Tiden oprandt at man skulle ud og sejle igen. En af de ting man må give delvist afkald på når man er ude og sejle er den gode kaffe. Kaffen ombord på skibet synes ikke at smage så godt som den kunne. Måske fordi det er et andet kaffemærke end man er vant til, måske fordi vandet man bruger har en underlig smag af at have ligget og skvulpet rundt i en tank et stykke tid, eller måske er det simpelthen bare fordi kaffen jo som bekendt bare smager bedre hjemme.
Men det er der en løsning for. Man kan jo prøve at gøre det hele lidt mere hyggeligt og hjemligt, man kunne skifte kaffen ud med den sædvanlige, og man kunne skifte vandet fra tanken ud med frisk vand. På vores sejltur var vi fire stykker, der gik sammen om at skabe de bedste betingelser for en god kop kaffe.
Den hjemlige hygge fik vi delvist frembragt i skibets kontrolrum. Med den hyggelige, lidt dæmpede belysning, noget hyggelig baggrundsmusik og med et lille akvarium med et par fisk i, ja, så var det vist det bedste ’hjemme’ vi kunne lave uden at faktisk være hjemme.
Skibets standart kaffe er noget Merrild af en art, men ikke min fortrukne ’103 Mellemristet’ og jeg synes den havde en træls smag af et eller andet jeg ikke lige kan sætte navn på. Men hjemmefra havde vi jo medbragt to pund Cafe Noir hele bønner, lige til at putte i kaffemøllen og så i stempelkanden. Så vidt, så godt. Nu manglede vi bare det friske vand.
Og her kommer vi til det der får kaffen til at adskille sig fra almindelig kaffe. Nemlig at vi her anvendte havvand. Altså på en måde. Ombord har vi et anlæg, hvis fornemste (og eneste) opgave er at udvinde havvand til drikkevand udfra princippet ”Reverse Osmosis”.
Du kan sikkert google dig frem til en teknisk forklaring på hvad dette begreb dækker over, jeg ved ikke så meget om det. Jeg ved bare at hvis vandet bliver tappet direkte fra anlægget, før det kommer i tanken, smager det tæt på ’af ingenting’.
Så ned på dæk 3, for at tappe vand nok til at brygge en kande kaffe til fire personer. Dette lyder måske ganske simpelt, men kræver dog en mængde tålmodighed, da tapningen forgår med ca. 2 -3 dl/min., så det tager alligevel et par minutter at tappe nok. Jeg vil så mene at tålmodighed er en del af kærlighed, og da kaffe er ”all about love”, ja så må det da give kaffen et ekstra point.
Tilbage i kontrolrummet og få sat vandet i kog. Mens dette blev gjort, fik vi malet bønnerne. 12 sekunder i møllen. Vandet kom i kog, og elkedlen slukkede. Lækkert, lige lade det køle lidt ned, så det er ca. 96 grader når det hældes over bønnerne. Efter at have stået og trukket i ca. 4 minutter var vi klar. Stemplet blev presset i bund, og vi var nu klar til at nyde ”En kop havkaffe”.
Smagen var god. Den var faktisk overraskende god. Ikke nogen fæl bismag som alt det andet skibskaffe. Så 4 stjerner til smagen.
Da kaffen blev nydt i godt selskab var det med til at trække helhedsindtrykket af kaffen op på et højere niveau.
Sammenlagt må kaffen få 4 1/2 stjerner. Det må siges at være tæt på topkarakter. 5 kan jeg ikke give den, da det vil betyde at den ville være på højde med ”Sorgenfri kaffe”, og det kan jeg dog ikke sige at den er, men tæt på.
Skriv et svar