Kategori: Mit liv

Ting der rører sig i min verden og omegn

  • Sikke naue Lård part 2!

    Nu er den gal igen. Jeg har fået en bøde igen. Denne gang er der tale om de mere normale, men lige så lidt populære fartbøder. Det skete i sådan en Automatisk Trafik Kontrol / Fartfælder, og det var på vej hjem fra ølbyttestævnet i Thyborøn, hvor jeg åbenbart har kørt 59 ind igennem Holstebro. Sådan en forlyselse koster 500 kr, så hvis du vil
    1. have taget et billed af dig selv
    2. Have det printet ud i en elendig kvalitet, men dog ikke så elendig at man ikke kan se det er dig.
    3. Få et faktisk venlig formuleret brev fra den udøvende magt
    Så kan alt dette opleves blot ved at køre (lidt for hurtigt) forbi din lokale Automatiske fartkontrol. Hvis du er i tvivl om hvor nærmeste kontrolpost er kan du se listen på atk.politi.dk
    Du kan også få en luksuspakke, hvor du det stedet for 500 kr koster 1000 kr. Her skal du blot køre lidt hurtigere.
    Som en bonus får du et klip i kortet, hvis du kører mere end 30% for hurtigt.
    Endelig kan du vælge at tage platinpakken, og køre så hurtigt forbi at politiet simpelthen vælger at sige du har kvalificeret dig til at komme til en ny køreprøve, og eventuelt med et par overnatninger (måske længere) på Hotel Gitterly.
    Du kan læse meget mere om alle de festlige muligheder politiet tilbyder i forbindelse med Automatisk Trafik Kontrol på atk.politi.dk

    Det var dagens ord. Jeg vil nu give mig til at se lidt på mulighederne for at betale for udskejelserne.

  • Kulturkanonen

    Her er en så en lille afhandling af hvad der skete i festugen for mig. Selv synes jeg der er sket en del. Det kan godt være at den er så lang at du må læse den i to omgange, men det er ligesom for at illustrere HVOR meget jeg i grunden fik ud af dette års festuge.

    Fredag
    Ja her har jeg jo fortalt en del om hvad jeg lavede tidligere, nemlig at jeg var i rådhusparken og bagefter så Magtens korridorer i Univers.

    Lørdag
    Der oplevede jeg faktisk ingenting i forbindelse med festugen. Jeg tog mig ligesom en fridag. I stedet for var jeg til 2 gange 60 års fødselsdag hos Chazz/Kennis forældre. Det var en hyggelig aften.

    Søndag
    Der skete ikke så meget den søndag. Univers var lidt tamt i mine øjne, hvor et countryband gav den gas. I stedet for prøvede jeg at gå lidt op af strøget, hvor jeg så fandt tre unge gutter, der spillede på hhv kontrabas, guitar og klarinet. Når man ligger det sammen får man hvad man vil betegne jødemusik. Det mindede i hvertfald om et jødisk bryllup. Og ja, så gav de den da lige med et par jødiske sange. Blandt andet “Hava Nagila” og “Shalom”. De sang også en hvor det eneste ord var “Tradition”. Det virkede ret godt. Det var i hvertfald lidt mere specielt end alt det andet jeg har oplevet.

    Mandag
    Mandag gik jeg lidt rundt bare for at nyde den gode stemning. Her møder jeg så en gut, der åbenbart sælger CDer til fordel for stopkvindehandel.nu. Jeg fik købt 4 styk til 200 kr. Så kunne det jo være at jeg kunne finde nogen at give CDerne til. Jeg går videre med en god fornemmelse i maven. Jeg er ikke så naiv at tro at kvindehandlen vil ophøre med dette køb, og det prøvede han såmænd heller ikke at overbevise mig om. Pengene er derimod til de kvinder der allerede ER blevet handlet med.
    Men altså med denne fornemmelse sætter jeg mig ned på en bænk ved Magasin Du Nord. Og der, ud af ingen ting kommer en glad Karen Bruun løbende. Det var sådan lidt underligt, da jeg havde regnet med at hun var i Schweiz. Men i hvertfald var det da rart/hyggeligt at møde hende der. Karen fulgtes med to veninder og jeg fulgte med dem rundt i byen og vi fik hørt lidt musik og snakket lidt. De tog dog hjem da de var ved at være trætte og det var også aftensmad tid. Jeg var så også ved at være lettere træt, så jeg besluttede at jeg ville smutte tilbage til Sorgenfri, men ville dog lige gå forbi univers en sidste gang. Der endte jeg dog inde på Cafe ved siden af, hvor der jo som tidligere nævnt, brugte en del tid inde under hele festugen.

