Her er en så en lille afhandling af hvad der skete i festugen for mig. Selv synes jeg der er sket en del. Det kan godt være at den er så lang at du må læse den i to omgange, men det er ligesom for at illustrere HVOR meget jeg i grunden fik ud af dette års festuge.
Fredag
Ja her har jeg jo fortalt en del om hvad jeg lavede tidligere, nemlig at jeg var i rådhusparken og bagefter så Magtens korridorer i Univers.
Lørdag
Der oplevede jeg faktisk ingenting i forbindelse med festugen. Jeg tog mig ligesom en fridag. I stedet for var jeg til 2 gange 60 års fødselsdag hos Chazz/Kennis forældre. Det var en hyggelig aften.
Søndag
Der skete ikke så meget den søndag. Univers var lidt tamt i mine øjne, hvor et countryband gav den gas. I stedet for prøvede jeg at gå lidt op af strøget, hvor jeg så fandt tre unge gutter, der spillede på hhv kontrabas, guitar og klarinet. Når man ligger det sammen får man hvad man vil betegne jødemusik. Det mindede i hvertfald om et jødisk bryllup. Og ja, så gav de den da lige med et par jødiske sange. Blandt andet “Hava Nagila” og “Shalom”. De sang også en hvor det eneste ord var “Tradition”. Det virkede ret godt. Det var i hvertfald lidt mere specielt end alt det andet jeg har oplevet.
Mandag
Mandag gik jeg lidt rundt bare for at nyde den gode stemning. Her møder jeg så en gut, der åbenbart sælger CDer til fordel for stopkvindehandel.nu. Jeg fik købt 4 styk til 200 kr. Så kunne det jo være at jeg kunne finde nogen at give CDerne til. Jeg går videre med en god fornemmelse i maven. Jeg er ikke så naiv at tro at kvindehandlen vil ophøre med dette køb, og det prøvede han såmænd heller ikke at overbevise mig om. Pengene er derimod til de kvinder der allerede ER blevet handlet med.
Men altså med denne fornemmelse sætter jeg mig ned på en bænk ved Magasin Du Nord. Og der, ud af ingen ting kommer en glad Karen Bruun løbende. Det var sådan lidt underligt, da jeg havde regnet med at hun var i Schweiz. Men i hvertfald var det da rart/hyggeligt at møde hende der. Karen fulgtes med to veninder og jeg fulgte med dem rundt i byen og vi fik hørt lidt musik og snakket lidt. De tog dog hjem da de var ved at være trætte og det var også aftensmad tid. Jeg var så også ved at være lettere træt, så jeg besluttede at jeg ville smutte tilbage til Sorgenfri, men ville dog lige gå forbi univers en sidste gang. Der endte jeg dog inde på Cafe ved siden af, hvor der jo som tidligere nævnt, brugte en del tid inde under hele festugen.
