Lidt info til historien om krok

Nogen af jer har jeg givet forklaringen. Nogen af jer har læst forklaringen. Nogen af jer har tænkt: “gad vide hvad forklaringen er”, mens de fleste har tænkt: “Det er lige meget hvad forklaringen er” eller måske slet ikke tænkt over at der ER en forklaring.
Jeg tænker jo her på hvorfor jeg hedder Krok. Til dem der hører til gruppen der IKKE ved det:læs forklaringen her.

Jeg har så sidenhen fundet ud af lidt mere omkring den omtalte hund.

Det var Berligske Aften-Avis, der i 1920erne lagde papir til serien om hunden Grog, hvis tekst og tegninger (i begyndelsen under overskriften: »Storm P.’s vejrhund«) afspejler tilværelsen set gennem en elsket hunds trofaste (og meget Storm P.’ske) øjne. Inspirationen stammede fra den hundehvalp, Storm P. fik foræret i 1924 og navngav efter den schweiziske klovn Grock.
kilde: Berlingske.dk

Nu har jeg siddet og googlet lidt og jeg synes intetsteds at kunne hitte ud af hvilken race Grog egentlig er. Jeg er ikke så stiv i det der med hunderacer, men udfra de billeder jeg har kunne finde synes jeg det ligner en terrier af en slags. Hvis der er nogen derude der ved hvilken hund vi har at gøre med her, så må I gerne sige til 🙂

Det var dagens ord

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.