Krok.dk

Kategori: Tanker

Nogle af de tanker jeg gør mig

  • En mærkedag!

    Er der mon nogen der har bemærket det ?… Sikkert ikke, men i dag den 31 Januar 2007 er sådan lidt af en speciel mærkedag! Hvorfor? Fordi det i dag er 40 år siden Poul Henningsen døde. Ja, jeg har været inde på det før, men jeg bliver nok nødt til at sige det igen; Poul Henningsen var genial! Jeg tænker ikke her så meget på hans lamper, for dem har jeg faktisk ikke så meget fidus til. Nej det var mere hans måde at gøre ting på. Skrive om kvinders frigørelse midt i 50erne. Skrive om seksuel etik eller mangel på samme lang tid før man blev ‘frigjort’. Jeg er sikker på at der i 40ernes Danmark er blevet vagt foragelse over ord som kusse og pik indgik i poesi.
    Men han formåede at provokere på den gode måde. Og han gjorde jo nærmest grin med besættelsesmagten da han under besættelsen skrev revy sangen: “Man binder os på hånd og mund”. Han satte hele Danmark på den anden ende da han i slutningen af 20erne og starten af 30erne lavede Danmarksfilmen. Hver gang jeg hører om nogle af disse værker får jeg et lille diskret smil på. Det er bare så godt! 😀

    Så altså så kommer Poul Henningsen ind på min personlige liste over “Store Danskere”, hvor folk som Robert Storm Pedersen og Erik Klausen ligger.

  • En genial mand

    Holymoly! Det var vist det jeg tænkte da jeg en mørk og stormfuld aften kørte på den jyske motorvej og hørte P2, hvor de spillede en sang. Det er der vel ikke noget nyt i, men det var ikke en hvilken som helst sang skrevet af en hvilken som helst kunstner. Det var “Det var en lørdag aften” omskrevet af vores fantastiske danske digter og designer Poul Henningsen. Ja folk der siger Poul Hennings tænker sikkert først på nogle lamper der ser flotte ud og koster en mindre formue. Personligt tænker jeg på et par gamle sange med kontroversielle tekster. Deri blandt “Man binder os på mund og hånd” og “Jorden har vendt sig en omgang”. Tilsyneladende har han også skrevet en revysang om kvindens frigørelse. Den er fra 1953, så den er lige så gammel/ung som min mor er. Jeg kunne forestille mig at det var en revolutionerende sang den gang. Lige nu virker den mere sober, men jeg synes den er for fed. Netop det at den er skrevet på “Det var en lørdag aften”, synes jeg jo er super sejt, da originalen jo handler om kvinden der er blevet efterladt af en fyr, der er stukket af med en anden. Altså så er det hende der er ofret her. I PHs version er det ikke lige frem kvinden der er ofret, men i stedet for ‘det stærke køn’! 🙂
    Det ene aspekt er at kvinden ikke vil være mandens pyntegenstand. Det andet aspekt er at den faktisk stadig er ret sigende om det samfund vi lever i, og er med til at understrege at der er nogen ting, der aldrig ændrer sig.
    Her er teksten i hvertfald, så kan du jo selv vurdere hvad du synes om den tekst. Jeg kan godt lide andet vers især! 🙂

    Det var en lørdag aften
    du sad og vented mig
    og sporvogn efter sporvogn
    gled nattens mørke vej.
    Men jeg kom ikke ad døren ind
    og kyssede din mund
    og jeg forsøded ikke blidt
    din rare aftenstund.

    Jeg gjorde det med vilje
    jeg ville ruske op.
    Jeg var jo dine tøfler,
    jeg var din kaffekop,
    en pude i din lune seng
    et praktisk husgeråd.
    Men jeg er også menneske
    og derfor er jeg gået.

    Dit slips er så diskret og
    din jakke sidder smukt.
    Din pibe, din barbersprit
    har sin korrekte duft.
    Du venter også jeg går klædt
    som alle andre gør,
    men de er ens fordi det er
    det eneste de tør.

