Tag: Viborg

Slår man op i arkiverne på krok.dk vil man se at overskriften “Endelig” er at finde på det indlæg hvor jeg besluttede at temaet til min blog skulle være kaffe. Altså nogle måneder uden et egentlig tema og det er vel på sin plads at sige at man ENDELIG har fundet sit Tema. I dag kan jeg så sige ENDELIG igen, da jeg endelig fandt et sted, hvor jeg synes der var grundlag for en kaffeanmeldelse. Derfor overskriften ;-).

Stedet var Viborg. På det tidspunkt skulle jeg egentlig have siddet og spist sammen med Kenni, men en lille miskommunikation havde betydet at jeg var kørt til Viborg for at spise med Kenni, og Kenni var kørt til Stilling for at spise med mig. Hvad kan man sige, andet end at kommunikation er vigtigt! ;-)… Men vi får aftalt at han kommer tilbage til Viborg. Da han er en lille times kørsel væk, skulle jeg havde noget at bruge tiden på, og det første jeg instinktivt tænker er; kaffe. Så jeg lister afsted for at finde mig et sted at få noget kaffe. Men det er tilsyneladende ret svært at få Live kaffe i Viborg en søndag aften kl 1930. Dog finder jeg efter at have spaseret lidt frem og tilbage i gågaden en cafe ved navn Morville. Det ser da super hyggeligt ud. Ligner næsten en cafe der er revet ud af en eller anden cafe fra en hollywoodfilm i 30erne.
Jeg kommer ind ad døren, og der er HELT klart dømt cafe stemning. Og det er på den gode måde. Der er sådan et dæmpet lys, og levende lys på stort set alle borde. Lige som det skal være sådan en søndag aften.
Jeg går op ad trappen, der er lige foran døren, og går hen til baren, hvor en venlig men vist lidt stresset tjener står. Jeg får øjnkontakt, og siger: Kan jeg få en kop kaffe?. Jeg havde troet jeg skulle have mig en kop instant, soulkilling automatkaffe, men dælme om hun ikke havde kaffe frisk på kanden. Helt frisk kan den dog ikke have været, for kanden var kun 1/3 fuld, og jeg frygtede lidt at det var noget der havde stået i flere timer.
Jeg betaler 18 kr for en kop af almindelig størrelse og det må jo siges at være normalt 18-22 kr er vist hvad man giver for sådan en kop normalt.
Sætter mig ned ved det vinduet hvor jeg kan sidde og kigge ud over torvet. Der er dejlig stille på cafen, da der ikke rigtig er nogle gæster i cafen. Tjeneren der serverede kaffe var i gang med at rydde af nogle borde, og så er der en lav baggrundsmusik. Jeg kigger ned på kaffen og tænker: skulle man komme til sagen.
Til kaffen var der en lille småkage, der måske var lige tør nok, og der var måske lige lovlig meget vanilie i, men fint nok at man prøver at give noget andet til kaffen, end det klassiske stykke Chokolade. Da kagen er spist, er det kaffens tur til at blive indtaget.
Nyder lige synet lidt. Den ser nu lækker ud den kaffe. Smager…. Den ER faktisk lækker. hmmm… jeg tror jeg vil vælge et andet ord. Kaffen var god. Men den var på ingen måder speciel. Den var flad, normal, kedelig, men dog god.
Jeg sidder og tænker lidt over hvordan det mon ville være hvis jeg fik det job jeg har fornyligt har søgt, hvordan mon jeg ville takle at vinde 10 millioner i lotto, hvordan jeg ser mig selv som en faderfigur. Med andre ord. Jeg lader tankerne flyve lidt rundt omkring, mens jeg sidder og nyder kaffen. For selvom den måske ikke var speciel så kunne jeg godt nyde den. I sær PGA den rare stemning, der var i Cafeen.
Da jeg er næsten færdig med kaffen får jeg en SMS fra Kenni om at han snart er i Viborg. Jeg drikker ud, kigger lidt på koppen, og vurderer den rare eftersmag af kaffe jeg har i munden, hvorefter jeg tager min jakke og går hjem mod Kennis lejlighed.
Sådan kunne jeg altså få en lille time til at gå med at finde og nyde en kop kaffe i Viborg.

Kaffen i sig selv kan jeg ikke give ret meget mere end 3 kopper, for som sagt ikke noget specielt over den. Men jeg vil gerne give en halv til en hel kaffe kop for stedet. Prisen, der var lidt under gennemsnittet trækker også lidt op i den samlede vurdering. Så sammenlagt må det give ca 4 kopper kaffe på kaffekopskalaen.

