Blog

Ja, nu har jeg jo skrevet om kaffe hos mor og far, og kaffe på Fisketorvet. Men hvorfor har jeg ikke beskrevet det bedste sted at få en kop. Måske fordi jeg ikke ser det som et serveringssted for kaffe, men der imod ser jeg det som mit hjem.

Hvis man læser mine indlæg i denne blog igennem, vil man nok lægge mærke til at jeg ligger meget i ordet ‘hjem’. Det skyldes at jeg jo bruger halvdelen af mit liv flere tusinde kilometer hjemmefra i form af mit arbejde i Søværnet. Dette har fået mig til at forstå værdien i at have hvad man kan kalde ‘et hjem’.

Hvorom alting er, så synes jeg da det vil være på sin plads at beskrive oplevelsen af en kop kaffe lavet, i mit verdenbillede, det bedste sted på jorden, kun med henblik på at tilfredsstille mit (og min krops) behov for kofein, nemlig Sorgenfri – Mit hjem.

Omgivelserne bliver jo næppe mere hejmmelige for mig. Stemningen på stedet er god, stille og rolig. Jeg sidder i min stue, men jeg hører ‘Svantes lykkeligste dag’ endnu en gang. Denne sang har måske en bestemt betydning for folk, og for mig er den en sang der minder mig om hvor herligt livet er til tider. Så det kunne ikke blive bedre. (Læs mere om mit forhold til denne sang i indlæget ‘Rørende smuk musik’ fra den 6. Maj 2004. Indretningen er måske ikke helt som jeg kunne ønske det. Væggene er lidt tomme, da jeg ikke lige har fået hængt noget op endnu. (arbejder på det). Og så har jeg to reoler jeg købte længe før jeg investerede i Sorgenfri. De er da meget praktiske, men for pokker hvor de dog falder uden for den stil jeg har i mit hus. Alene det at de er hvide. Ja, du må selv komme forbi og dømme, jeg arbejder også på at få dem smidt ud! Så omgivelserne kan kun give 4 stjerner.

Selve kaffen er derimod helt i top. Den er brygget på min kaffemaskine, og jeg har lagt al den følelse og kærlighed i jeg kunne, uden at jeg begyndte at græde. Mærket er min helt klart fortrukne Merrild 103. Jeg er dog også meget glad for Cafe Noir og der ligger da også en pose i skabet, men jeg synes ikke jeg ville åbne den. Det må vente til den pose der er i kaffedåsen er drukket. Nogen vil sikkert mene at man ikke kan drikke en pose kaffe. Man kan brygge kaffe ud af en pose kaffebønner, og så drikke resultatet af det. Men til dem der tænker sådan. Få jer noget andet at gå op i, i stedet for at bruge tiden på ordkløveri ;-).

Kaffen smager fantastisk, lidt stærkere end normal kaffe, præcis som jeg nu en gang elsker den. Musikken er nu skiftet til temaet fra Matador. Endnu et stykke godt musik, der er med til at bringe oplevelsen af kaffen op på et højere plan. Det briger minder frem, der for mig, på trods af min forholds lave alder på 23 år, virker som en evighed siden. Gode minder, de knap så gode minder. Lidt nostalgisk måske. Fantastisk hvad man kan få ud af at drikke en kop kaffe.

For lige at vende tilbage til de lidt mere jordnær facts omkring kaffen så kan jeg sige at den havde den perfekte smag, den perfekte temperatur, den rette duft. Alt var så godt som det kunne blive. Temperaturen på kaffen faldt i takt med standen i koppen, og det gav smagen af hvad kold kaffe nu en gang smager af.

Men i takt med at standen i koppen faldt, blev jeg mere og mere bevidst om at dette her må være den bedste kop kaffe jeg nogensinde har fået, i de 7 år jeg har været kaffenyder. Så derfor kan jeg kun give denne kaffe top karakter.

Så 5 stjerner til ‘Cafe Sorgenfri’. Mere er der vist ikke at sige til det.

Hvis du er nået så langt som hertil, vil du sikkert have forståelse for hvorfor jeg er blandt dem der ikke mener at ‘Kaffe bare er kaffe’.

Lørdag. Jeg var strandet i København, så jeg tænkte ved mig selv at en kop kaffe nok ikke var en dum ide. Ikke fordi jeg tænkte at jeg måtte ud og have en kop kaffe til denne anmeldelse, men mere fordi jeg virkelig trængte til en kop kaffe. Så jeg gik ned i gården og startede den gode gamle Volvo, der på trods af over 20 år i tjeneste, stadig starter hver gang. (Den har dog kun tjent mig i 2? år). Kørte ud igennem MP-vagten, ud forbi Kløvermarken, ud over Langebro (en tidlig mandag morgen), og ud mod Fisketorvet. Jeg må sige at det var mere besværligt at finde en kop kaffe på det fiskemarked, end jeg troede. Jeg havde håbet på at der var en Baresso eller noget i den stil. Har aldrig været der, men kunne da godt tænke mig at se hvad de har at byde på. Men jeg endte op på en lille pub, der hedder Murphys pub. Ikke lige stedet man forbinder med kaffe normalt. Men jeg synes nu godt om stedet. Sådan da. Altså det er jo en pub. Indretningen er meget typpisk for en irsk pub, så det var faktisk rigtig hyggeligt. men der var et lille problem. Musiken! Den var ALT for høj. Og det var for resten ikke noget man som sådan plejer at høre på en irsk pub. Jeg ville nok kalde det ‘Fordrukken-nigger-musik’ (Citat: Albert Arnesen fra Matador). Men ellers var omgivelserne gode!
Kaffen var ikke lavet med følelse. Og Kaffe uden følelse er som sex uden følelse. Det kan godt være det føles godt, men det er alligevel ikke helt rigtigt. Men på sin vis er det vel lidt forståeligt da det ikke lige frem er kaffe en pub plejer at sælge mest af. Men den var til gengæld den rette temperatur. Dejlig varm! Men det at kaffen manglede følelse, kom til udtryk i smagen. De to første slurke gav mig overbevisningen at jeg var i færd med at indtage brunt vand med en behagelig temperatur. Men smagen udeblev! Det hjalp lidt på det da kaffen blev lidt koldere.
Hvis man skal omtale service niveauet, kan jeg ikke klage, men jeg kan heller ikke juble. Altså kaffen blev da flot serveret, og til 18 kr for en kop, i gennemsnits størrelse, så er der vel heller ikke noget at klage over der! Alt i alt vil jeg give denne pub/kaffe 2.5 stjerne