    Du ønsker jeg skal mene
    om kunst og politik,
    hvad alle andre mener
    er god og dannet skik.
    Jeg går med håret som jeg vil.
    Det ligger i mit blod.
    Jeg mener det, jeg mener selv.
    Jeg mener tværtimod.

    Mon du har gået i regnvejr
    langs ensomhedens rand
    på øde villaveje,
    mens håret drev af vand
    og søgt dit eget solskinsvejr
    på bunden af din sjæl.
    Nej indeni dit jakkesæt
    er ikk` engang du sel.

    I mener alle sammen
    det samme triste skidt.
    Først læser I avisen
    så er I lige vidt.
    For bare det at tænke selv
    Er ikke fint papir.
    Man syns hvad alle andre syns,
    og gentar hvad de sir.

    Den fagre verden venter,
    hvor alle tænker ens,
    hvor ingen er
    selvstændig
    og ingen udtilbens.
    Et ligegyldigt kedsomhedens
    helved venter os,
    hvor ingen gider tænke selv
    og ingen gider slås.

    Jeg kommer ikke mere,
    Jeg glemmer hvor du bor.
    Hvor kan man plukke roser,
    hvor ingen roser bor.
    Nu går jeg ud i ensomhed `n.
    Måske jeg finder èn,
    som elsker mig som den jeg er.
    Måske jeg finder én.

    Nu er det lørdag aften
    igen engang min ven.
    Jeg går ad andre veje,
    og hvor jeg så går hen,
    står der måske et stjernetegn
    på håbets himmelhvælv.
    Jeg tror, at lykken findes kun,
    når man er helt sig selv.

    I flere ÅR har jeg haft en tastefejl i teksten. I andet vers havde jeg skrevet huskeråd. Det skulle være husgeråd. Jeg beklager. Ud fra diverse google søgning, kan jeg konstatere at denne tastefejl har bredt sig til flere dele af nettet.

  • “The Force” er overrated!

    Ja, med dette indlæg slår jeg nok uigenkaldeligt fast at jeg er nørd med stort N.

    Men noget jeg har gået og tænkt over; Star Wars. I Star Wars IV siger Darth Vader: “the ability to destroy a planet is nothing compared to the power of the force”.
    Aha.. Jamen fint. Det lyder til at det her Force er et ret sejt våben. Lad os se hvad det bliver brugt til.
    1. Først starter Darth Vader med at kvæle en officer. Hmmm, det er sejt, men knap så sejt som at smadre Alderaan.
    2. Så ser vi senere at DV står og smider kasser og andre ting i hovedet af sin søn. Jeg ved ikke med jer, jeg vil nu hellere have en Death Star.
    3. Vi ser Yoda, teh Jedi-Master hive en X-Wing fighter op af en sump. Fair nok, så kan vi se at The Force også kan bruges til fredelige formål. Dog ikke i en tilsvarende skala til udryelse af uønskede planeter.
    4. Så ser vi så Emperor Palpatine give Luke smæk for skillingen (med lyn og special effects), men jeg ser nu stadig ikke noget der får en Vorlon Planet Destroyer til at blegne
    5. Okay, så lad os gå tilbage til Yoda i Star Wars II. Her battler han Lord Duku, og nu begynder det at ligne noget. Her lykkes det Duku at vælte en eller anden form for klippe pedistal eller hvad sådan en nu hedder. Han er på rette vej, men stadig langt til hele planeten er smadret. Her griber Yoda så klippen, men det tager da rimelig hårdt på ham, da det lykkes Duku at stikke af. (I stedet for at smadre resten af planeten). Yoda, du får “over norm” i manglende simultan kapacitet!!!
    5. Da vi så ser det vi alle har ventet på i 25 år, at Anakin går til at blive Darth Vader (håber ikke jeg spoilede noget for nogen der, men Darth Vader er Anakin der lod sig forføre af den mørke side), og det går op for Vader at hans elskede Amidala er død, udbryder han det famøse: Nooooooooo, og viser hvad han VIRKELIG kan. Det vil sige at han bøjer et par rør og krøller en skrallespand sammen.