    Tirsdag
    Dagen som festuge dag startede forholdsvis sent den dag, og jeg besluttede mig for at gå ned i “Cafe ved siden af” for at få en snak med dem igen. Som sagt så kommer mine besøg i denne Cafe ikke til at ændre min tro på verden. Men jeg er åben for at lytte til hvad andre tror på. Men denne aften får jeg så en snak med en der vælger at tolke biblen meget bogstaveligt med hensyn til skabelsen, hvor gammel jorden er, og afskriver meget hurtigt tanken om evolutionsteorien, da den i hans billede strider i mod alt hvad han tror på. Det er sådan set godt nok at han har den holdning, men jeg følte ligesom han prøvede ret hårdt at overbevise mig om at jeg går rundt i en forkert overbevisning. Men han omvendte nu ikke mig mere end jeg omvendte ham. Det vil sige ikke en gang målbart selvom man brugte Planck som måleenhed! Desværre blev vi aldrig færdige med vores samtale (bliver man nogensinde færdig), da jeg havde en længeresigtet plan. Nemlig at nå hen på “Gyngen” til kl 2130 for at se:
    Milkshow – Ny Poesi på gamle kartoner
    Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men lige gyldig hvad, så var showet i hvertfald ikke lige hvad jeg havde forventet. Nu tror du jeg blev skuffet. Nej nej nej nej, slet ikke. Faktisk kunne du ikke tage mere fejl. Det var en fantastisk oplevelse. Det var SÅ hyle morsomt! I al sin enkelthed gik det ud på at to gutter stod og fortalte om mælk i ca 20-25 minutter. Jamen kan det være sjovt? tro mig det kan være sjovt. De læste blandt en digt om et ægtepar der var ude og købe ind. Og valget stod mellem en hvid brie eller en blå castello, og jeg tror alle vi kender situationen, hvor man lader som om man er ligeglad om det bliver A eller B (I dette tilfælde hvid brie eller blå castello), men faktisk ikke er ligeglad. Det starter med: Han: “Vi tager en A”. Hun: “Jamen vi kan godt tage A, jeg troede bare du bedre kunne lide B”. Han: “Jamen jeg kan skam både lide A og B, så vi da også tage en B hvis du synes”. Hun: “Nej nej, hvis du helst vil have A, så tager vi A”. Han: “Jamen som jeg siger så kan vi godt tage B, jeg er ligeglad”. Sådan går samtalen frem og tilbage og det slutter med et vredt: “FINT, SÅ TAGER VI FANDME B. (kort pause) Så skal vi have yogurt. Skal det være Jordbær eller Banan”… Hele huset var ved at synke sammen af grin!
    Hele showet blev så lettere surealistisk da de begyndt at snakke om hvorvidt mælkebøtter og mælkekartoner er det samme, og der lige pludselig kommer en elefant ind i showet med en snabel lavet af en slange fra en gammel nilfisk støvsuger, og ører med billeder af farmor på.
    I alt fald gav det en masse latter, og det er en af de oplevelser jeg var gladest for at have oplevet.
    Efter denne oplevelse gik turen til pakhuset på havnen, hvor de to samme personer skulle lave et andet show, de kaldte Hotdog show. Det var lidt i samme stil, men det var ikke nær så sjovt. Men der var de så heller ikke alene, men var i følge af en del digtere. Og så var der ellers lagt op til Poetry Slam. Når jeg tænker tilbage på ugen der er gået, så tror jeg at dette arrangement var det bedste af dem alle. Der var en meget karismatisk person, der kalder sig T.Z Frack, der var inde og læse op af sine digte. Hans påklædning var lidt speciel. Jeg vil sammenligne ham lidt med Morpheus fra The Matrix. En lang læderfrakke, briller, og så forresten uden bukser på. Og han stod og læste op fra sin bog, som han holdte på en helt speciel og kold måde (det er svært at forklare). Og alle digte var læst op med samme stil, helt kold over for omgivelserne, og det var så fedt. Det er nok en af de der oplevelser hvor man burde være der, så drop bloggen og tag til poetryslam i stedet for. Der udover var der en anden, som jeg desværre ikke fik navnet på, der læste et digt om at elske. Elsk din næste, elsk din mor, elsk din far, elsk den du hader, elsk den du elsker at hade. ELSK FOR FANDEN!
    Det var… hmmm… medtagende. Var jeg for resten også oppe og sige til ham bagefter.

