Så blev der afholdt MacWorld SorgenFri, og det var som altid bare et konge event.
Og det er det største event vi har holdt so far. 11 deltagere var vi lørdag. Der var godt fyldt op i stuen, men vi klarede dog ærterne alligevel :-).
Den førnævnte Akronym konkurrence blev også afholdt. Jeg havde fundt 45 akronymer, printet ud, og så var det jo ellers at gå i gang. Vinderen blev kbs, der havde 38 points. Han fik senere på aftenen overrakt præmien, som jo som bekendt var en toast og en kop kaffe. Da kbs, ikke drikker kaffe blev det til et glas juice i stedet for. Silkjær havde været i gang med at trylle lidt og havde produceret et flot flot sort/hvid diplom.
Weekendens sjoveste indslag var vist den Nintendo Wii som Silkjær havde med. Til dem der ikke har prøvet sådan en wii kan jeg kun sige; PRØV DET. Det er god humor, når man står og fægter med de der trådløse gamecontrollere med indbyggede gyroer i (to så vidt jeg er informeret). Med sådan en wii og de tilhørende gamecontrollere kan man spille tennis og golf eller bokse og sikkert tusinde andre ting. (Der var også noget ko-ridning med). Jeg må sige at jeg er ret imponeret over den opfindsomhed det har krævet at udviklet Wii, og med tiden vil vi sikkert se endnu mere sære spil.
Men alt i alt var det en fed weekend, og jeg ser frem til næste gang vi holder event.
Der vil det jo være 10’ende gang, og det kan jo passende hedde Sorgenfri X.
Jeg skal lige udarbejde en main feature, som INGEN andre events har, og som kan integreres på en flot og praktisk måde i det nuværende koncept.
Det var dagens ord. Tak for en hyggelig weekend til dem der var her 🙂
Forfatter: Lenny Andersen
-
Wiiiiiii….
-
Endnu et projekt
Jeg tror tiden er inde hvor jeg finder på endnu et projekt. Jeg har jo langt fra nok bolde i luften samtidig! Så ud af de 200 bolde i forskellig størrelse og omfang, hvem vil så bemærke en mere. Jeg er SÅ træt af at der er mange tekster og sange, der ikke er til at finde på google.
Da jeg skulle finde teksten til Poul Henningsen version af “Det var en lørdag aften” da det da helt vildt så mange søgninger jeg skulle igennem. Og jeg fandt den hvor? I et eller andet tilfældigt Word dokument på en eller anden tilfældig hjemmeside.Og i dag ville jeg se om jeg kunne finde teksten til en sang der bliver sunget i Matador. Matador er jo kendetegnet ved at netop tage sange ud af datidens hverdag.
Så mit projekt går simpelthen ud på at lave en samling over de sange man ikke kan huske.
Og hvis jeg nu kalder databasen: databasen for bevarelsen af noget dansk historie og kultur, så kan jeg sikkert få tilskud af Pia K og hendes venner. 😛
Her ville jeg så gerne sige noget, men jeg har lovet mig selv at min blog ikke skal blive for politisk, så jeg tror bare jeg vil nøjes med at sige, at jeg vil sige pænt nej tak til fru Pia K. hvis hun skulle tilbyde økonomisk støtte.Oh well.. Lige nu er jeg på vej ud af døren. Min søster, Dorthe, blev 30 i går, så hun har inviteret på middag. TIllykke til Dorthe, verdens bedste storesøster 🙂
-
Molan molan mok mok mok
I dag er en god dag. Nogen speciel grund… Well… For mit vedkommende er det en god dag fordi jeg dælme bestod min CCNA test. Så fra den 1. Feb 2007 kan jeg kalde mig Cisco Certified Network Associate. Rart! Jeg er spændt på at se om det kommer til at blive en formildende faktor når jeg søger job, eller om firmaerne er ligeglade. Lige nu sidder jeg og bøvler med en Windows PC, der skal installeres. Jeg er så glad så glad for min Mac! 🙂
-
En mærkedag!