    Så dette leder mig hen til at The Force er stærkt overvurderet. Jeg anerkender dog stadig The Force for at være hvad den er, og jeg tror da ikke Darth Vader typen er en jeg vil være uvenner med. Men derfra og så til at det får en dødsstjerne eller en Vogon Constructor fleet til at ligne en 5 årig med en plastik skovl i en sandkasse synes jeg måske var lige i overkanten!
    Det var sådan lige hvad jeg har siddet og tænkt på her på min vagt på Hvidbjørnen, der stadig ligger i Frederikshavn, og kommer til det et par uger endnu.

  • Det er farligt at leve

    Det har vist sig at det er farligere at leve end hidtil antaget. Faktisk viser seneste undersøgelser at dødeligheden blandt folk der lever er intet mindre end 100%.
    “Det er foruroligende med offentliggørelsen af dette resultat”, siger Overlæge Leif Goldsmidt fra Retsmedicinsk institut, der appellere til regeringen om at afsætte flere penge til forskning i dette problem. “Hvis dette ikke angribes rigtigt og i god tid vil det betyde at samfundet på længere sigt uddør”.
    Endnu mere foruroligende at dødsårsagen ikke følger noget synligt mønster. Dødsårsagen kan både være kræft, alderdom, forkerte kostvaner eller slag i baghovedet med en kølle.
    Uenighedslisten har meldt ud at hvis de får regeringsmagten vil de afsætte et betragteligt beløb til forskning på at bremse dødeligheden!

  • Min tro og mig

    I den seneste tid har jeg gået og tænkt en del over det med religion, tro og hvad der ellers kommer med i kølvandet. Før i tiden var jeg sikker på at det jeg kunne/ville tro på var hvad der kunne beskrives med en matematisk formel. Men flere ting i min hverdag har gjort at jeg er begyndt at tænke over om dette nu også er rigtigt.
    Jeg vil skynde mig at sige: Nej, jeg tror ikke på en gud, jeg tror ikke på ideen om at der sidder en gammel mand med skæg oppe mellem skyerne, der har skabt verden i al dens herlighed, og at han/hun holder øje med os og lytter til en bøn, der bliver afsagt en gang i mellem.
    Men derimod føler jeg mig fristet til at tro at der er noget større, skal vi kalde det eksistens på et helt andet uforklarligt niveau, hvor vi som mennesker godt kan glemme enhver tanke om at opnå forståelse. Noget der ikke er begrænset til tid og sted som vi kender det.
    Det gør så at jeg vil prøve at leve mit liv uden at tage så meget hensyn til noget skrevet ned i en hellig bog for jeg ved ikke hvor mange år siden. Selvfølgelig have respekt for de folk der lever efter dens ord, jeg vil bare ikke selv gøre det.

  • Verden før og efter

    Med stor sandsynlighed tænkte du, da du læste overskriften, uvilkårligt på datoen: 11 September 2001. Og ja, man må jo sige at det var en dato, der ændrede vores hverdag på mange punkter. Men hvorfor skal udtrykket altid være forbundet denne bestemte dato. For der findes jo også begivenheder der ligeledes ændrede verden. Der var verden før og efter Berlin-muren, der var verden før og efter energikrisen, og mange andre begivenheder. Men det behøver jo heller ikke at være så pokkers stort og spektakulært. Det kunne også være verden før og efter Anders Fogh, verden før og efter man har mistet en man holder af, for slet ikke at tale om verden før og efter min første kop kaffe. Altså behøver det jo ikke at være noget stort og voldsomt, der involverer 4 flyvere, eller adskillige kilometer kommunistisk armeret betonmur, før man kan bruge udtrykket ”Verden før og efter”.