    Onsdag
    Egentlig trippede jeg lidt rundt i Århus, og synes ikke jeg kunne finde noget interessant at se på, så jeg gik ned til pakhuset på havnen, hvor jeg havde set at der skulle være noget comedy af en art på programmet.
    “Vi starter i det små” er en kvartet, der i mine øjne mindede lidt om Linie 3, dog med den forskel at de her gutter faktisk var sjove. De sang nogle ganske muntre sange, f.eks. om minoriteter, og dem må man ikke hakke på. Minoriteter var i denne sammenhæng homoseksuelle, 8 årige drenge der hopper ud fra en bro fordi de ingen mobiltelefon har, piger med bulimi og personer i langvarige ægteskaber. Bagefter opførte de en musical de kaldte januar udsalg. Dramaet udspiller sig i en bilka butik, hvor helten, heltinden og skurken alle sammen kæmper om at få fat i den samme trøje.
    Showet bliver midt i det hele afbrudt af at to af bandets medlemmer smider tøjet, på det nærmeste forvandler deres boxere til en g-streng, og opfører en underlig form for sumodans. Hele pakhuset inkl undertegnede var færdig af grin!
    Som deres ekstranummer sang de en sang der handlede om at en person der lugtede af sved.
    Så alt i alt var “Vi starter i det små” forfærdelig underholdende, og kan kun anbefales.

    Efter showet var færdig gik jeg tilbage til univers, hvor Dicte spillede. Midt i det hele mødte jeg Kim Gammelgaard fra MacØ, og vi stod lidt og snakkede mens vi hørte Dicte slutte af. Kim var dog i byen med et par venner, og de skulle videre, så jeg smuttede derfor ned og tog mig en kop kaffe i Cafe ved siden af, hvor jeg fik de tidligere omtalte dommedags profetier præsenteret.

    Torsag (sammen med Jesper)
    Jeg startede dagen med at gå lidt rundt på må og få som jeg ofte har gjort. På min færd kom jeg forbi en boghandel nede ved åen. Han sælger vist kun brugte bøger, men de er da lige så gode som nye. Med mindre det drejer sig om Harry Potter! 😉 Så måtte det være nu. Jeg gik ind og spurgte om han skulle ligge inde med en bibel. Ork, han havde massere, og i flere afskygninger og udgaver. Jeg gik derfra med en Paperback version af biblen fra 1992, som i følge mine efterretninger er den nyeste version. 120 kr var prisen. Så nu er det så i gang med at læse om alle de budskaber man hører om alle steder, men som sagt før er det ikke fordi jeg er ved at blive troende. Så en indmelding i en kristen forening er ikke aktuel, og tvivler også på at det nogensinde bliver det. 😉
    Nå, men med en bibel i hånden går jeg videre i mod *tada* Domkirken. Jeg tænkte hvad ville være mere oplagt end at begynde at læse biblen i en kirke. Og jeg har altid haft en fascination af kirker som bygningsværk. Så jeg satte mig ind i kirken og læste de ti første kapitler af 1. mosebog. Allerede nu har jeg lært noget nyt: At gennemsnitsalderen er raslet ned siden Adam, der angiveligt skulle have været 950 år gammel ved sin død.
    Nå, men egentlig havde jeg jo planlagt at jeg skulle være sammen med Jesper (min life long buddy), og vi skulle drible lidt rundt og se hvad der skete. Vi havde aftalt at mødes i Park Alle når han kom med bussen. Tiden oprandte, og vi gik lidt rundt på må og få, fik og noget at drikke (Jesper en Irish Coffee og jeg selv en kastanje Ale), og endte op nede i Badstuegade (IKKE opkaldt efter Haakon Badstue), hvor to konservatoriestuderende gav et lille nummer iform af seranader sunget fra det ene vindue til det andet. Det var kort men godt. De sang ikke så mange, men på den anden side så er kvalitet vel bedre end kvantitet.
    Bagefter går vi atter rundt og bare snakker om løst og fast. Tiden kom så hvor vi skulle have noget at spise, og efter at have haft et par forslag oppe og vende, besluttede vi at prøve lykken på Valhalla, der ligger under Clements Bro. Deres koncept er: Æd og drik alt hvad du kan. Man betaler så på timebasis. 154 kr pr person, og så er der alt mulig lækkerei. Jeg fik spist 2 portioner drukket et glas vand, en stor øl og en danskvand. Til slut fik jeg en portion is og en kop kaffe. (Der er dog ikke grundlag for en kaffeanmeldelse). Jeg kan ikke lige huske hvad jesper fik, men det var vist nogenlunde det samme. Det lyder måske ikke af så meget, men alligevel følte vi os begge lidt overmætte da vi gik derfra 56 minutter efter vi var kommet.

