Blandet fornøjelse

Jeg går og hygger mig for tiden… Meget… Men jeg er syg. Ikke noget alvorligt. En sær forkølelse, der har sat sig i halsen og ikke mere. Jeg er ikke ør, sløj eller noget, men bare øm i halsen… Sært…. Og så er jeg super glad. Hvorfor… Jamen hvor skal jeg starte…

Jeg skal være far… det er stadig noget der virker ret vildt for mig. Og i fredags var vi inde og få scannet sannes underliv… Så jeg har set hvordan vores barn ser ud. Jeg kan ikke helt huske hvornår jeg sidst har været så glad som da vi kørte hjem fra Silkeborg.

Og så skal jeg jo giftes. Det glæder jeg mig også meget til 🙂
Det bliver den 9 maj i år. Puha jeg håber vi når at få det hele på plads ind til da. Men i det mindste så er aftalen på plads med kirken, aftale på plads med et sted vi skal spise, og nogen der leverer maden. Jeg vil nok fortælle en del mere om det i de kommende uger og måneder her på kanalen, men for lige at løfte sløret, så kan jeg sige at det ikke bliver det store show af et bryllup. Vi regner med at det bliver familie og venner der bliver inviteret. Maks 50 da der ikke er plads til flere i de lokaler vi har lejet. Og så bliver det nok sådan lidt mere en reception end hvad man normalt forbinder med bryllup med suppe,steg og is. 🙂

Og til de romantiske anlagte så ja… jeg har lovet Sanne at lære at danse vals 😉

På jobbet synes jeg også det går ret godt… Jeg er så glad hver morgen når jeg møder ind i Horsens, og er lige så glad når jeg tager hjem…. Jeg tror det er sundt (ret mig hvis jeg tager fejl).

Ellers så er der ikke så meget andet at at sige.. lidt modgang med sygdom, og så medgang… Jeg er vist lykkens pamjulefis for tiden! 😛

Som en ekstra bonus så var det jo i dag Obama blev præsident… Og det er da bestemt noget der trækker mit humør endnu mere op 🙂

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Mit liv, Nyheder, Vores liv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.