    Men hvor stor betydning skal man pålægge udtrykket, og gælder det for alle. For ganske vist vil jeg sige at min hverdag har ændret sig på adskillige punkter efter f.eks. den 11. Sep. Men er det mon det er ting i hverdagen man egentlig skal hænge sig ved. Er det mon når jeg sidder antiterror vagt på en havn i reykavik at jeg skal tænke: ”Ja, det er en af de ting der ændrede sig den 11. Sep”. Eller er det noget dybere, som bør danne grundlag for udtrykket ”før og efter”. Mon det er tankerne man gør sig. Tænk at det kan lade sig gøre. Hvad får mennesker til at gøre sådan noget. Eller er det simpelthen bare at man er af den opfattelse at tingene ikke bliver som de var før. Og i så fald, hvilke ting er det der aldrig bliver som før.
    Mere eller mindre alle i den vestlige verden er påvirket af den 11. Sep, og vi har alle nogenlunde den samme holdning om den sag.
    Så tænk i stedet på ”Verden før og efter Anders Fogh”. Se her er jo store uenigheder fordi for en del af befolkning mener verden før og efter fogh betydet skattelettelser og flere penge på lommen, mens det for andre har betydet øget brugerbetaling og mindre midler at gøre godt med.
    Og i en tid hvor alting tit bliver skåret ned til hvad der er rigtigt og forkert, så synes jeg da det er interessant at bringe to påstande frem som på den ene side er ”rå facts” men på den anden side taler i mod hinanden.

    Og hvad i alverden får mig så til at skrive om verden før eller nu. Jeg ved det ikke, men jeg synes det er med til at understrege at tings relevans og betydning afhænger af synspunkt. For bare for at nævne kaffen igen så ser min verden fandme forskellig ud før og efter dagens første kop kaffe.
    Så hvis du har for stået hvad jeg tænkte med dette indlæg, kan du med rette sige for dig selv: ”Verden før og efter jeg forstod Krok!”.
    Hyg dig og pas godt på dig selv og dine kære.

  • Mad

    Ja, spise skal man jo en gang i mellem for at holde vores carbon-baserede legme i gang og i live. Det ville jo selvfølgelig være det letteste at bare have vedtaget at der var én ret mad, og bare have kaldt det mad. Men dette ville bare give anledning til adskillige krige, der ville komme ud af de sammenbrudte forhandlinger om hvilken ret der skulle gå under betegnelsen “Mad”. Så lad os bare droppe tanken om en verden med MAD, og i stedet for forholde os til at der faktisk findes tæt på uendelig antal retter mad. Og hele spektret er representeret. Lige fra kartofler til Flamberede hunde. En af de mere interessante retter, der fortæller meget om folkefærdet fra oprindelseslandet, ja, den stammer faktisk fra, vores alle sammens, Danmark. Retten hedder øllebrød.
    Retten består i korte træk af rubrød og øl. Min tanke er så: Mere dansk bliver det bare ikke. Jeg forstiller mig hvordan den ret er blevet opfundet:

    “Jeg har her noget rugbrød, (der i sig selv er ret dansk), men det er blevet for tørt. Men jeg vil ikke bare hælde det ud. Nå, jeg hælder sgu bare noget øl over, så er det sikkert godt”.

    Man taler tit om ‘udtryk for den amerikanske drøm’, der plejer at være noget med en mand, som er 3. generations indavl fra Texas, der vinder præsident posten med ganske få tusinde stemmer…
    På samme måde synes jeg at øllebrød er udtryk for den danske mentalitet. “Lige gyldigt hvor galt det går, skal man bare tilsætte øl, så går det alligevel”