    Nu nærmede tiden sig så for dagens højdepunkt, nemlig Baggårdsopera som vi havde aftalt på forhånd vi skulle ind og se. Det foregik i en baggård i Mejlgade (ved noget der hedder Under engle). De sang nogle sange fra nogle forskellige opera og det fungerede ret godt. I en baggård får man altså bare en anden akkustik end man gør i en koncertsal. Det var også Jespers første møde med opera, og han synes også det var meget godt, men jeg tror nu ikke det er noget han vil bruge så meget tid på i fremtiden. 🙂 Men det var jo heller ikke det der var meningen. Vi skal bare ud og se noget nyt en gang i mellem. Hov, jeg skal da lige huske at bemærke at jeg til Baggårdopera mødte Hanne Z, der var ude og fejre sin fødselsdag sammen med sin datter Maya.
    Herefter var dagsordnen atter fri, og vi gik tilbage til Univers, der skete ikke rigtig noget, så vi gik lidt op af strøget hvor vi satte os på en bænk og jeg fik mig en kop kaffe. Lige pludselig ud af menneskestrømmen kom der en flok kilt-klædte folk, med hver deres instrument. Og så var der ellers dømt sækkepibe musik. Det lød… jaeh som sækkepibe musik nu en gang lyder, men det er der vel ikke noget slemt i. Har vist altid haft en svaghed over for dette lidt anderledes instrument. De spillede tre ret korte numre, hvorpå de pakkede sammen og gik igen.
    Så måtte vi jo atter en gang finde på noget nyt at lave, og ideen var så at gå ned i Pakhuset for at se hvad der skete dernede. Der var sørme noget poetry slam agtigt igen. Ham der læste op var faktisk ret god og teksten var egentlig også ganske velskrevet, men FOR POKKER hvor var de lange! Han læste op om kultur (“Jeg knepper den luder de kalder kulturen”), men jeg tror det stod på i ca 10 minutter, måske endda mere. Det er ret lang tid når man tænker på at ham med at elske (“ELSK FOR FANDEN”) kun stod på i et par minutter. Han havde dog også en ret rørende tekst med der hed “Min far er død”, (gæt selv hvad den handlede om).
    Efter denne omgang poetry slam var det så min tur til at prøve noget nyt. RnB/Hiphop/Rap show. Her er Jesper jo så på hjemmebane. Han har vel det samme forhold til denne genre som jeg har til klassisk. Og han anmelder også musik for undergrunden.dk, og har selv sammen med et par kammerater lavet en CD for nogle år siden. Jo, man må sige at det må være hans boldgade. Vi hørte nogle forskellige upcomming talenter, og det var en meget interessant oplevelse, selvom jeg tror jeg havde samme fornemmelse som Jesper havde efter baggårdsoperaen; Det var godt, men nok ikke noget jeg vil dyrke i højere grad. De sidste vi hørte (jeg ved ikke hvad de hed) synes jeg dog var de bedste. Vi sluttede atter dagen af med en kop kaffe og en hyggesnak ved Cafe ved siden af.

    Fredag
    Fredagen bød på tre oplevelser.
    1. Baggårdsopera. Det var ikke fordi den udskilte sig så meget fra den dagen i forvejen. Det var dog en anden baggård, og nogle andre sange. Det mest specielle var dog at det var en lille oase af en baggård, så jeg kunne kun se scene halvt, da der stod en busk i vejen. Men det gør jo ikke noget, for det er jo mest sangen man er ude efter, og det lød RIGTIG godt i denne baggård. Akkustikken var lige det bedre her i forhold til baggården i Mejlgade.
    2. Endnu en interessant snak med en i Cafe ved siden af. Det der gjorde denne samtale speciel tror jeg var personen jeg snakkede med. En storsmilende pige, der VIRKELIG havde set lyset i Jesus. Man kunne virkelig se at det var noget der gjorde hende glad og lykkelig, bare at tale om det. :-). Efter denne glade samtale gik jeg videre til:
    3. Infernal. Det var et af de punkter jeg havde set frem til, da jeg i mine yngre dage (prøv lige at lyde gammel der. Det var da jeg gik på teknisk skole i 1998 da jeg var 17) var ret vild med infernal. De spillede lidt gammelt, lidt nyt og lidt gammelt. Total godt! :-D. Meget andet var der vist ikke at sige om den koncert.