Tirsdag
Dagen som festuge dag startede forholdsvis sent den dag, og jeg besluttede mig for at gå ned i “Cafe ved siden af” for at få en snak med dem igen. Som sagt så kommer mine besøg i denne Cafe ikke til at ændre min tro på verden. Men jeg er åben for at lytte til hvad andre tror på. Men denne aften får jeg så en snak med en der vælger at tolke biblen meget bogstaveligt med hensyn til skabelsen, hvor gammel jorden er, og afskriver meget hurtigt tanken om evolutionsteorien, da den i hans billede strider i mod alt hvad han tror på. Det er sådan set godt nok at han har den holdning, men jeg følte ligesom han prøvede ret hårdt at overbevise mig om at jeg går rundt i en forkert overbevisning. Men han omvendte nu ikke mig mere end jeg omvendte ham. Det vil sige ikke en gang målbart selvom man brugte Planck som måleenhed! Desværre blev vi aldrig færdige med vores samtale (bliver man nogensinde færdig), da jeg havde en længeresigtet plan. Nemlig at nå hen på “Gyngen” til kl 2130 for at se:
Milkshow – Ny Poesi på gamle kartoner
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men lige gyldig hvad, så var showet i hvertfald ikke lige hvad jeg havde forventet. Nu tror du jeg blev skuffet. Nej nej nej nej, slet ikke. Faktisk kunne du ikke tage mere fejl. Det var en fantastisk oplevelse. Det var SÅ hyle morsomt! I al sin enkelthed gik det ud på at to gutter stod og fortalte om mælk i ca 20-25 minutter. Jamen kan det være sjovt? tro mig det kan være sjovt. De læste blandt en digt om et ægtepar der var ude og købe ind. Og valget stod mellem en hvid brie eller en blå castello, og jeg tror alle vi kender situationen, hvor man lader som om man er ligeglad om det bliver A eller B (I dette tilfælde hvid brie eller blå castello), men faktisk ikke er ligeglad. Det starter med: Han: “Vi tager en A”. Hun: “Jamen vi kan godt tage A, jeg troede bare du bedre kunne lide B”. Han: “Jamen jeg kan skam både lide A og B, så vi da også tage en B hvis du synes”. Hun: “Nej nej, hvis du helst vil have A, så tager vi A”. Han: “Jamen som jeg siger så kan vi godt tage B, jeg er ligeglad”. Sådan går samtalen frem og tilbage og det slutter med et vredt: “FINT, SÅ TAGER VI FANDME B. (kort pause) Så skal vi have yogurt. Skal det være Jordbær eller Banan”… Hele huset var ved at synke sammen af grin!
Hele showet blev så lettere surealistisk da de begyndt at snakke om hvorvidt mælkebøtter og mælkekartoner er det samme, og der lige pludselig kommer en elefant ind i showet med en snabel lavet af en slange fra en gammel nilfisk støvsuger, og ører med billeder af farmor på.
I alt fald gav det en masse latter, og det er en af de oplevelser jeg var gladest for at have oplevet.
Efter denne oplevelse gik turen til pakhuset på havnen, hvor de to samme personer skulle lave et andet show, de kaldte Hotdog show. Det var lidt i samme stil, men det var ikke nær så sjovt. Men der var de så heller ikke alene, men var i følge af en del digtere. Og så var der ellers lagt op til Poetry Slam. Når jeg tænker tilbage på ugen der er gået, så tror jeg at dette arrangement var det bedste af dem alle. Der var en meget karismatisk person, der kalder sig T.Z Frack, der var inde og læse op af sine digte. Hans påklædning var lidt speciel. Jeg vil sammenligne ham lidt med Morpheus fra The Matrix. En lang læderfrakke, briller, og så forresten uden bukser på. Og han stod og læste op fra sin bog, som han holdte på en helt speciel og kold måde (det er svært at forklare). Og alle digte var læst op med samme stil, helt kold over for omgivelserne, og det var så fedt. Det er nok en af de der oplevelser hvor man burde være der, så drop bloggen og tag til poetryslam i stedet for. Der udover var der en anden, som jeg desværre ikke fik navnet på, der læste et digt om at elske. Elsk din næste, elsk din mor, elsk din far, elsk den du hader, elsk den du elsker at hade. ELSK FOR FANDEN!
Det var… hmmm… medtagende. Var jeg for resten også oppe og sige til ham bagefter.
Onsdag
Egentlig trippede jeg lidt rundt i Århus, og synes ikke jeg kunne finde noget interessant at se på, så jeg gik ned til pakhuset på havnen, hvor jeg havde set at der skulle være noget comedy af en art på programmet.
“Vi starter i det små” er en kvartet, der i mine øjne mindede lidt om Linie 3, dog med den forskel at de her gutter faktisk var sjove. De sang nogle ganske muntre sange, f.eks. om minoriteter, og dem må man ikke hakke på. Minoriteter var i denne sammenhæng homoseksuelle, 8 årige drenge der hopper ud fra en bro fordi de ingen mobiltelefon har, piger med bulimi og personer i langvarige ægteskaber. Bagefter opførte de en musical de kaldte januar udsalg. Dramaet udspiller sig i en bilka butik, hvor helten, heltinden og skurken alle sammen kæmper om at få fat i den samme trøje.