  • Lige en status update …

    Ja, så er det lige tid til en update om hvad der er sket på disse kanter.
    Den største hændelse der er sket er at min kære bedstefar har fået fred. Det virker måske underligt at jeg siger at han fik fred, for jeg kunne jo sige ‘sovet ind’, ‘desværre død’, og sikkert mange andre ting. Men jeg vil sige han fik fred. De sidste par år har han været meget syg, og jeg blev ofte i dårligt humør når jeg besøgte mine bedsteforældre, for at se en mand, der har betydet mig et for mig i min barndom, bare sidde der og kigge tomt ud i luften, og kun sige meget få sætninger, det var hårdt. Ja, så da jeg fik telefonopringningen fra min far tænkte jeg “Ja, så fik han endelig fred”. Jeg er ikke specielt troende, jeg har ikke gjort mig så mange tanker om hvad der sker når man dør, men hvis man kommer til et sted, som man, udfra hvad man lærte som barn, ville kalde himlen, ja så tror jeg han har det bedre hvor han er nu.
    Og mit navneskilt til mit hus, hvorpå der står ‘sorgenfri’ er steget til noget der ligner uvurderligt for mig, da det netop er et skilt jeg arvede fra ham. Du kan se skiltet på mit hus i mit galleri.

    Så er jeg så småt ved at være helt på plads i mit nye hjem… Græsplænen er blevet anlagt, og den første mulvarp har allerede meldt sin ankomtst….. Sådan noget PIS! Men nu mangler jeg bare lige at ligge fliser til min terrase, så er den ved at være i vinkel :-).
    Ja, og så skal der jo males og alt muligt…. Der er altid lige et eller andet der skal laves. Jeg er sikker på at alle husejere vil give mig ret 😉

    Med hensyn til mit job i søværnet, så har jeg stadig fri til oktober… det er godt nok at tænke på 🙂 Jeg håber så på at få lov til at sejle et halvt år… Jeg kunne godt bruge de ekstra kroner, der kommer ud af det. Og så er jeg sikker på at søværnet bliver glade for det. For jeg har så lidt frihed, at jeg faktisk ikke kan tillade mig at sidde her og hæve husleje

    Og så en lille tanke jeg har gjort mig… At få indført ‘Single Synkron svømning’ Til OL. Det kunne være et hit 😀

    Det var hvad jeg havde at sige i dag….

  • Flyttet

    Ja, så gik den ikke længere. Nu er jeg uigenkaldeligt flyttet ind i Sorgenfri. Jeg har nemlig fået internet hernede. Og mit serverrum er endelig blevet sat i drift med PC udstyret med en AMD et eller andet 950 MHz. Skulle vel være nok til at drive denne her blog og resten af krok.dk plus lidt af det løse.
    Men hvorom alting er, så er jeg ved at føle mig hjemme her. Det er skønt. Jeg lagde mærke til det sidst jeg var hjemme hos mine forældre. Jeg kan mærke at mit kære barndomshjem mere og mere bliver ‘Et sted jeg boede’, men ikke ‘hjem’. Så mangler jeg bare lige lidt på væggene, så det virker lidt mere hjemmeligt. Da jeg er rendyrket Harry Potter fan, har jeg overvejet om man ikke skille hænge plakaterne op fra de tre film inde i stuen. Jeg ved ikke helt om det falder ved siden af eller hvad det gør. Men jeg tror hvis jeg bruger den påkrævede pengesum på at købe nogle pæne alurammer, ja så bliver det nok ikke helt tosset.
    Jeg har fået hængt Einstein (‘Think different plakat’); op på væggen. Han hænger i trappe opgangen, og ser yderst filosofisk ud. Eller måske er træt et mere præcist ord.
    Og nu vi er inde på filosofisk, ja så tænkte jeg en tanke. Jeg synes den var lidt for alvorlig til at jeg ville ligge den ind under ‘At tænke sig’. Så her burde jo nok være et godt sted.
    Det hele går ud på at jeg kom i tanker om en artikel jeg læste i Illustreret videnskab omkring Multiverser. (Noget teori om et uendeligt antal parallel universer). Og afstanden til en verden der er præcis magen til vores, hvor dit ‘alter-ego’, så at sige, sidder og læser denne blog i dette øjeblik, var enorm. Jeg kan ikke huske hvor langt, men noget med 10 i ‘nogle tusinde stykker’ meter. En mæsten helt ubegribelig afstand, når man tænker på at en tur rundt om jorden kun er 4 gange 10 i 7. meter og en tur til månen og tilbage igen er 7.5 gange 10 i 8. meter. Kort og godt ret ubegribeligt. En anden ting jeg så tænkte på, religion. Ja, det er jo sådan lidt en varm kartoffel, men jeg prøver alligevel at skrive hvad jeg tænkte. Der er ca 6 mia. mennesker på denne jord. En meget stor del af os, har ingen ide om hvor mange men lad os sige 4 mia., tror på at der findes en gud, dog med forskellige navne. Og nej, jeg er ikke en af dem. Og så vil jeg skynde mig at sige bare fordi jeg ikke selv er troende, så skal dette ikke læses som en hån mod dem der gør. tværtimod! Jeg har stor respekt for folk der tror (bare de ikke bruger det som undskyldning for at te sig tossede eller slå ihjel). Grunden til at jeg ikke er troende er at jeg ikke kan forholde mig til religion. Lidt den firkantede type, der skal have beviser før jeg kan tro på det. Men dette er vel en slags selvmodsigelse, da der bare er visse ting vi ikke KAN forklare. Det efterlader mig i troen på at der er en højere magt/instans i denne verden, som man ikke ikke kan beskrive, og endnu mindre forstå. Så på et eller andet plan tror jeg vel også. Men ikke på at der findes en gud, som beskrevet i diverse religioner.
    Men så er det jeg tænkte. Hvor mange tror på at vi er alene i dette univers/ikke tror der findes liv andre steder. (i dette univers, ikke de omtalte parallel universer). Jeg ved ikke om der er lavet statistiker på hvor mange der tror dette, men tallet er nok ret stort. Men hvorfor er det mon det. Når man lige tænker på hvor stort bare vores univers i sig selv er, hvordan kan det så være svært at tro på at vi ikke er alene, en ting der er forholdsvis håndgribelig, i forhold til tanken om en gud. For med så meget plads vil jeg mene at det virker mere usandsynligt at vi er alene, end… ja, at der faktisk findes en gud.
    Og med de ord, og håbet om at jeg ikke har trådt nogen over tæerne, vil jeg slutte af for i aften. Pas godt på dig selv og din familie.

  • Let’s eat

    Brunch! Et fantastisk ord. Der er virkelig nogen sprogeksperter der har lagt hovedet i blød for at finde ud af hvad pokker vi skal kalde kombinationen af morgenmad og frokost. Og de er så kommet op med ordet Brunch. Men hvad de selvsamme sprogeksperter ikke har fundet på, er et ord for hvad vi dog bør kalde en kombination af frokost og aftensmad, eller kombinationen af morgenmad og Aftensmad, for slet ikke at tale om en kombination af alle dagens måltider. Så jeg har taget sagen lidt i egen hånd.

    Da brunch jo som bekendt er engelsk, så tænkte jeg at de ord jeg kom frem til skulle være engelske…. Det lyder heller ikke særlig eksotisk at spise morgenkost. Ja,okay, den altid flinke forstanderinde på min gamle efterskole brugte da i flæng ordet ‘mokost’, men heller ikke videre eksotisk, og ikke det der får min appetit til at gå i selvsving. Hvor imod ordet brunch, der jo er stærkt assosieret med tømmermænd, spejlæg med alt for meget kechup og cocktailpølser der er stegt i alt for meget fedtstof, virkelig får mine tænder til at løbe i vand.
    Men altså Frokost er jo som bekendt lunch, og aftensmad er Dinner og/eller supper. Og det bringer os jo frem til interessante ord som Lupper, Dinch, Lunner og Sunch.

    Endnu bedre bliver det når man bevæger sig videre til Morgenmad/aftensmad, hvor man må prøve sig frem med ordene breakfast, dinner og supper. Det giver ord som Breakper, Supfast og Diakner.

    Hvad en kombination af alle dagens måltider kunne hedde, ja, det tror jeg sgu jeg overlader til jer andre at finde ud af.