    Lørdag (Sammen med Karen)
    Det var dagen hvor jeg sammen med Karen Bruun var ude og fejre hendes 25 års fødselsdag. (Hurraaaayyyy). Vi fulgte ikke noget fast program og fik vist ikke set noget specielt ud over et danseshow, hvor Karen kendte en af danserne. Det var ret godt :-)… Men vi havde en superhyggelig dag hvor vi bare fik snakket. Det var meningen at vi skulle have været nede og høre Anne Linnet i Univers, men der var simpelthen så mange mennesker, så vi opgav på forhånd.
    På et tidspunkt trængte vi til at sidde, så vi satte os på en trappesten i Sct. Clements stræde og så på de flagrende BHer, der hænger der i forbindelse med festugens tema, som jo som bekendt er kvinder.
    Mens vi sad her snakkede vi så om hvor længe man mon skulle blive siddende inden der nogen forbi man kender. Svaret fik vi jo så ca. 5 minutter efter hvor der kom en bekendt forbi. For at gøre det lidt specielt, så var det faktisk en fælles bekendt fra efterskoletiden der kom forbi, Kasper Mechlenburg aka Burger, som jeg ikke har set i 6 år og Karen ikke har set siden vi stoppede på Ågård Ungdommsskole i 1998. Vi fik lige en lille snak om hvad man går og laver. Sådan en typisk snak man har når man møder en man ikke har set i mange år.
    Senere gik vi rundt nede ved åen for at finde noget at spise, snakkede jeg om at jeg havde mødt Lise (endnu en fra Efterskolen) lige netop her ved åen til festuge 2004. Underligt nok når vi kun ca 100 meter længere hen langs åen, da vi møder *tada* Lise. Sært… Endnu en gang fik vi lige en snak om løst og fast.
    Stedet hvor vi spiste blev “Bali” – en indonesisk restaurant. Lækkert sted, ikke sådan specielt fanzy, men egentlig lækkert at prøve at få noget andet end den typiske steak man får når man er ude og spise. Lidt specielt så var der indbagt banan til. Sjovt nok.
    Atter engang går vi bare rundt på må og få, og vi møder en del som Karen kender. Til sidst bliver vi enige om at tage hjem efter en god dag/aften. På vej op til bilen hører jeg et ordentlig dunk og lige foran mig ligger der en knægt på vel 18-20 år der var snublet i sin brandert. Jeg fik hevet ham på benene, og prøvede at spørge om han var ok, men jeg er ikke helt sikker på at han overhovedet registrerede så meget. Men han kunne da gå videre selv, så tror bare han vågnede op søndag morgen med et par blå mærker.

    Konklusion
    Alt i alt synes jeg det det var en fantastisk uge, men der er jo altid lidt der kunne have været bedre.
    1. Jeg synes egentlig ikke der var noget specielt til festugen. Der er jo godt nok mange ting der sker på kort tid, men ikke noget specielt. Det synes jeg kom til udtryk i at der ikke var så mange mennesker i gaden som der plejede at være. Måske er det ved tiden at festugen trænger til et makeover. Der skal noget nyt bag navnet. Jeg ved ikke helt.
    2. Til festugen kan man købe sådan nogle underlige twik-ting. Altså man putter den i munden og så kan man gå rundt og lyde som en kat eller andre underlige ting. Det er NOGET LORT! Det skal bare væk! Jeg stemmer for at vi næste år tager rundt til de folk der der sælger dem, køber HELE LORTET hvorpå vi brænder dem allesammen på den store scene i Univers! Vi kan eventuelt få gjort det til en del af programmet, som en del af “Festugen reborn”.
    Alternativt tror jeg desværre det kan ende med at jeg spontant kommer til at banke en uskyldig dreng ned. FOR JEG ER F**KING TRÆT AF AT HØRE PÅ DET!
    Det var så hvad jeg havde at sige om det.
    Ha det godt

  • Lidt nyt

    Synes lige jeg ville poste lidt her. Det ser så godt ud, og så kan folk også få lidt ide om hvad der i grunden sker i min ende af internetforbindelsen. Og det er vel egentlig derfor jeg har lavet denne blog ;-).
    Som det første kan jeg sige at jeg vel har fået en af jordens fedeste iBooks (Min bærbare computer). Ikke fordi Apple har været i gang med at lave om på deres serie, men mere fordi jeg selv har været i gang med at modificere den lidt. For det første er der kommet en 80GB HD i, så er der kommet 1,25 GB RAM i og det fedeste; der er kommet DVD-brænder i. Det der er fedt ved dette er at Apple ikke sælger 12″ iBooks med DVD-brænder i. Hvorfor ved jeg godt nok ikke, men sådan er det bare. Så NU har jeg altså en sjælden vare!