Er der mon nogen der har bemærket det ?… Sikkert ikke, men i dag den 31 Januar 2007 er sådan lidt af en speciel mærkedag! Hvorfor? Fordi det i dag er 40 år siden Poul Henningsen døde. Ja, jeg har været inde på det før, men jeg bliver nok nødt til at sige det igen; Poul Henningsen var genial! Jeg tænker ikke her så meget på hans lamper, for dem har jeg faktisk ikke så meget fidus til. Nej det var mere hans måde at gøre ting på. Skrive om kvinders frigørelse midt i 50erne. Skrive om seksuel etik eller mangel på samme lang tid før man blev ‘frigjort’. Jeg er sikker på at der i 40ernes Danmark er blevet vagt foragelse over ord som kusse og pik indgik i poesi.
Men han formåede at provokere på den gode måde. Og han gjorde jo nærmest grin med besættelsesmagten da han under besættelsen skrev revy sangen: “Man binder os på hånd og mund”. Han satte hele Danmark på den anden ende da han i slutningen af 20erne og starten af 30erne lavede Danmarksfilmen. Hver gang jeg hører om nogle af disse værker får jeg et lille diskret smil på. Det er bare så godt! 😀Så altså så kommer Poul Henningsen ind på min personlige liste over “Store Danskere”, hvor folk som Robert Storm Pedersen og Erik Klausen ligger.
-
Endelig ver2
Slår man op i arkiverne på krok.dk vil man se at overskriften “Endelig” er at finde på det indlæg hvor jeg besluttede at temaet til min blog skulle være kaffe. Altså nogle måneder uden et egentlig tema og det er vel på sin plads at sige at man ENDELIG har fundet sit Tema. I dag kan jeg så sige ENDELIG igen, da jeg endelig fandt et sted, hvor jeg synes der var grundlag for en kaffeanmeldelse. Derfor overskriften ;-).
Stedet var Viborg. På det tidspunkt skulle jeg egentlig have siddet og spist sammen med Kenni, men en lille miskommunikation havde betydet at jeg var kørt til Viborg for at spise med Kenni, og Kenni var kørt til Stilling for at spise med mig. Hvad kan man sige, andet end at kommunikation er vigtigt! ;-)… Men vi får aftalt at han kommer tilbage til Viborg. Da han er en lille times kørsel væk, skulle jeg havde noget at bruge tiden på, og det første jeg instinktivt tænker er; kaffe. Så jeg lister afsted for at finde mig et sted at få noget kaffe. Men det er tilsyneladende ret svært at få Live kaffe i Viborg en søndag aften kl 1930. Dog finder jeg efter at have spaseret lidt frem og tilbage i gågaden en cafe ved navn Morville. Det ser da super hyggeligt ud. Ligner næsten en cafe der er revet ud af en eller anden cafe fra en hollywoodfilm i 30erne.
Jeg kommer ind ad døren, og der er HELT klart dømt cafe stemning. Og det er på den gode måde. Der er sådan et dæmpet lys, og levende lys på stort set alle borde. Lige som det skal være sådan en søndag aften.
Jeg går op ad trappen, der er lige foran døren, og går hen til baren, hvor en venlig men vist lidt stresset tjener står. Jeg får øjnkontakt, og siger: Kan jeg få en kop kaffe?. Jeg havde troet jeg skulle have mig en kop instant, soulkilling automatkaffe, men dælme om hun ikke havde kaffe frisk på kanden. Helt frisk kan den dog ikke have været, for kanden var kun 1/3 fuld, og jeg frygtede lidt at det var noget der havde stået i flere timer.
Jeg betaler 18 kr for en kop af almindelig størrelse og det må jo siges at være normalt 18-22 kr er vist hvad man giver for sådan en kop normalt.
Sætter mig ned ved det vinduet hvor jeg kan sidde og kigge ud over torvet. Der er dejlig stille på cafen, da der ikke rigtig er nogle gæster i cafen. Tjeneren der serverede kaffe var i gang med at rydde af nogle borde, og så er der en lav baggrundsmusik. Jeg kigger ned på kaffen og tænker: skulle man komme til sagen.
Til kaffen var der en lille småkage, der måske var lige tør nok, og der var måske lige lovlig meget vanilie i, men fint nok at man prøver at give noget andet til kaffen, end det klassiske stykke Chokolade. Da kagen er spist, er det kaffens tur til at blive indtaget.
