I dag prøvede Sanne og jeg at lave ovnbagte frikadeller fra Genos opskriftsamling. Jeg kan ikke sige andet end at de var super gode. En opskrift jeg rigtig godt kan anbefale.
Dog vil jeg sige at de ikke slår “rigtige frikadeller”.
Ting der rører sig i min verden og omegn
I dag prøvede Sanne og jeg at lave ovnbagte frikadeller fra Genos opskriftsamling. Jeg kan ikke sige andet end at de var super gode. En opskrift jeg rigtig godt kan anbefale.
Dog vil jeg sige at de ikke slår “rigtige frikadeller”.
Jeg har ikke snakket så meget om det på krok.dk.
Men på det sidste har jeg søgt lidt jobs her og der. Og nu er der altså bid. Fra den 1. maj er jeg ikke længere ansat i søværnet. Jeg var lige ved at regne lidt på det og det viser sig at jeg har været ansat i majestætens tjeneste i 100 måneder! Det var da et dejligt lige tal 🙂
Men hvad skal du så lave, Krok? Jo ser I, jeg har fået et job hos Stofa i Horsens, hvor jeg skal være en IT-blæksprutte agtig ting i deres nørdafdeling. Det bliver SÅ fedt at prøve noget nyt. Så den næste månedstid skal jeg gå og forberede mig mentalt på at sige farvel til det der har været min hverdag og en stor del af mit liv de sidste otte år. Det er vel lidt vemodigt, men på den anden side er det også en dag jeg har set frem til i lang tid.
Nu vil jeg gå i seng.
Jeg har været på værksted med bilen og det visser sig nu at det kommer til at koste 9700 kr at få skiftet kofangeren og få skiftet en lille bagskærm. Det var så held i uheld hvor havde jeg lavet bulen et par cm mere til højre så skulle jeg have ny bagsmæk på også! :-O
Jeg har godt nok en Kaskoforsikring, men med en selvrisiko på 6500 kr. Hvis jeg så melder det til forsikringen så skal jeg gå og vente alt for mange år inden jeg bliver elitebillist. Så jeg valgte at hoste op med de sidste 3200.
For at sætte det hele lidt i perspektiv så kostede det mig den MacBook opdatering jeg havde overvejet lidt her til sommer 🙁
Men ellers går det godt 🙂
#Always look on the bright side of life
I dag lavede jeg en brøler! Jeg kom sgu til at bakke ind i hjørnet af en mur med krokmobilen. Så den skal da vist en tur på værksted. Sikke noget lort!
For en lille måneds tid siden var jeg i gang med at brygge øl i øllauget Skavanken som jeg er medlem af. Når man brygger øl er det en lidt langsom proces.
Lige nu er jeg 1/3 gennem punkt 5. Men i det mindste er jeg ved at være ved vejs ende. Jeg glæder mig til at smage på resultatet. Men jeg må vente pinefulde 2 uger endnu. Sagen er jo så, at blot fordi øllet er drikkeklar efter ca 3 uger på flaske, så er den jo ikke “færdig” fordi den eftergærer på flasken. Så efter 3 måneder skulle den være rigtig god! 😀
Så måske vi skal have os en lille KrokBryg til minimalfestival til sommer! 😀
I dag var Sanne og jeg på en lidt historisk tur. Eller vi var i hvertfald på tur i historien… Eller vi var ude og kigge på herregårde og slotte i det østjyske. Første sted vi var ude og kigge på var noget der hedder Clausholm i umiddelbar nærhed af Hadsten. De har åbent for offentligheden i sommerperioden, og selvom det var godt vejr, så betyder det ikke at det er sommer. Så vi måtte nøjes med at se på slottet ude fra vejen. Herefter gik turen til Gammel Estrup ved Auning øst for Randers. Det var faktisk meget spændende at se sådan et slot/gods/herregård indefra. De havde godt nok mange malerier af forskellig art, og jeg hørte også med et enkelt øre en kustode fortælle en flok turister om at de havde deres eget spøgelse.
Det vildeste var dog et af lokalerne der havde et specielt tapet. Det specielle ved tapetet var at det var arsenikgrønt, og måden man havde fået det arsenikgrønt var med…. Ja du tror det er løgn; Arsenik!!! Hvad fanden tænkte de på? Jamen kunne de ikke også lige have serveret en kop dejlig varm urte te krydret med stryknin. For fanden da. Nå, men i hvertfald så var lokalet også spæret af da man siden dengang har fundet ud af at arsenik er en af de pænt giftige gifte.
Turen på Gammel Estrup sluttede af med en tur i det gamle køkken hvor der stod en køkken pige og bagte kager og lavede kaffe på Madam Blå. Kagen var god og kaffen var god. Sanne, der ikke drikker kaffe tog en kop kakao i stedet for.