    En anden fed ting der er sket, er at den nye Harry Potter film er kommet i biffen. Harry Potter 4, Harry Potter og Flammernes pokal eller Harry Potter and the Goblet of fire. Kald den hvad I vil. Hovedsagen er at den er ude, og at den er bare, for at sige det lige ud, HERREFED! B-)
    Som den ægte fan jeg er havde jeg selvføgelig bestilt billet en måneds tid i forvejen, og selvfølgelig til forpræmieren (23.59), og Karen Bruun (min gode veninde) var med inde og se den, og hun synes også at den var ret god!
    Jeg vil mene at det denne gang er lykkes for dem at få de væsentlige detaljer med. Selvfølgelig er der mangler, men hey, hvis det hele skulle have været med havde filmen vel været dobbelt så lang. Så 4.5 stjerner (ud af 5) til Harry P! Regner med at tage ind og se den et par gange mere!

    Det er sådan lige hvad der er sket af nævneværdige ting på det sidste. Hvis nogen synes det lyder til at jeg har et kedeligt liv, vil jeg bare sige: Jeg synes jeg klarer det ganske godt alligevel 😉

    Dagens tekst, hav det godt. Live long and prosper!
    P.S. Har nu fanget 11 Mus i Sorgenfri.

  • Øl er godt

    Ja, så er jeg blevet en oplevelse rigere. En god oplevelse tilmed. Jeg har været til ølfestival i Odense. Jeg havde meldt mig som frivillig medhjælper, og fik tjansen med at stå i indgangen og tage i mod folks betaling. Så jeg er bare blevet Master of the Fluesmækker! Det var så fredag og søndag jeg havde meldt mig, og lørdag var reserveret til ølsmagning.
    Ølsmagningen foregår ved at man får udleveret et lille ølglas, hvor man får skænket 10 CL øl op, og så smager man så på varen. En smags prøve koster så en polet (1 polet 12 kr, 5 for 50 og 11 for 100. Dang det fik jeg sagt mange gange da jeg stod i døren).
    Og der var vel ca 295143 forskellige øl at smage på, så det var jo bare at gå i gang.
    Min favorit blev vist en kastanjeøl, eller “Jule ren” fra Thisted Bryghus. Faktisk er mit nye favoritbryggeri netop blevet Thisted Bryghus.
    Jeg sluttede lørdagen af med en Limfjordsporter, og jeg må indrømme at det måske var lidt spild, da jeg var ved at være så beruset efter ca 30 prøvesmagninger at det hele bare smagte af: Øl 😉
    Så søndag var jeg lige henne og smage Porteren igen, og den smagte nu godt, men ikke en øl jeg vil drikke mere end én af!!!

    Men resultatet af weekenden blev:
    Et medlemskab af Danske Ølenthusiaster
    Et medlemskab af Danske Ølsamlere
    To smagsprøve glas
    Et forklæde fra Danske Ølenthusiaster
    7 nye øl til min samling (Blandt andet årgangs bryg 1990)
    Et række ny bekendtskaber.

    Jeg synes det var et hit! Og det var jo så vores allesammens Bitkid (Jannik), der er skyld i det hele, da det var ham, der spurgte om jeg ville med. So thank you Bitkid! 🙂

  • Hjemme igen

    Ja, så er jeg hjemme fra den barske nordatlant igen.
    Det var bare skønt at komme hjem. Og jeg har fundet ud af at jeg har verdens sødeste forældre. For de havde brugt en dag på at gøre rent i Sorgenfri, både ude og inde. Så godt at komme hjem til. Men det var vist også alt hvad der var godt, for ellers kom jeg hjem til en server der er gået i stykker, en bil der skal skrottes og et hus hvor en musefamilie har besluttet sig at bo :-(.
    Dette har så givet anledning til at jeg skulle have mig en ny server (for den kan man jo ikke leve uden), så har endelig fået købt en macmini. Glæder mig så meget til de kommer med den. Den kan så få lov til at være kombineret server og mediacenter i min stue. Så lidt godt kom der da ud af at den gamle server brækkede ned.

    Bilen, tjaeh, jeg ved ikke helt endnu hvad jeg gør.

