Rørende smuk Musik

Ja, nu er det så gået hen og er blevet store bededags ferie. Ikke fordi jeg har tænkt mig at bruge tiden på at bede til nogen.
Men altså jeg har sidder her foran computeren og taster som en gal, men der er musik på i baggrunden. Og lige pludselig skete det. Computeren mente at jeg trængte til at høre temaet fra Matador. Og til dem der ikke ved det, så er jeg 100% fan af Matador. Simpelthen det bedste stykke kultur der er lavet i nyere tid. Og ikke mindst musikken. Der må vi alle tage hatten af for Bent Fabricius-Bjerre og sige at han har ramt plet. Det er så rørende og medtagende. Og det får mig til at tænke på noget jeg filosoferede over i toget på vej hjem i eftermiddags. Der sad jeg og stirrede ud af vinduet og hørte noget stille musik på min iPod (Skjult reklame, som nu ikke er skjult mere). Mens fyn farede forbi med 140 km/t hørte jeg lige pludselig “Tchaicovskis Piano Koncert nr 1”. Og det kan da være at Peter Tchaikovski har tænkt noget andet, da han skrev musikken, men for mig kan jeg ikke komme i tanke om andre stykker musik med så meget kærlighed, følelse og passion i. Og efter jeg havde tænkt over det i et par sekunder eller 3, så kom jeg til at tænke på hvordan gutterne ville reager hvis jeg kom med en CD og sagde: “Nu skal I bare høre musik med kærlighed, følelse og passion for alle pengene”. Jeg tror der vil være ca 3-4 sekunders pinlig tavshed, hvorpå der vil blive peget en del fingre og blive sagt en masse udtryk hvor ordet ‘homo’ indgår.
Altså er det bare ikke ‘in’ at vise at man har følelser når man er fyr. Men nu er jeg jo normalt heller ikke ‘in’, eller nok mere; jeg er ikke lige kendt for at være trendsætter. Så det skulle vel ikke træde over tæerne hvis man viser lidt følelse. Og jeg har så haft ørene lidt på stilke og lyttet ‘lidt andeledes’ end jeg plejer, og har derved langt mærke til at der er faktisk en del følelse og kærlighed i meget musik. Lige nu sidder jeg f.eks. og hører ‘Svantes lykkeligste dag’ (#livet er ikke det værste man har….), og jeg må sige at jeg tidligere ikke har kunne tage Poul Dissings måde at synge på. Men med de rette lyttelapper kan man jo høre at det er lutter kærlighed han ligger i stemmen. Det får mig uvilkårligt til at tænke på min dansk lærer fra Efterskolen (Hanne Mols), der sagde at jo mere man hører Poul Dissing, jo mere kommer man til at elske ham. Og der er så åbenbartt først nu lige godt 6 år efter det går op for mig at hun jo faktisk havde ret…. Det må jeg huske at sige til hende når jeg skal til gammelelevdag på kristhimmelfartsdag 🙂
Nå, nu vil jeg læne mig tilbage og høre noget mere følelsesladet musik!

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Musik og kultur, Tanker. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Rørende smuk Musik

  1. Peter Kristensen skriver:

    Sarah McLachlan – Angel…. find den… hør den…!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *