gjort noget at de havde skruet 3dB ned.
    Nå, jeg kommer ind, og der er ikke så mange, så at finde sig et bord er ikke noget problem. Bestiller min kaffe samt et glas vand. Pris: 22 kr for en almindelig stor kop. Ikke billigt, men heller ikke dyrt. Sætter mig ned ved et vindue hvor jeg kan sidde i ro og fred med min iBook og skrive denne anmeldelse, og med god udsigt til et af nabobordene hvor 2 pæne tøser sidder og nyder deres drink! 😀
    Til min store glæde er der trådløst dækning på stedet så jeg kan ligge anmeldelsen online med det samme.
    Nå, skal jeg ikke få fortalt lidt om kaffen. Ved første syn ser den dejlig ud, men den har ikke den der dejlige damp ved overfladen. Den første smagning er en fryd. En dejlig rund smag med den rette temperatur. Varmeledningsevnen i koppen er dog usædvanelig høj så det varer ikke længe inden kaffen blev lunken. Tilmed er de 2 piger smuttet, så glæden ved stedet fordampede dog hurtigt.

    Men alt i alt synes jeg nu det var en god kaffeoplevelse Faktisk så god at jeg tog en kop mere, så jeg synes at stedet fortjener 3 1/2 kaffekop.