Nyder lige synet lidt. Den ser nu lækker ud den kaffe. Smager…. Den ER faktisk lækker. hmmm… jeg tror jeg vil vælge et andet ord. Kaffen var god. Men den var på ingen måder speciel. Den var flad, normal, kedelig, men dog god.
Jeg sidder og tænker lidt over hvordan det mon ville være hvis jeg fik det job jeg har fornyligt har søgt, hvordan mon jeg ville takle at vinde 10 millioner i lotto, hvordan jeg ser mig selv som en faderfigur. Med andre ord. Jeg lader tankerne flyve lidt rundt omkring, mens jeg sidder og nyder kaffen. For selvom den måske ikke var speciel så kunne jeg godt nyde den. I sær PGA den rare stemning, der var i Cafeen.
Da jeg er næsten færdig med kaffen får jeg en SMS fra Kenni om at han snart er i Viborg. Jeg drikker ud, kigger lidt på koppen, og vurderer den rare eftersmag af kaffe jeg har i munden, hvorefter jeg tager min jakke og går hjem mod Kennis lejlighed.
Sådan kunne jeg altså få en lille time til at gå med at finde og nyde en kop kaffe i Viborg.Kaffen i sig selv kan jeg ikke give ret meget mere end 3 kopper, for som sagt ikke noget specielt over den. Men jeg vil gerne give en halv til en hel kaffe kop for stedet. Prisen, der var lidt under gennemsnittet trækker også lidt op i den samlede vurdering. Så sammenlagt må det give ca 4 kopper kaffe på kaffekopskalaen.
Det var så den længeventede kaffe anmeldelse. Jeg håber ikke at folk blev skuffede! 🙂
-
Thats pretty nice!
Min nørdede side er i dag blevet stimuleret lidt! Jeg er blevet færdig med det mange gange før omtalte Cisco Kursus (CCNA) i Viborg. En af deltagerne på kurset, Henrik, arbejder hos TDC, og her den sidste da på kurset fik han arrangeret en eskurtion ned til TDCs central i Viborg.
Det var lidt sjovt at se hvordan sådan en telefoncentral i grunden ser ud. Med Switche, Modem, Routers og jeg ved ikke hvad, der var af spændende grej!!Der var et par WOAH oplevelser. (som altid opstillet i punkter)
1. Den gamle analoge telefoncentral. Ja, den står der endnu. Det var vist billigere at lade den stå indtil de skulle bruge lokalerne til noget andet. Det var ikke en af de store, men hvad jeg lige kunne regne mig til, så har der vel været et sted mellem 5 og 10.000 telefonlinjer på denne central. (Hvis der er nogen der kender det eksakte tal, vil jeg gerne vide det :-)). Og for enden af centralen var der så en masse tællere hvis jeg havde givet mig tid til at tælle alle sammen havde jeg sikkert fundet ud af hvor mangle telefonlinjer der var på centralen, for der var nemlig en tæller pr linje! Når der så skulle laves regninger, så tog man et billede af hver tæller (100 på hvert billede) og så bare i gang med at skrive regninger.2. Batteri backup. De havde batterier som backup, hvis det skulle ske at strømmen røg. Og det var ikke bare sådan 2 AA batterier. Nej nej nej… der var 69 batterier af den vildeste slags! Jeg fandt ikke lige ud af hvor meget spænding de gav. Men den samlede mængde energi på dem var sikkert betragtelig!
3. Mængden af fiber installationer på så lidt plads! Jamen som den nørd jeg nu er med sådan noget, så VAR det bare en super cool oplevelse
Så tak til Henrik for den gode rundvisning. Og tak til folkene på kurset for et hyggeligt kursus, hvor vi fik snakket om så mange ting (også ting, der faldte lidt ved siden af emnet)
Billeder fra rundvisningen kan ses i mit galleri. (galleri.krok.dk) -
Status Quota
Endnu et af de her indlæg om at der sådan set ikke rigtig sker så meget, men min blog sulter
indlæg. Men se bare her. Jeg har alligevel fået skrabet lidt sammen jeg kan skrive om.1. Et førnævnt job jeg havde tænkt på at søge i Horsens har jeg droppet tanken om. I job opslaget stod der at de forventede at man havde kendskab og flere års erfaring med IP og MPLS. IP har jeg efterhånden et godt kendskab til, men MPLS ved jeg stortset ikke noget om. I stedet for har jeg søgt mig et job inde i Århus. Jeg har også fået bekræftelse på at de har modtaget min ansøgning, og at jeg vil høre fra dem inden for to til tre uger.
