Islandsk Kaffe

Ja, så skete det. Jeg er blevet udsendt korrespondent for min egen weblog. I denne omgang er jeg blevet udsendt til Island, nærmere bestemt Reykjavik for at se nærmere på cafemiljøet og ikke mindst kaffen på Vulkanøen i Nordatlanten.
Jeg har fundet mig en hyggelig cafe ved navn Cafe Paris.
Da jeg træder ind af døren får jeg cafestemningen lige i hovedet. Spredte små runde borde med et fyrfadslys, og et let menukort. Og så med et let dæmpet lys, med lav musik. Lige som det skal være.
Baren er også typisk cafe-agtig, så alt er faktisk super godt der. En ting falder mig dog i øjnene, og det er at der stadig er julepynt oppe, selvom vi skriver den 6. Januar. Men det er tilsyneladende hele reykjavik, der har overset at julen er forbi, eller også er det bare en islandsk tradition med at lade det fine lys hænge i lang tid efter julen er forbi. Hvad ved jeg.
Men tilbage til sagen. Jeg finder mig en plads ved et ledigt bord, og der går ikke længe før en ung servitrice med et charmerende smil kommer og spørger om et eller andet på islandsk. Jeg gik udfra at hun spurgte hvad jeg skulle have, så jeg skyndte mig at sige ”One cup of coffee, Black please”. Mine tidligere rejser til Island har lært mig at der overordnet findes 4 typer på island. Dem der kan snakke dansk, dem der ikke kan, dem der kan og bliver fornærmede hvis man som dansker tror de ikke kan, og dem der ikke kan og som bliver fornærmede hvis man som dansker tror de kan. Heldigvis er servitricen en af de to første typer. Jeg fandt ikke ud af om hun faktisk kunne dansk, men hun blev da ikke fornærmet, da jeg snakkede engelsk, der TYDELIGT bærer præg af at jeg er dansker.
Da jeg får min kaffe bliver jeg glædelig overrasket. Det viser sig at jeg ikke får en kop kaffe, men en kande kaffe. Tilmed stempel! Jeg nærlæser menukortet mens jeg hælder den første kop kaffe op, og ser at en kande koster 250 kr. Man skal dog ikke lade sig skræmme at beløbet, da 250 islandske kroner i skrivende stund svarer til 22.38 danske kr.
Mens jeg sidder og nyder min kaffe finder jeg min medbragte iBook frem for at skrive netop denne artikel. Til min endnu større glæde finder jeg ud af at der er trådløst internet på cafeen. Ved nærmere research har jeg fundet ud af at der er mange steder i Reykjavik hvor man kan benytte trådløst internet på cafeerne, bare man køber et eller andet.
Nå, nu til smagningen af kaffen. Mit første indtryk af kaffen er at den smager rigtig godt. Dog må jeg sige at den gode smag forsvinder lidt for hurtigt. Godt nok får kaffe en træls smag når det bliver koldt, men det her fik den trælse smag lidt for hurtigt.
Så er der et andet minus. Det er at cafeen har nogle store åbne vinduer. Det betyder at man kan se alle der går forbi, men omvendt kan alle forbipasserende se at man sidder og drikker kaffe. Ikke altid det man ønsker. Tilmed er det ikke termoruder, så det betyder at jeg faktisk sidder og småfryser. Heller ikke optimalt. Men så var det også hvad jeg lige kunne finde at sætte fingre på.
Overall vil jeg mene at denne cafe fortjener 3 ? stjerner. Jeg ville gerne have givet den 4 hvis de havde haft Termo ruder. Men når man ser bort fra dette, så var det faktisk en yderst behagelig oplevelse at nyde sin kaffe på Cafe Paris, og jeg kan kun anbefale den, hvis du skulle komme til Reykjavik en dag.