Ung for din sjæl!

Endnu en gang har jeg været en tur i den jyske opera. Denne gang var det Faust der skulle ses. Og jeg havde inviteret Sanne med. Det er vel meget naturligt at invitere sin kæreste med, og at hun så faktisk gerne ville med er jeg så bare glad for. Oplevelsen var nok størst for Sanne, der ikke har været til Opera før, men jeg må da sige at jeg også var imponeret selvom jeg har prøvet det før! 🙂

Stykket går ud på at Faust meget sent i sit liv finder ud af at han har spildt sit liv på videnskab/matematik, i det han har lavet fejl i sine beregninger og hans resultater han har brugt netop en stor del af sit liv på, er forkerte.
Her er det så at han hidkalder djævlen/Méphistophélès. Og her sælger Faust sin sjæl til djævlen i bytte for evig ungdom. Umiddelbart virker det som en god deal, meeeen… behøver jeg at sige at det var det ikke.

Mere af plottet behøver jeg vel ikke rigtig sige. Der er en hulens masse elskov og kærlighed som der nu en gang er i den typiske opera. Og hele tiden er der det gennemgående tema om valget mellem det gode og det onde, lyset eller mørket. Det at kunne genkende det onde når det står over for dig.

Alt i alt synes jeg det var et FANTASTISK setup der blev vist. Jeg kunne i sær godt lide ham, der spillede rollen som Méphistophélès. Man fik opfattelsen af en ond beregnende person, hvilket man jo også må sige var ramt rigtigt, når han nu skulle forestille at være djævlen.
Sanne var dog mere imponeret over hende der spillede den kvindelige hovedrolle, Marguerite. Det mest fantastiske var dog i slutningen hvor Marguerite, Méphistophélès og Faust selv synger en trestemmig arie. Hmm, hedder det det? Jeg mindes at en arie synes solo.
Men i hvertfald var det en fantastisk sammensætning af det uskyldige, det onde, det fortvivlede, det tvivlsomme. DET HELE. Det var… hmmm… det var i mine øjne stykkets klimaks, og jeg må sige jeg fik næsten gåsehud da jeg hørte den.

Lige nu sidder jeg faktisk med følelsen af at jeg godt kunne tænke mig at se Faust en gang til. Men det må vente til en anden gang. Næste gang den står på opera bliver sikkert til august, hvor det er Den flyvende hollænder der skal ses. Det ser jeg frem til!! 🙂

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Mit liv, Musik og kultur og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *