Blog

  • Bump

    Det gik op for mig, at jeg ikke rigtig har skrevet i lang tid. Og det skal der da gøres noget ved.
    Sagen er, at der er jo så meget at se til her og der og alle vegne. F.eks. fik jeg i dag lavet lysning/vinduesindfatning i vaskehuset/udeskuret (det, der hedder Sannes Palæ). Og mens jeg stod og lavede det, kom jeg i tanke om, at det er ca 5 år siden vinduet blev skiftet. Så er det vel heller ikke for tidligt, man fik lavet lysningen. Og mit projekt med at sætte skur i stand er også ved at ligne en succes. Der mangler lige at blive tapeseret, malet og så fod- og skyggelister. Så er den hjemme! :-). For den da, hvor føler jeg mig handy, når jeg går ude i det skur og tænker: Det har jeg sgu lavet. Der er selvfølgelig et par stykker eller tre, der har hjulpet mig, og I (du/I ved selv, hvem du/I er) skal have mange tusind tak for hjælpen. Lige nu vil jeg gå i seng. Her var lidt livstegn fra mig til dem der havde overvejet at sætte en eftersøgning i gang! 😉

    Hyg jer 🙂

  • Krok 2 Go

    I forbindelse med at jeg har fået en iPhone har jeg fået fikset to ting.
    1. Et program til at håndtere WordPress på iPhone…
    2. Et plug-in der laver et specielt theme til folk, der besøger krok.dk med en mobil enhed (som f.eks. iPhone).

    Så når du besøger krok.dk fra din iPhone eller lignende, så hedder siden Krok2go 🙂
    Bare så du ved at du er havnet på det rigtige site, selvom det måske ikke ser ud som det plejer.
    (jeg ved at der var nogen der blev overraskede, da jeg skiftede til wordpress).

  • Nyt legetøj

    Nu har jeg igen fået nyt legetøj. hvad mon det er. En iphone! Nej hvor er det et sjovt legetøj 😀 nu skal jeg så lige til af vende mig til det lidt specielle tastetur. Det gør jeg blandt andet ved at skrive dette indlæg på den. Det går langsomere end at skrive på en almindelig computer, men det er da noget jeg kan overleve.
    Jeg er så super vild med at man får sådan en historik på sms. Mange fede ting. jeg fandt også et lille program der kombinerer touchscreen og microfon. Resultat: min iphone er blevet til en fløjte. Det var sgu da meget kreativ fundet på.

  • Da verden stod stille og helvede frøs til is.

    Endnu en gang er der koldt i helvede og alle holder vejret. Og hvorfor?

    Jeg har været nede på knæ og fri til Sanne! 😀

    Jeg har tænkt over det i et godt stykke tid, og i lørdags synes tidspunktet at være passende.
    Så lige midt i Borthe med blæsten, mens Clark Gable charmer pigerne for vildt, var det jeg faldt på knæ, og spurgte om hun ville gifte sig med mig. Og hun sagde ja 🙂

    Så snart er Krok en gift mand. Vi ved ikke hvornår det bliver, men jeg er sikker på jeg får det nævnt her på siden og på søstersiden sanneoglenny.dk 🙂

  • Tid til forandring

    I den sidste tid har jeg gået med opgraderingstanker med hensyn til min Soekris Router. Og det er nu sket. Så nu kører routeren OpenBSD 4.4 i stedet for 4.1 som hidtil.
    Så nu burde jeg være lidt mere med på noderne! 😀

    Jeg ved ikke om der faktisk bliver en mærkbar forskel, men nu når man går så meget op i sikkerhed som jeg prøver på, så nytter det jo ikke at køre en næsten 1 1/2 år gammel udgave af et OS (der godt nok er bygget med udgangspunkt i sikkerhed).

    Overgangen er gået rimelig smertefrit. Der var dog et par problemer med isakmpd/ipsec. Jeg fandt ud af efter lidt tid at det var fordi jeg have lavet permissions forkerte på de respektive konfigurationsfiler. Da de blev rettet til så virkede det hele 🙂
    Det var vist hvad der var at sige om det.

  • Det er vel en god ting

    Jeg er faktisk i godt humør.