2. Jeg tror dælme jeg var udsat for et røveriforsøg da jeg gik rundt inde i Århus i søndags. Jeg bliver stoppet af en der siger noget til mig jeg ikke lige hører. Jeg stopper og siger undskyld mig. Han siger så: ”Er du interesseret i en mobiltelefon”. ”Nej tak du”, siger jeg og går videre over mod Cafe Stiften, hvor jeg skal mødes med folket fra MacØstjylland. Da jeg kommer der over, hilser jeg på Kim G, tager min rygsæk af og skal til at åbne den for at finde Mac’en frem. Her er det så jeg opdager at rygsækken er halvt åben, og jeg er ret sikker på at den var lukket, da jeg gik fra bilen. Jeg skynder mig at gennemse tasken, og konstaterer at der IKKE mangler noget (pyha), og jeg bliver lidt mere rolig. Jeg kaster et blik ud over banegårdspladsen, og manden der gik og pressede mobiltelefoner på folk (og måske hans kumpaner) var ikke at se nogen steder. Sikke noget. Håber ikke han fik held af at lokke noget fra nogen.
3. Er der nogen der har bemærket at jeg har en vild vane med at skrive alting op i punkter. Jeg ved ikke om det er en miljøskade fra mit job i Søværnet eller jeg bare generelt er sådan.
4. Jeg tror efterhånden mine gå-i-byen dage for alvor er forbi. Det siger mig ikke rigtig noget mere. Det har egentlig længe været sådan, men det gik for alvor op for mig her lørdag aften, hvor jeg var i byen i Viborg. Måske er det mig der er ved at blive en morfar. Eller måske skal jeg bare finde et andet sted at gå i byen. Eller måske skal jeg finde noget andet at bruge min tid til.
5. Fem er et nummer der kommer mellem 4 og 6
6. I morgen Fredag skal jeg have den sidste prøve på min vej i mod min Cisco Certificering. Når den så er taget, så mangler jeg bare selve certificeringen. Det er rart at tænke på, for jeg er godt nok ved at være træt af at køre turen Stilling-Viborg. Og så er jeg for resten også træt af at lære om X25, Frame Relay, ISDN og andre teknologier, som ikke rigtig bruges mere i en moderne verden.
Det var dagens punkter. Kan I nu passe rigtig godt på jer selv.
Jeg tror jeg vil arbejde på noget mere interessant at sige i min blog. 😉 -
Nu med Event (og titel)
Så kan du godt begynde at glæde dig. For 9. gang i træk er der lagt op til Sorgenfri event.
Der vil være som altid være hygge, grill, øl, kaffe og mere hygge. Jeg vil denne gange tage truslen om en Acronymcompo mere seriøst, og jeg er faktisk allerede begyndt at tænke på hvilke forkortelser der skal med.
Vinderpræmien vil sikkert være en toast, en kop kaffe, et fint diplom, samt “Eternal Glory”. Hvis der er nogen der har forslag til en bedre præmie, så træd frem, og sig frem. 🙂Eventet vil blive hældt af stablen fredag den 9 feb, og vil løbe uafbrudt (med undtagelse af jævnlige afbrydelser) frem til søndag den 11 feb. Altså ganske som vi plejer.
Jeg vil gerne lige høre fra dem der gerne vil med.Husk:
noget at ligge på (luftmadras eller liggeunderlag)
noget at ligge under (dyne eller tæppe)
En stikdåse (jeg har ikke uendelige mængder af stik)
Tandbørste og et håndklæde
Disk tilladelser, der skal repareres
find selv på mereOg det var hvad jeg har at sige i denne omgang. Jeg er endnu en gang ved at kaste snørren ud efter et andet arbejde, og har fundet et interessant emne i Horsens, og så skal jeg lige kontakte en jeg på et tidspunkt snakkede med i Århus. Det kunne være super med et andet job. Om ikke andet, så bare for at prøve noget andet end Søværnet.