    Men så er der musene. Jeg har ingen ide om hvor mange mus der er i huset, men der er i hvertfald 7 mindre end den gang jeg startede! Men idet mindste kom der også lidt godt ud af musenes uanmeldte indflytning:
    1. Godt det ikke var rotter,
    2. Det er ikke lykkes de små venner at komme ind i selve huset, kun ud i skunken. Det må jo betyde at huset er lavet ordentlig. 🙂

    Det var hvad der var af nyt i mit liv… Ud over at jeg er ved at afprøve karat kaffe. Plejer jo altid at købe merrild! 😉

  • Ikke så Sorgenfri

    Ja, jeg sidder sgu her og er lidt vemodig.
    Grunden er en mail jeg har modtaget på skibet. Det er min volvo, min gamle dejlige rustne volvo! Den er blevet så gammel at bærevanger og tværvanger skal skiftes! Min mekaniker mente at det vile løbe op i omkring 15.000 at få den igennem syn. Et beløb jeg ikke vil bruge på en bil der er mellem 3500-4000 værd (Alt efter standen i benzintanken).
    Så nu er det sket. Efter 22 år som vejens konge er min blå Volvo 245 GL dømt til skrot. Den 3 november er sidste frist på syn, og derfor også datoen jeg går ned og får opsagt registreringen! Jeg mindes at have læst et sted at den dato er PRÆCIS 22 år siden den første gang blev indregistreret.
    Jeg må sige jeg er lidt medtaget over dette. Jeg ved godt at det ‘kun’ er en bil, og det lyder måske lidt overdrevet. Men det er VIRKELIG en bil jeg har været glad for. Min første bil, som jeg har haft i fire år. I fire År har den fulgt mig i tykt og tyndt (endda en tur i grøften!).
    Den har charme, den har stil, den har holdning.

    Hvis nogen vil med og ‘sige farvel’ til øsen, er I velkomne.

    Jeg er faktisk lidt ked af det :'(

  • Lige en tand mere

    Var ved tandlægen i dag, og det var da et besøg jeg kommer kommer til at huske.
    Inden vi starter, så synes jeg lige at vi skal skrue tiden tilbage til april 1991. 3A fra Bakkeskolen i Hørning var på lejrtur. Lenny skulle selvfølgelig lige hoppe lige i sovepose sammen med de andre drenge. Men uheldig som man er så snubler jeg. Mine hænder var inde i soveposen, så de kunne ikke tage fra. Men heldigvis har man jo nogle stærke tænder der kan tage fra. Dog var de ikke helt stærke nok til at gribe en 9 årig dreng i sin bedste alder, så ud fløj den ene fortand. På mirakuløsvis lykkedes det at sætte tanden fast igen, og nu, 14 år efter, holder de stadig stand. MEN…. Min tandlæge mente at det var et dårligt tegn at der var smårevner. Så ny krone skal der på. Så dagens program var at lave aftryk til sådan en krone. Så tanden blev lige slidt ned til roden, og jeg fik lavet det der skulle. Men det tager jo lidt tid at lave den krone, så min stakkels tand er blevet til en plastickrone der er ret træls at have på. 🙁
    Og jeg skal for resten fortælle at det lugter brændt når man sliber sådan en tand ned :/….

    Hvad er der ellers sket. Jeg har fået øjnene op for live rollespil og skjaldesang. Ikke fordi jeg har de store planer om at begynde på den slags. (For 10 år siden havde jeg nok). Men fandt frem til skjaldesang.dk, og fandt der en sang der hedder ‘Og de bar stadig øl ind’.. Ret underholdende… og nu har jeg så en svaghed over for sådan noget musik der er sunget i ‘folkevise-style’, så det er bare topdollar!
    Og Apropos musik, så kan jeg sige at jeg netop har passeret 120 numre købt i iTunes MusicStore… Det er en dyr hobby. Det kommer til at gå HELT galt når/hvis Apple får indgået en aftale med dem der Phonofile. Jeg bliver en fattig mand.

    Det var hvad der var at sige i dag… For en gang skyld har jeg ikke gjort mig nogle mærkelige tanker, jeg vil dele med jer, men til gengæld kan jeg, fra personlig erfaring, fortælle at badevandet ved Hølken camping (Lidt nord for Hou) er fucker koldt for tiden!