Showet bliver midt i det hele afbrudt af at to af bandets medlemmer smider tøjet, på det nærmeste forvandler deres boxere til en g-streng, og opfører en underlig form for sumodans. Hele pakhuset inkl undertegnede var færdig af grin!
Som deres ekstranummer sang de en sang der handlede om at en person der lugtede af sved.
Så alt i alt var “Vi starter i det små” forfærdelig underholdende, og kan kun anbefales.
Efter showet var færdig gik jeg tilbage til univers, hvor Dicte spillede. Midt i det hele mødte jeg Kim Gammelgaard fra MacØ, og vi stod lidt og snakkede mens vi hørte Dicte slutte af. Kim var dog i byen med et par venner, og de skulle videre, så jeg smuttede derfor ned og tog mig en kop kaffe i Cafe ved siden af, hvor jeg fik de tidligere omtalte dommedags profetier præsenteret.
Torsag (sammen med Jesper)
Jeg startede dagen med at gå lidt rundt på må og få som jeg ofte har gjort. På min færd kom jeg forbi en boghandel nede ved åen. Han sælger vist kun brugte bøger, men de er da lige så gode som nye. Med mindre det drejer sig om Harry Potter! 😉 Så måtte det være nu. Jeg gik ind og spurgte om han skulle ligge inde med en bibel. Ork, han havde massere, og i flere afskygninger og udgaver. Jeg gik derfra med en Paperback version af biblen fra 1992, som i følge mine efterretninger er den nyeste version. 120 kr var prisen. Så nu er det så i gang med at læse om alle de budskaber man hører om alle steder, men som sagt før er det ikke fordi jeg er ved at blive troende. Så en indmelding i en kristen forening er ikke aktuel, og tvivler også på at det nogensinde bliver det. 😉
Nå, men med en bibel i hånden går jeg videre i mod *tada* Domkirken. Jeg tænkte hvad ville være mere oplagt end at begynde at læse biblen i en kirke. Og jeg har altid haft en fascination af kirker som bygningsværk. Så jeg satte mig ind i kirken og læste de ti første kapitler af 1. mosebog. Allerede nu har jeg lært noget nyt: At gennemsnitsalderen er raslet ned siden Adam, der angiveligt skulle have været 950 år gammel ved sin død.
Nå, men egentlig havde jeg jo planlagt at jeg skulle være sammen med Jesper (min life long buddy), og vi skulle drible lidt rundt og se hvad der skete. Vi havde aftalt at mødes i Park Alle når han kom med bussen. Tiden oprandte, og vi gik lidt rundt på må og få, fik og noget at drikke (Jesper en Irish Coffee og jeg selv en kastanje Ale), og endte op nede i Badstuegade (IKKE opkaldt efter Haakon Badstue), hvor to konservatoriestuderende gav et lille nummer iform af seranader sunget fra det ene vindue til det andet. Det var kort men godt. De sang ikke så mange, men på den anden side så er kvalitet vel bedre end kvantitet.
Bagefter går vi atter rundt og bare snakker om løst og fast. Tiden kom så hvor vi skulle have noget at spise, og efter at have haft et par forslag oppe og vende, besluttede vi at prøve lykken på Valhalla, der ligger under Clements Bro. Deres koncept er: Æd og drik alt hvad du kan. Man betaler så på timebasis. 154 kr pr person, og så er der alt mulig lækkerei. Jeg fik spist 2 portioner drukket et glas vand, en stor øl og en danskvand. Til slut fik jeg en portion is og en kop kaffe. (Der er dog ikke grundlag for en kaffeanmeldelse). Jeg kan ikke lige huske hvad jesper fik, men det var vist nogenlunde det samme. Det lyder måske ikke af så meget, men alligevel følte vi os begge lidt overmætte da vi gik derfra 56 minutter efter vi var kommet.
Nu nærmede tiden sig så for dagens højdepunkt, nemlig Baggårdsopera som vi havde aftalt på forhånd vi skulle ind og se. Det foregik i en baggård i Mejlgade (ved noget der hedder Under engle). De sang nogle sange fra nogle forskellige opera og det fungerede ret godt. I en baggård får man altså bare en anden akkustik end man gør i en koncertsal. Det var også Jespers første møde med opera, og han synes også det var meget godt, men jeg tror nu ikke det er noget han vil bruge så meget tid på i fremtiden. 🙂 Men det var jo heller ikke det der var meningen. Vi skal bare ud og se noget nyt en gang i mellem. Hov, jeg skal da lige huske at bemærke at jeg til Baggårdopera mødte Hanne Z, der var ude og fejre sin fødselsdag sammen med sin datter Maya.
Herefter var dagsordnen atter fri, og vi gik tilbage til Univers, der skete ikke rigtig noget, så vi gik lidt op af strøget hvor vi satte os på en bænk og jeg fik mig en kop kaffe. Lige pludselig ud af menneskestrømmen kom der en flok kilt-klædte folk, med hver deres instrument. Og så var der ellers dømt sækkepibe musik. Det lød… jaeh som sækkepibe musik nu en gang lyder, men det er der vel ikke noget slemt i. Har vist altid haft en svaghed over for dette lidt anderledes instrument. De spillede tre ret korte numre, hvorpå de pakkede sammen og gik igen.
Så måtte vi jo atter en gang finde på noget nyt at lave, og ideen var så at gå ned i Pakhuset for at se hvad der skete dernede. Der var sørme noget poetry slam agtigt igen. Ham der læste op var faktisk ret god og teksten var egentlig også ganske velskrevet, men FOR POKKER hvor var de lange! Han læste op om kultur (“Jeg knepper den luder de kalder kulturen”), men jeg tror det stod på i ca 10 minutter, måske endda mere. Det er ret lang tid når man tænker på at ham med at elske (“ELSK FOR FANDEN”) kun stod på i et par minutter. Han havde dog også en ret rørende tekst med der hed “Min far er død”, (gæt selv hvad den handlede om).
Efter denne omgang poetry slam var det så min tur til at prøve noget nyt. RnB/Hiphop/Rap show. Her er Jesper jo så på hjemmebane. Han har vel det samme forhold til denne genre som jeg har til klassisk. Og han anmelder også musik for undergrunden.dk, og har selv sammen med et par kammerater lavet en CD for nogle år siden. Jo, man må sige at det må være hans boldgade. Vi hørte nogle forskellige upcomming talenter, og det var en meget interessant oplevelse, selvom jeg tror jeg havde samme fornemmelse som Jesper havde efter baggårdsoperaen; Det var godt, men nok ikke noget jeg vil dyrke i højere grad. De sidste vi hørte (jeg ved ikke hvad de hed) synes jeg dog var de bedste. Vi sluttede atter dagen af med en kop kaffe og en hyggesnak ved Cafe ved siden af.
Fredag
Fredagen bød på tre oplevelser.
1. Baggårdsopera. Det var ikke fordi den udskilte sig så meget fra den dagen i forvejen. Det var dog en anden baggård, og nogle andre sange. Det mest specielle var dog at det var en lille oase af en baggård, så jeg kunne kun se scene halvt, da der stod en busk i vejen. Men det gør jo ikke noget, for det er jo mest sangen man er ude efter, og det lød RIGTIG godt i denne baggård. Akkustikken var lige det bedre her i forhold til baggården i Mejlgade.
2. Endnu en interessant snak med en i Cafe ved siden af. Det der gjorde denne samtale speciel tror jeg var personen jeg snakkede med. En storsmilende pige, der VIRKELIG havde set lyset i Jesus. Man kunne virkelig se at det var noget der gjorde hende glad og lykkelig, bare at tale om det. :-). Efter denne glade samtale gik jeg videre til:
3. Infernal. Det var et af de punkter jeg havde set frem til, da jeg i mine yngre dage (prøv lige at lyde gammel der. Det var da jeg gik på teknisk skole i 1998 da jeg var 17) var ret vild med infernal. De spillede lidt gammelt, lidt nyt og lidt gammelt. Total godt! :-D. Meget andet var der vist ikke at sige om den koncert.
