Lørdag havde jeg været til julefrokost i Danske ølsamlere, og vi havde haft en rigtig hyggelig dag. Da jeg er på vej hjem havde jeg lige fundet noget rolig køremusik, da jeg faktisk lige foran mig ser en stor røgsky. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg lige tænker de første par splitsekunder, men på under et sekund går det op for mig, at to biler foran er kørt sammen midt i en lysregulering. Fuck fuck, undvigemanøvre.. Jeg får stoppet og kørt bilen lidt ind til siden, flyver ud af bilen og ser to totalsmadrede biler, hvor den ene var fyldt med røg. Jeg ser så, at føreren af den røgfyldte bil selv får sparket ruden ud på bilen, og at der nu er kommet en anden person til og jeg tror det gør, at jeg løber hen til den anden bil for at se, hvordan de har det. De sidder tre i bilen, hvor alle tre er ved bevidsthed. Pyha tænkte jeg. Så ikke noget livredende førstehjælp. Jeg prøver at få kontakt med dem, men de er alle meget chokerede, og den ene har skåret sig på noget glas, men dog ikke så voldsomt, at det bløder vildt, og de begynder selv at stige ud af bilen. Jeg løber derfor over til den bil med røgen, og ser om vi kan få åbnet dørene, da jeg kan høre, at der også sidder nogen på bagsædet. Men i den ene side er bilen så smadret, at dørene ikke kan åbnes og i den anden side er dørene låste. I stedet for får vi de tre passagere ud af bilen igennem vinduet, der er heldigvis ikke sket noget med dem, ud over de selvfølgelig er chokerede.
Jeg vil tro, at der nu er gået ca 1-2 minutter fra bilerne kørte sammen, og der er vist ingen, der har tilkaldt hjælp, så jeg fatter knoglen og ringer 1-1-2. Det er først her det går op for mig, at jeg også selv er temmelig chokeret, for mine fingre ryster ret meget, da jeg skal ramme tasterne.
Jeg kommer igennem og får forklaret, hvor vi er henne, hvad der er sket og at de nok skal sende en ambulance. De ville også sende brandvæsnet og noget politi. Jeg blev ret overrasket over, hvor hurtigt den første patruljevogn var på stedet. Tror ikke der gik meget mere end et minut eller to. De begynder straks at få sig et overblik og tilse de indvoldverede, og starter med ham, der var såret.
Da der meget hurtigt er kommet endnu en patruljevogn, to ambulancer og en brandbil, synes jeg, at jeg har gjort mit og trækker mig tilside og står og snakker lidt med ham jeg lige havde hjulpet ud af bilen, og hans to børn. En eller anden spørger efter et tæppe, hvorpå jeg lige pludselig kommer i tanker om at jeg har et tæppe til at ligge i bilen. Så det henter jeg, så de kan få det at varme sig på. Jeg spørger en af politimændene om jeg skal køre videre for at ikke holde i vejen, men da jeg havde set uheldet ske ville de gerne have at jeg lige blev og afgav min forklaring af sagen, så de bad mig om at gå over i min bil, og så ville de komme over når der var kommet mere ro på situationen. Her ringer jeg så lige til Sanne for at fortælle, hvad der var sket og at jeg havde det godt nok. Da jeg ringede til 1-1-2 var kl 1619, og da jeg ringede til Sanne var klokken 1627. Så alt det her er altså sket på under 10 minutter.
Hold da op!
Da jeg havde forklaret politiet, hvordan jeg havde oplevet ulykken tøffede jeg stille og rolig hjem og var glad for at jeg nåede at undvige bilerne og mindst lige så glad for, at der ikke skete noget alvorligt med de indvolverede parter. *phew*