Herefter valgte vi at tage en tur til Kalø Slotsruin. Det er sådan lidt en skuffelse for der er stort set ikke så meget tilbage af det slot. Okay okay okay, det ligger vel også i navnet slotsruin. Men det gik ud på at man går ca 1 km ud af et dige, ser på nogle mursten, der danner omridset af en gammel borg fra 1300-tallet, og så går man tilbage igen. Det havde faktisk været meget godt. Hvis ikke lige det var fordi det var PISSE koldt. Jeg er normalt ikke så pivet med det vind der, men jeg havde ikke lige fået det varme tøj med, og når 2 grader kold havluft blæser med ca 10 m/s ind i hovedet på mig, så piver jeg alligevel lidt. Men vi kom da tilbage til bilen uden 3. gradsforfrysninger eller andet utøj. Egentlig ville vi gerne lige have været en tur forbi Rosenholm, hvor “jul på slottet” er optaget. Men vi havde læst os til at de også kun har åbent i sommesæsonen, så det besøg har vi til gode til vores sommerferie. Så i stedet for dappede vi hjem over. På vej hjem var vi lige forbi en tank, købe 4 stykker kage og så hjem til min mor og far og få en kop kaffe og en lille snak. Det var ren hygge.
Lige nu sidder jeg så her og er på vej i seng. I morgen vil tiden så vise om meteorologerne får ret i at det bliver snevejr, eller om det bare er fis i en hornlygte.
Godnat. Kan I passe godt på jer selv? Og i mens så alligevel er her, kan I så ikke lige kigge noget mere på PodCasterprisen.dk 🙂
Jeg bager jo ret tit, og normalt bager jeg aldrig efter en opskrift. Jeg gætter mig lidt frem og lige pludselig har jeg et eller andet der kan spises. Og en gang i mellem spørger folk om hvilken opskrift jeg har brugt og et par gange har jeg været udsat for at der bliver spurgt efter opskriften.
Da jeg skulle bage i dag tog jeg simpelthen konsekvensen og skrev ned hvad jeg puttede i skålen. Så nu vil jeg gerne dele opskrifterne med dig og alle i hele verden (der forstår dansk). Og det er sådan noget Open Source. Det vil sige at du må bruge opskriften lige så tosset du vil. Og du må ændre i den som du vil. Med andre ord; slå dig selv løs. Har du nogle forslag eller erfaringer du vil dele med mig og andre læsere skal du være velkommen til at droppe en besked.
Det her er opskriften på nogle grovbrød, der er alletiders til madpakker som alternativ til rugbrød. Listen af ingredienser er forholdsvis lang.
Ingredienser
Fremgangsmåde
* = Min erfaring siger at nogen gerne vil have lidt mere salt og andre gerne vil have lidt mindre. Prøv dig frem.
** = Der kan i stedet for sukker også bruges, honning eller sirup.
Jeg synes det er sjovt hvor mange mennesker man har lært at kende gennem tiden. Ikke noget jeg har tænkt så meget over, men jeg er blevet opmærksom på at min venneliste på Facebook er nået op på hele 119 personer. Personerne er primært folk fra efterskoletiden og folk jeg har sejlet sammen med i Søværnet. Jeg synes det er sjovt at tænke på. Er det så fordi der ikke skal så meget til at underholde mig?
Men endnu sjovere at tænke på er at man bliver betegnet som venner fordi man en gang har været kolleger eller en gang gik i folkeskole sammen i forrige årtusinde.
Hvad jeg egentlig ville med det indlæg, ud over at sige at jeg tilsyneladende kender mindst 119 personer der også bruger Facebook, ved jeg faktisk ikke. Men nu er det sagt.
Ja, det kan godt være at det kommer bag på nogen, men jeg har en erkendelse. Jeg er nørd!
Well, det statement var vel lige så overraskende som at sige at “vand er vådt”.
Nå, så lad mig omformulere det lidt og sige: Jeg fik atter en gang bekræftet at jeg har nørdede tendenser.
Hvorfor? Jo ser du. I dag var Sanne og jeg ude og køre (jeg fik vist ingen fartbøder denne gang). Helt tilfældigt kommer jeg til at se ned på kilometertælleren. Og hvad står måleren på? 127001 km!
Hvis du på nuværende tidspunkt har tænkt: “haha”, “sejt”, “überkewl” eller noget i den retning må jeg nok sige at du også er nørd.
Til dig der ikke helt forstår den vil jeg nu fremsige tallet med et par punktummer (dots): 127.0.0.1!!!
Hvis du endnu ikke har forstået joken så er der ikke meget der tyder på at du er nørd! Det må du så tolke som du vil. Forklaringen er at 127.0.0.1 er den IP alle computere har, som bruges når computeren skal “kontakte sig selv”.
Jeg ved så ikke hvilken del der var mest nørdet af mig. At jeg faktisk grinte af det, eller at jeg straks kørte ind til siden og tog et billede af kilometertælleren. 😀
Her er det i hvertfald!
Jeg er ved at være ret god til det her. Jeg har dælme fået endnu en fartbøde. Man kunne jo fristes til at tro at jeg er en fartbølle.
Denne gang er det kaffekassen i politikredsen Sydøstjylland, der får en bistand på 500 kr. Det drejer sig helt konkret om at jeg har kørt 82km/t (plus minus 3 km/t) forbi en fartfælde (eller som man ynder at kalde dem hos den udøvende magt, automatisk fartkontrol), der er opstillet på landevejen mellem Vejle og Horsens.
Jeg har kun en ting at sige. Jeg håber satme ham der kørte bag ved også fik en fartbøde, da han kørte lige så hurtigt som mig.
Tænk sig bare. Det tog mig over fem år at få min første bøde, og siden har det kun taget tre år at få fire af slagsen (to fartbøder og to parkeringsafgifter *SUK*)