Lørdag (Sammen med Karen)
Det var dagen hvor jeg sammen med Karen Bruun var ude og fejre hendes 25 års fødselsdag. (Hurraaaayyyy). Vi fulgte ikke noget fast program og fik vist ikke set noget specielt ud over et danseshow, hvor Karen kendte en af danserne. Det var ret godt :-)… Men vi havde en superhyggelig dag hvor vi bare fik snakket. Det var meningen at vi skulle have været nede og høre Anne Linnet i Univers, men der var simpelthen så mange mennesker, så vi opgav på forhånd.
På et tidspunkt trængte vi til at sidde, så vi satte os på en trappesten i Sct. Clements stræde og så på de flagrende BHer, der hænger der i forbindelse med festugens tema, som jo som bekendt er kvinder.
Mens vi sad her snakkede vi så om hvor længe man mon skulle blive siddende inden der nogen forbi man kender. Svaret fik vi jo så ca. 5 minutter efter hvor der kom en bekendt forbi. For at gøre det lidt specielt, så var det faktisk en fælles bekendt fra efterskoletiden der kom forbi, Kasper Mechlenburg aka Burger, som jeg ikke har set i 6 år og Karen ikke har set siden vi stoppede på Ågård Ungdommsskole i 1998. Vi fik lige en lille snak om hvad man går og laver. Sådan en typisk snak man har når man møder en man ikke har set i mange år.
Senere gik vi rundt nede ved åen for at finde noget at spise, snakkede jeg om at jeg havde mødt Lise (endnu en fra Efterskolen) lige netop her ved åen til festuge 2004. Underligt nok når vi kun ca 100 meter længere hen langs åen, da vi møder *tada* Lise. Sært… Endnu en gang fik vi lige en snak om løst og fast.
Stedet hvor vi spiste blev “Bali” – en indonesisk restaurant. Lækkert sted, ikke sådan specielt fanzy, men egentlig lækkert at prøve at få noget andet end den typiske steak man får når man er ude og spise. Lidt specielt så var der indbagt banan til. Sjovt nok.
Atter engang går vi bare rundt på må og få, og vi møder en del som Karen kender. Til sidst bliver vi enige om at tage hjem efter en god dag/aften. På vej op til bilen hører jeg et ordentlig dunk og lige foran mig ligger der en knægt på vel 18-20 år der var snublet i sin brandert. Jeg fik hevet ham på benene, og prøvede at spørge om han var ok, men jeg er ikke helt sikker på at han overhovedet registrerede så meget. Men han kunne da gå videre selv, så tror bare han vågnede op søndag morgen med et par blå mærker.
Konklusion
Alt i alt synes jeg det det var en fantastisk uge, men der er jo altid lidt der kunne have været bedre.
1. Jeg synes egentlig ikke der var noget specielt til festugen. Der er jo godt nok mange ting der sker på kort tid, men ikke noget specielt. Det synes jeg kom til udtryk i at der ikke var så mange mennesker i gaden som der plejede at være. Måske er det ved tiden at festugen trænger til et makeover. Der skal noget nyt bag navnet. Jeg ved ikke helt.
2. Til festugen kan man købe sådan nogle underlige twik-ting. Altså man putter den i munden og så kan man gå rundt og lyde som en kat eller andre underlige ting. Det er NOGET LORT! Det skal bare væk! Jeg stemmer for at vi næste år tager rundt til de folk der der sælger dem, køber HELE LORTET hvorpå vi brænder dem allesammen på den store scene i Univers! Vi kan eventuelt få gjort det til en del af programmet, som en del af “Festugen reborn”.
Alternativt tror jeg desværre det kan ende med at jeg spontant kommer til at banke en uskyldig dreng ned. FOR JEG ER F**KING TRÆT AF AT HØRE PÅ DET!
Det var så hvad jeg havde at sige om det.
Ha det godt