Det var så den længeventede kaffe anmeldelse. Jeg håber ikke at folk blev skuffede! 🙂

Jeg synes fortiden at de kaffe anmeldelser sprøjter ud her fra. Men når jeg kommer forbi et sted jeg synes der er en anmeldelse værd, ja så skriver jeg jo bare. Man må jo så konkludere at jeg har fået en del kaffe for tiden.

Det var lørdag, jeg var i Viborg, og havde aftenen forinden været i byen sammen med en kammerat (Kenni/Chazz hvis nogen skulle kende ham). Kenni følte for at sove lidt længere, men pga af varmen opgav jeg at falde i søvn, trak i tøjet og gik ud i Viborgs vilde formiddagsliv.
Efter at have indtaget 2 rundstykker med ost, gik jeg lidt frem og tilbage på gågaden for at se om man kunne blive fristet med et eller andet. Da jeg kom forbi en café/restaurant (Kafé Arthur) var fristelsen vist en kop dagen-derpå-kaffe. Ikke fordi jeg havde det dårligt, men som de fleste kender det, så er man ikke altid lige motiveret. Så en koptår kaffe, ville nok ikke være dårligt.
Stedet ser faktisk ualmindeligt hyggeligt og tiltalende ud. Lavet lidt i den klassiske stil, med borde udenfor, gadevinduer og en fin bar. Jeg når næsten helt hen til baren da en venlig mand spørger mig med et smil, om han kan hjælpe. ‘Jaeh, jeg skal bare have en kop kaffe’. Han henviser mig til baren, hvor der står en lige så venlig ung kvinde. ‘Ja, bare en kop kaffe’. ‘Så gerne’, svarer hun på kundevenlig vis, ‘Skal du have noget i kaffen’? ‘Nejtak, bare sort’, svarer jeg så venligt jeg kan uden at overdrive.
‘Ja, sæt du dig bare, jeg kommer ned med den til dig’. ‘Tak skal du have, jeg sætter mig her ude på gaden’. Og det gjorde jeg så. Faktisk nåede jeg ikke at danne mig et større indtryk af stemningen på stedet, inden jeg sad ude på gaden, og ventede på kaffe. Men her var alt jo som det skulle være. Vejrguderne havde planlagt denne kop kaffe usædvanelig godt. Varmt og solrigt, og dog sad jeg dejlig køligt i skyggen. Musikken blev leveret fra en tilsyneladende blind mand, der spillede på Lire-kasse. Meget hyggeligt, meen skulle man høre på det mere end et par kopper kaffes tid, så tror jeg nu nok jeg var gået indenfor igen.
Jeg havde kun lige sat mig da kaffen var serveret. En kop på normal størrelse, og den ser ret lækker ud, selvom man kunne fornemme at det nok er mere end 20 sekunder siden den løb igennem filteret. Da hun havde serveret kaffen spurgte hun om jeg ville have dagens aviser. ‘Jamen dog, sikke en service’ tænkte jeg. ‘Jotak, det vil jeg gerne’, svarede jeg. Fluks kom hun med dagens B.T. og Jyllandsposten. Jeg ved ikke helt, men jeg har noget med at jeg undgår at læse B.T. og Ekstra Bladet. En eller anden uforbeholden fordom over for ‘Jantelov i superformat’ og side-9 sport blandet sammen i en avis forekommer mig underligt. Ved godt at det mest er E.B. der er sådan, men alligevel vælger jeg at kaste mig over Jyllandsposten. Faktisk i et kort øjeblik glemmer jeg helt hvad jeg kom for; kaffe!
Den første tår giver mig følelsen af at vågne op igen. Smagen er dejlig rund og fyldig. Temperaturen er præcis som den skal være. Så alt i alt nyder jeg at sidde midt i Viborg, med en avis, baggrundsmusik, og en masse glade mennesker der går forbi, mens jeg drikker min kaffe.
Da jeg har drukket næsten ud, kommer den venlige mand fra før, og spørger om jeg vil have lidt mere kaffe. Det vil jeg jo gerne, og får tanket op igen.

Jeg får drukket kaffen, pakker avisen sammen, tager den og koppen med ind til disken og beder om at få lov til at betale.
‘Det bliver 20 kr’… ‘Øhh, jeg skal betale for to kopper kaffe’, får jeg sagt, men det viser sig at der er gratis opfyldning. Så altså to kopper god kaffe, god service, lirekassemusik, aviser og godt vejr. Alt sammen for 20 kr. Jeg er glad.

Så her vil jeg uden tøven give stedet fire kaffekopper! Jeg har sidenhen overvejet om man skulle give fire en halv. Men synes det var lidt at overdrive. For når det kommer til det, så havde de jo ikke leveret sol og lirekasse musik.

Så altså 4 kaffekopper til Kafé Arthur i Viborg

Og som følge af at jeg netop har erhvervet mig et digital kamera, vil der for fremtiden være et billede af stedet hvor jeg har nydt kaffe.