Tag: PodCast

  • Massere af Succes!

    Mængden af indlæg i bloggen er ikke så stor for tiden. Jeg tror det er den før omtalte krokcast, der har gjort det. For den er tilsyneladende blevet en enorm succes. Jeg havde regnet med at måske 2-3 stykker (inkl mig selv) ville tilføje den til iTunes. Men sidst jeg var inde og kigge var filerne blevet hentet 17 gange. Og folk synes åbenbart det er god humor. Jeg tror det er kombinationen af at jeg siger hvad jeg tænker og så de lidt sære emner, der er nøglen til Castens umiddelbare succes.
    Ellers så sker der jo som sædvaneligt ikke det store i min ikke-hektiske hverdag. Jeg havde jo været til jobsamtale, men har ikke hørt fra dem siden, selvom han sagde han ville kontakte mig. Jeg har rykket for svar, men har stadig ikke været svar. Så altså firmaet overholder ikke aftaler, og svarer ikke på henvendelser. Så tror jeg i grunden heller ikke det er et firma jeg gider at arbejde for, hvis det er holdningen.
    Jeg ved godt at jobsamtalen ikke var sådan fantastisk, da jeg ikke lige er så god til det med at sælge mig selv, men når man har været til en jobsamtale, så vil jeg da mene at man som minimum smider en mail hvor man siger at man ikke har fået jobbet.
    Så absolut bundkarakter til det firma, og det rekruteringsfirma, der var ‘mellemmanden’. Jeg hænger dog ikke folk ud på nettet, så nævner ikke nogle navne her.

    Ellers er dagens budskab bare: Don’t worry, be happy! 🙂

  • Så skete det

    Hvad var det der skete? Det var dagen hvor jeg besluttede sig at finde ud af hvor mange indlæg i min blog jeg har startet med “så skete det”. Svare er: seks indlæg. Jeg synes det er en underlig måde at starte et indlæg, og jeg prøver bevist at undgå at start et indlæg med “så skete det”, for jeg tager ofte mig selv i underbevidst at starte et indlæg med “så skete det”. Men ellers så skete der også noget andet. Der skete det at jeg sgu fik gjort alvor ud af truslen om at lave en podcast! Hvad gir I.. Så nu kan I altså abbonere på krokcast, via min hjemme side. Jeg har lagt et link til feedet i topmenuen :-)… Som jeg også siger, så ved jeg ikke helt hvad den podcast kommer til at handle om, men det skal nok blive (som Jens-Peter ville sige) hyl! 😀