  • Tid til nyt

    Ja, så går januar måned på hæld, og vi bevæger os mod lysere og, ikke mindst, varmere tider. Jeg kastede et blik på min weblog og blev enig med mig selv at den trængte til et nyt indlæg, så derfor ‘tid til nyt’.
    Men det er ikke kun weblogen der trænger til nyt. Alting trænger til nyt. Min stue trænger til nyt møblement, sorgenfri trænger til en ny etape vedligeholdelse, mit vaskehus trænger til et nyt lag kalk, og der er jo en del der mener at vi også trænger til en ny regering. Så altså fra stort til småt trænger til nyt. Men lad os ikke tale om det lad os gøre det i stedet for. Jeg skal i Ikea i morgen og købe mig lidt nyt, og når det bliver varmt nok skal jeg da også nok få set på kalkningen af udehuset, og nye sternbrædder til Sorgenfri.

    Men her er så hvad der faktisk er kommet nyt af. Jeg fik jo en ny iBook, da den gamle blev ved med at gå i stykker. Jeg har overvejet flere gange om den skal have et navn, for ligesom gøre den lidt mere personlig, men jeg ved ikke om det er for poppet.
    Min nye webbrowser er blevet FireFox, for den er da bare for fed. Så må vi se på Safari igen, når den kommer i MacOS 10.4.
    Så har jeg fået et nyt køleskab og ny ovn. Så det gamle køleskab, har min mor og far fået (Det fejlede ikke noget, fryseren der i var bare for lille). Og min søsters gamle miniovn er blevet skiftet ud med en Voss indbygningsovn. For satan det er lækkert. Det kostede 12.500, men det er virkelig det værd.

    Og den største nyhed må være en beslutning jeg har taget mig, og det er at året 2005 bliver det sidste år hvor jeg gør sejlende tjenste for søværnet. Om jeg kan få en landtjenestestilling, eller jeg skal finde mig et civilt job må tiden jo så vise. Jeg vil bare gerne have det sådan at man kan komme hjem hver dag. Hvis jeg så ikke kan vende mig til det, må jeg jo så se om jeg vil sejle igen. Men sommertogtet bliver tentativt mit sidste togt.

    Og så har jeg dælme også lige fået mig et brev om at jeg får et nyt fjernsyn, da det gamle blev ved med at gå i stykker. Så i forbindelse med at jeg skal i Ikea regner jeg med at smutte ud forbi electronic world og se hvad de kan tilbyde mig.

    Som noget nyt har jeg fundet ud af at det RSS-feed, der er indbygget i min blog faktisk virker! Så man kan altså bare subscribe min weblog… Smart smart!

    Det er vel hvad der er at sige af nyt herfra, men det var vel også en del! 😉

  • Sikke naue lård

    Ja, så skete det. Efter 5 1/2 år som en mønsterbilist mistede jeg min uskyld. Jeg har fået min første parkeringbøde :-/.
    Jeg var lige et smut oppe ved Affer i Skive, for lige at aflevere et par bøger. Og jeg var der vel i 40-45 minutter. Da jeg kommer ned igen er der en lille hilsen på 510 kr… sikke noget. Og det grimmeste er at det er fordi jeg ikke havde stillet P-skiven. Og her gik jeg og troede at det var en privat parkeringsplads…

    Og så lige et billede som bevis. For resten taget med et Canon EOS-10D. Lækkert Cam 😀

    Nå, men så kan jeg lære at lære det. Eller noget…

  • Min tro og mig

    I den seneste tid har jeg gået og tænkt en del over det med religion, tro og hvad der ellers kommer med i kølvandet. Før i tiden var jeg sikker på at det jeg kunne/ville tro på var hvad der kunne beskrives med en matematisk formel. Men flere ting i min hverdag har gjort at jeg er begyndt at tænke over om dette nu også er rigtigt.
    Jeg vil skynde mig at sige: Nej, jeg tror ikke på en gud, jeg tror ikke på ideen om at der sidder en gammel mand med skæg oppe mellem skyerne, der har skabt verden i al dens herlighed, og at han/hun holder øje med os og lytter til en bøn, der bliver afsagt en gang i mellem.
    Men derimod føler jeg mig fristet til at tro at der er noget større, skal vi kalde det eksistens på et helt andet uforklarligt niveau, hvor vi som mennesker godt kan glemme enhver tanke om at opnå forståelse. Noget der ikke er begrænset til tid og sted som vi kender det.
    Det gør så at jeg vil prøve at leve mit liv uden at tage så meget hensyn til noget skrevet ned i en hellig bog for jeg ved ikke hvor mange år siden. Selvfølgelig have respekt for de folk der lever efter dens ord, jeg vil bare ikke selv gøre det.