Min tro og mig

I den seneste tid har jeg gået og tænkt en del over det med religion, tro og hvad der ellers kommer med i kølvandet. Før i tiden var jeg sikker på at det jeg kunne/ville tro på var hvad der kunne beskrives med en matematisk formel. Men flere ting i min hverdag har gjort at jeg er begyndt at tænke over om dette nu også er rigtigt.
Jeg vil skynde mig at sige: Nej, jeg tror ikke på en gud, jeg tror ikke på ideen om at der sidder en gammel mand med skæg oppe mellem skyerne, der har skabt verden i al dens herlighed, og at han/hun holder øje med os og lytter til en bøn, der bliver afsagt en gang i mellem.
Men derimod føler jeg mig fristet til at tro at der er noget større, skal vi kalde det eksistens på et helt andet uforklarligt niveau, hvor vi som mennesker godt kan glemme enhver tanke om at opnå forståelse. Noget der ikke er begrænset til tid og sted som vi kender det.
Det gør så at jeg vil prøve at leve mit liv uden at tage så meget hensyn til noget skrevet ned i en hellig bog for jeg ved ikke hvor mange år siden. Selvfølgelig have respekt for de folk der lever efter dens ord, jeg vil bare ikke selv gøre det.