Sorgenfri Kaffe

Ja, nu har jeg jo skrevet om kaffe hos mor og far, og kaffe på Fisketorvet. Men hvorfor har jeg ikke beskrevet det bedste sted at få en kop. Måske fordi jeg ikke ser det som et serveringssted for kaffe, men der imod ser jeg det som mit hjem.

Hvis man læser mine indlæg i denne blog igennem, vil man nok lægge mærke til at jeg ligger meget i ordet ‘hjem’. Det skyldes at jeg jo bruger halvdelen af mit liv flere tusinde kilometer hjemmefra i form af mit arbejde i Søværnet. Dette har fået mig til at forstå værdien i at have hvad man kan kalde ‘et hjem’.

Hvorom alting er, så synes jeg da det vil være på sin plads at beskrive oplevelsen af en kop kaffe lavet, i mit verdenbillede, det bedste sted på jorden, kun med henblik på at tilfredsstille mit (og min krops) behov for kofein, nemlig Sorgenfri – Mit hjem.

Omgivelserne bliver jo næppe mere hejmmelige for mig. Stemningen på stedet er god, stille og rolig. Jeg sidder i min stue, men jeg hører ‘Svantes lykkeligste dag’ endnu en gang. Denne sang har måske en bestemt betydning for folk, og for mig er den en sang der minder mig om hvor herligt livet er til tider. Så det kunne ikke blive bedre. (Læs mere om mit forhold til denne sang i indlæget ‘Rørende smuk musik’ fra den 6. Maj 2004. Indretningen er måske ikke helt som jeg kunne ønske det. Væggene er lidt tomme, da jeg ikke lige har fået hængt noget op endnu. (arbejder på det). Og så har jeg to reoler jeg købte længe før jeg investerede i Sorgenfri. De er da meget praktiske, men for pokker hvor de dog falder uden for den stil jeg har i mit hus. Alene det at de er hvide. Ja, du må selv komme forbi og dømme, jeg arbejder også på at få dem smidt ud! Så omgivelserne kan kun give 4 stjerner.

Selve kaffen er derimod helt i top. Den er brygget på min kaffemaskine, og jeg har lagt al den følelse og kærlighed i jeg kunne, uden at jeg begyndte at græde. Mærket er min helt klart fortrukne Merrild 103. Jeg er dog også meget glad for Cafe Noir og der ligger da også en pose i skabet, men jeg synes ikke jeg ville åbne den. Det må vente til den pose der er i kaffedåsen er drukket. Nogen vil sikkert mene at man ikke kan drikke en pose kaffe. Man kan brygge kaffe ud af en pose kaffebønner, og så drikke resultatet af det. Men til dem der tænker sådan. Få jer noget andet at gå op i, i stedet for at bruge tiden på ordkløveri ;-).

Kaffen smager fantastisk, lidt stærkere end normal kaffe, præcis som jeg nu en gang elsker den. Musikken er nu skiftet til temaet fra Matador. Endnu et stykke godt musik, der er med til at bringe oplevelsen af kaffen op på et højere plan. Det briger minder frem, der for mig, på trods af min forholds lave alder på 23 år, virker som en evighed siden. Gode minder, de knap så gode minder. Lidt nostalgisk måske. Fantastisk hvad man kan få ud af at drikke en kop kaffe.

For lige at vende tilbage til de lidt mere jordnær facts omkring kaffen så kan jeg sige at den havde den perfekte smag, den perfekte temperatur, den rette duft. Alt var så godt som det kunne blive. Temperaturen på kaffen faldt i takt med standen i koppen, og det gav smagen af hvad kold kaffe nu en gang smager af.

Men i takt med at standen i koppen faldt, blev jeg mere og mere bevidst om at dette her må være den bedste kop kaffe jeg nogensinde har fået, i de 7 år jeg har været kaffenyder. Så derfor kan jeg kun give denne kaffe top karakter.

Så 5 stjerner til ‘Cafe Sorgenfri’. Mere er der vist ikke at sige til det.

Hvis du er nået så langt som hertil, vil du sikkert have forståelse for hvorfor jeg er blandt dem der ikke mener at ‘Kaffe bare er kaffe’.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.