Ja, den første kaffe jeg havde tænkt mig at skrive lidt om, er den kop kaffe jeg drikker i skrivende stund. Jeg sidder hjemme hos mine forældre. (Jeg har ikke fået internet i Sorgenfri endnu), så jeg sidder stille og roligt på hvad der var mit værelse en gang, og tænker på hvad jeg dog tænkte på da jeg valgte at male værelset rødt…. (Skal nok opleves).
Men det er ikke så meget det jeg ville skrive om. Det var kaffen. Når jeg valgte lige netop hjemme hos mine forældre, så var det fordi jeg har gået og spekuleret lidt i hvordan pokker man laver en skabelon for anmeldelse af kaffe. Og så er det nok stedet jeg kan ‘øve mig’. Skabelon er nok også det forkerte ord at bruge. Men i hvertfald ting der SKAL indgå i en anmeldelse. Jeg tror jeg er kommet frem til at følgende punkter bør nævnes. Kaffen selvfølgelig, Sted, beliggenhed. stemning, hvor mange slags kaffe man kan få, indretning/hyggefaktor, priser, hvad man ellers kan købe, huset specialitet (hvis haves), om stedet primært lever af at sælge kaffe. service niveau, og min endelige vurdering (Hvis du mener at have andre punkter der er relevante, kom endelig med dem)
Jeg tror ikke jeg vil lave punkterne punktopstillede, men istedet for bare sørge for at punkterne er beskrevet på et eller andet tidspunkt. Jeg prøver bare at gå i gang, så får vi at se hvordan det går 🙂
Som sagt så er stedet hos mine forældre på mit gamle værelse hvor min gamle G4er står og synger og hoster denne blog. Nærmere præciseret så er det lige ved siden af det gamle fjernvarme anlæg i Hørning (Den hvide skorsten, med sort top). Udsigten her fra strækker sig til et stort græntæ ovre på den anden side af vejen, og til genboens køkken vindue, hvor Harding (mine forældres genbo) er i færd med at brygge kaffe. Det ser altså ud som det har gjort de sidste 20 år, ud over at træerne er blevet lidt højere. Kaffen jeg nyder er en kop Merrild 103 Min fortrukne. Smagen er som den plejer at være. God, uden at være overdrevet. Stemningen på stedet er hvad jeg selv synes, da der kun er mig selv til at lave stemningen. Så der er lidt stille musik på iTunes, og Poul Dissing lidt specielle, men stadig herlig røst fylder rummet med “Svantes lykkeligste dag”. Så stemningen er rigtig hyggelig ja. Men selve indretningen af stedet er ikke så optimal. Der er sådan lidt mine ting der står pakket i hjørnet, og så min mors ting, der er smidt oven på. alt i alt så en omgang rod, og det minder uhyggeligt meget om den gang jeg selv havde værelse herinde. Så hyggeligt for mig, men ikke særlig indbydende for andre.Servicen på stedet, kombineret med prisen, er så slet ikke til at klage over. For jeg fik en kop kaffe uden af have bestilt. Det måtte vel være fordi jeg er så gammel en kunde at mit mor vidste at jeg gerne ville have en kop kaffe, for ellers vil jeg synes at det ikke er et plus i bogen at man får uden at have bestilt. Men da det er et faktum at kaffen er gratis, så er der ikke noget at klage over. Sortimentet ud over kaffen varierer en del, alt efter hvorlang tid det er siden de gamle har været ude og handle. Men da resten af sortimentet er lige så gratis som kaffen, skal der ikke lyde nogle klager fra min side.Udvalget af kaffe er så meget begrænset, for der er kun Merrild 103 at finde hos mine forældre. Hvis der ikke var andet i butikken kan det ske at de rsniger sig en pakke gevalia ind. Men det hører til sjællenhederne, da mine forældre hamstrer kaffe til et par måneder ad gangen, og på den måde er ret sikre på at de altid har adgang til Merrild.Min endelige vurdering af denne kop kaffe, og stedet er:Kaffen i sig selv var ikke særlig speciel. Omgivelserne var ikke særlig indbydende, men alligevel, så må det siges at det bedst beskrives som Tom Lehrer så smukt beskriver det: no matter how much sin and vice and crime go on where he comes from, it’s still the best place in the world because it’s home, you know

Så derfor får stedet 4 stjerner. (en for Steffan, en for Arne….. Ej sidespring).Det var så mit første indlæg omkring kaffe, gad vide om der overhovedet var nogen der gad læse det.

Og husk.. Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar.