Kender du det?

Ja, det gør du sikkert. Man går rundt i sine egne tanker og lige pludselig får man en eller anden dødsyg sang på hjernen, og så vil den bare ikke gå væk igen. Denne oplevelse har jeg haft hele to gange på det sidste. Den første gang var det den dødsyge sang fra Gajol (Tøk’gummi, tyggegummi, bubblegum, det er den samme lille ting som det handler om)… ARGH. I en hel dag vandrer jeg rundt og kan ikke høre andet, samtidig med reklamefilmen kører for mit indre blik (Dario CampeOtto pakket ind i en stor gajolpakke). Anden gang var i går onsdag hvor en sang fra barndommen poppede frem. Så mens jeg gik på arbejde hos stark (ikke længere Starco) var jeg ved at gå bananas over: “en kort en lang en trekant en stang, en klokke der siger ding dang”.Hvad pokker skal det til for :-S
Lige nu sidder jeg spændt og venter som en dreng venter på juleaftensdag. For kl 0030 fredag morgen skal Sanne og jeg ind og se den nye Harry Potter film. Jeg glæder mig SÅÅÅ meget til at se hvordan det er lykkes at få banket 1000 siders fantasy bog ned til en film på under to timer. Til sammenligning er ringenes herre på ca 1100 sidder og det blev til tre film med en samlet spilletid i nærheden af 12 timer :-O.
Geno skal på ferie i morgen. Selv skal jeg kun holde weekend og på arbejde på mandag igen. Når jeg så på næste fredag er færdig på Stark regner jeg med at framelde mig Vikar jobbet, og så nyde den sidste frihed inden jeg atter en gang skal vende snuden mod nord. Atter en gang vil jeg arbejde på at dette skal være min sidste tur nord på. Men hey, har jeg ikke sagt det så mange gange efterhånden. Måske jeg skulle gøre noget ved det denne gang!
Hvis der ikke er mere vil jeg gerne hæve forsamlingen. Aftrådt 🙂

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Mit liv, Tanker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *