I dag har jeg været ved at lave gulerodsboller. Gulerødder er vist altid godt hvis man prøver på at smide et par kg. Og som altid synes jeg da lige jeg vil dele opskriften med jer.
(Min køkkenvægt er desværre gået i stykker, så jeg angiver i deciliter og andre enheder i stedet for :-/ )
Ingredienser
- 50 gram gær
- 5 dl vand
- 1 æg
- 4 gulerødder i mellemstrørrelse (måske mindre måske mere)
- 1 1/2 dl græskarkerner
- 1 spsk sukker (eller sirup eller honning eller andre søde midler)
- 1 1/2 tsk salt
- 2 dl mælk
- 2 spsk olie
- 2 dl grahamsmel
- 15 dl hvedemel
Fremgangsmåde
- Rør vand ud i gæret
- Tilsæt mælk, salt, sukker, æg og olie
- Riv gulerødderne med “den fine side” af et råkostjern
- Tilsæt de sidste ingredienser ud over hvedmel
- Rør hele herligheden godt sammen
- Tilsæt hvedmel lige lidt ad gangen
- Stil dejen til hævning i 20-30 minutter (måske en time)
- Form nogle boller (jeg fik 30 ud af denne portion)
- Pensles med æg, mælk eller kold kaffe
- Bages ved 200° C varmluft til de er “nok”. ca 10-12 mintter
Det var vist hvad jeg havde at sige i dag. Hvis der er nogle erfaringer så vil jeg gerne høre 🙂