Pas nu godt på jer selv.
Hov. Der skal da lige lyde et tillykke til Dennis fra #macintosh, som blev far her forleden.
UPDATE: Ud af Silkjærs uendelige kreative tankegang har eventet fået en titel. Nemlig MWSF (MacWorld SorgenFri)…
-
Igen og igen og…
Ja, hjemme igen. Vi havde en god tur sådan alt i alt. Der var lige den kedelige nyhed fra Triton, og så var der noget nær Orkan et par gange vi lå i havn. Det er lidt vildt. Men vi har været på Orkney og fejre nytår, og det var bare en af de bedre nytårsaftner skulle jeg lige sige. Vi blev lidt/meget fulde, og vi havde det sjovt :-).
Og så er jeg kommet lidt videre med mit læseri i biblen og jeg er kommet frem til et par konklusioner.
1. Jeg skuffer nok nogen når jeg siger at jeg finder det gamle testamente væsentlig mere interessant end det nye.
2. At få familie med familien var vist lidt mere oppe i tiden i bibeldagene end det er nu. Sådan noget med fætterkusine forhold, og far-datter forhold.
3. Jeg tror ikke jeg bliver mere kristen af at læse biblen, men der er god læsning i de gamle tekster 🙂
4. Jeg skulle måske have købt en ældre bibel. Tror formuleringerne havde været lidt bedre med ord som ‘thi’ i stedet for ‘for’, og ‘eder’ i stedet for ‘jer’. Eller måske man skulle købe en bibel på Latin. (in principio creavit Deus caelum et terram)Det er vist hvad jeg havde at sige i denne omgang. Lige nu skal jeg ned i bad, og have gjort klar til en tur i biografen. Jesper blev 23 i går, og det fejrer vi så med en tur til bioland, hvor vi skal se en ikke nærmere omtalt James Bond film hvor en ikke nærmere omtalt Mads Mikkelsen eftersigende skulle spille en ikke nærmere omtalt skurk. 🙂
Hygge med jer alle sammen.
-
Alvor og sorg, og glædelig jul
Tirsdag den 19. December…. Jeg kommer ind i cafeteriet på hvidbjørnen. Affer og jeg er i gang med at teste noget på skibets TV anlæg, da der er en der siger til mig “har du læst det der”? mens han peger op på fjernsynet, der viser en Tekst-tv side. “Dansk sømand savnes” står der. “Åh nej” tænker jeg. og jeg tænker vist “Nej nej nej nej…” da jeg læser videre og finder ud af at det drejer sig om en sømand fra søværnet. Fra mit gamle skib Triton, og det er oppe ved Island. De var kæntret i en gummibåd i hård sø i forbindelse med en rednings aktion). Jeg tænker som jeg tænker, fordi jeg udemærket er klar over hvad det kan betyde. Fordi jeg udemærket ved hvor stor sandsynlighed der er for at man ikke bliver fundet i tide i det iskolde vand. Fordi jeg selv mange gange har været med ude og lede efter folk, der er blevet væk, og så aldrig blev fundet.
Snakken går, og vi håber alle at de lykkes at finde ham i vandet mens tid er.
Ganske kort tid efter lyder woblerlyden (sådan en dingeling lyd) ud fra skibets prajeanlæg. Det er Eskadrechefen (der tilfældigvis er ombord i en anden anledning), der meddeler at vores kollega er blevet fundet…. Omkommet. Det blev stille. Det blev meget stille. 1000 tanker flyver i gennem hovedet på mig og de andre tilstedeværende i lokalet.
Jeg fik en underlig fornemmelse. Måske var det som om tid og sted blev revet bort fra mig et øjeblik. Jeg gik op på helo dækket, hvor vi var ved at hive vores egengummi båd op af vandet, der også lige havde været på rednings aktion. Dette var dog bare en øvelse. Og jeg kommer til at tænke på at det jo lige så godt kunne have været os, og hvor farligt vores job på søen kan være.
Det hele virkede bare så…. uvirkeligt for en stund.
Du kan læse mere om hele hændelsen på sok.dkMen udover denne tragiske fortælling, vil jeg gerne ønske jer alle sammen en glædelig jul. Mine tanker går til mine venner og familie derhjemme, og den efterladte familie.