Tale for talens skyld!

Jeg har jo tit ønsket mig at krok.dk blev verdens mest læste blog. Hvorfor ved jeg ikke, men det kunne da være meget sjovt at prøve. Så når man siger Krok så siger folk: Den Krok? (THE Krok på engelsk).
Men nogle af successkriterierne for dette er:

  1. At man har noget interessant at skrive
  2. At man markedsfører sin hjemmeside
  3. At man faktisk skriver noget en gang i mellem

Og jeg synes måske det kniber lidt med alle. Det sker en gang i mellem at jeg har noget interessant at sige, det sker en gang i mellem at jeg lige råber KROK.DK ud i kommunen, og jeg skriver da også en gang i mellem. F.eks. så har jeg nu skrevet adskillige linjer og sat en punktlig og nummereret liste op, men indtil videre er der ikke noget klart budskab med det jeg vil sige. Det vil sige at sige en masse uden at sige spor. Jeg tror jeg ville egne mig til Toppolitik i Danmark (Det var lige som min pointe med hele den smøre 😛 )

For tiden huserer jeg atter en gang på Teknisk skole i Sønderborg. Denne gang er det ikke Cisco kurser jeg er i gang med, men derimod noget MS-SQL. Jajajaja, jeg ved det godt. Uff… åh fy åh føj hvor er det bare så meget at fraternisere med fjenden. Men en af de ting der går igen for mange af de jobs jeg finder interessant på jobindex.dk og it-jobbank.dk nævner MS-SQL (lige fra grundlæggende kendskab til GURU-viden). Da kurset varer fem dage har jeg ingen ambitioner/illusioner om at jeg opnår guru status på det kursus, men allerede efter 8 timers undervisning forekommer MS SQL mig ret lige til.

Mit løberi er ikke gået i stå men i sidste uge var jeg kun ude og løbe en gang (ca 5 km) og i denne uge bliver det nok ikke til så meget løb da jeg ikke har noget løbetøj/sko med ned til Sønderborg. Havde dog en plan om at jeg skulle ud og gå en tur i det sønderjyske i morgen (er der nogen der skal have noget med?).

Til sidst vil jeg lige reklamere lidt for KrokCast! Jeg har den længste liste nogensinde over emner jeg skal ind på. Så fyr op under iTunes og tune ind på krokcast på Mandag! Der sker noget specielt!!!!

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Mit liv, Nørderei, Tanker og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.