    Obama!!! Merer behøver jeg ikke sige!!!!!

    og så er der lige denne her video

    Jo jeg tror der er meget at være glad for lige nu 🙂

  • 10.000 nætter med torden

    En dag sad jeg og hørte 10.000 Nights of thunder med Alphabeat, ogjeg kom til at tænke på hvor lang tid sådan 10.000 dage/nætter i grunden er.
    Lige godt 27 år.
    Det kom jeg så til at tænke på for en måned siden. Jamen så må jeg jo også være ca 10.000 dage gammel.
    Og i dag. Den 23. Oktober 2008… Ja der blev jeg sgu 10.000 dage gammel!
    HurraaaaaaaH.

    Dagen er blevet fejret med rundstykker på kontoret og…. ja så ikke rigtig mere. Der var flere af kollegerne der var lidt i tvivl om de skulle sige tillykke. Men tak til dem der sagde det. 🙂

    Ellers så er der ikke sket så meget. Udeskuret (der hedder Sannes Palæ) er ved at være færdigt. I dag var elektrikeren her og montere stik kontakter. Så det der mangler er

    • Gulvet skal laves færdigt
    • Der skal lige monteres et par gipsplader mere
    • Der skal lavet lysning ved døre og vinduer
    • Der skal tapeseres

    Hele det her projekt er noget der har kostet i nærheden af 15.000 og har taget knap et år (fra jeg rev de første loftbrædder ned og så til nu).

    Men kom og kig det en dag. Jeg er faktisk lidt stolt over at have lavet så meget selv.

    Selv fælgelig skal der lyde tak til min far, til Sanne og til Rasmus, som har hjulpet mig en gang i mellem

  • Ny side i livet

    Hvis jeg siger:

    Sanne og Lenny (prik) dk… Er der så så meget mere at sige?

    Det er vores nye fælles side hvor vi har tænkt os at skrive lidt løst og fast om hvad vi laver.

    Jeg vil stadig blogge videre her på krok.dk 🙂

  • Gulerodsboller

    I dag har jeg været ved at lave gulerodsboller. Gulerødder er vist altid godt hvis man prøver på at smide et par kg. Og som altid synes jeg da lige jeg vil dele opskriften med jer.
    (Min køkkenvægt er desværre gået i stykker, så jeg angiver i deciliter og andre enheder i stedet for :-/ )

    Ingredienser

    • 50 gram gær
    • 5 dl vand
    • 1 æg
    • 4 gulerødder i mellemstrørrelse (måske mindre måske mere)
    • 1 1/2 dl græskarkerner
    • 1 spsk sukker (eller sirup eller honning eller andre søde midler)
    • 1 1/2 tsk salt
    • 2 dl mælk
    • 2 spsk olie
    • 2 dl grahamsmel
    • 15 dl hvedemel

    Fremgangsmåde

    1. Rør vand ud i gæret
    2. Tilsæt mælk, salt, sukker, æg og olie
    3. Riv gulerødderne med “den fine side” af et råkostjern
    4. Tilsæt de sidste ingredienser ud over hvedmel
    5. Rør hele herligheden godt sammen
    6. Tilsæt hvedmel lige lidt ad gangen
    7. Stil dejen til hævning i 20-30 minutter (måske en time)
    8. Form nogle boller (jeg fik 30 ud af denne portion)
    9. Pensles med æg, mælk eller kold kaffe
    10. Bages ved 200° C varmluft til de er “nok”. ca 10-12 mintter

    Det var vist hvad jeg havde at sige i dag. Hvis der er nogle erfaringer så vil jeg gerne høre 🙂

  • Lange udsigter

    Vi skal til det igen.

    Sorgenfri Event.

    Det er længe siden. Og der er faktisk lang tid til vi gør det igen. Helt præcis når vi hen omkring

    9-11 Januar 2009

    Jeg har ikke rigtig tid før, og i de weekender jeg har tid har I andre ikke tid (ihvertfald lige hvad jeg har forhørt mig til).

    Og denne gang bliver vi nødt til at gøre alvor om snakken med at bygge vores mælkekartonsbåde. For jeg har ikke plads til alle de mælkekartoner ude i skuret, plus jeg kunne forestille mig at de snart begynder at rådne hvis de ligger længere.

    Men giv mig lige et kald, hvis du har tid og lyst til at komme med til sorgenfri event i januar. Mere info tilgår senere 🙂

    Nu vil jeg gå ud og gøre vores have lidt mere klar til vinteren. 🙂