Kategori: Musik og kultur

Om mine oplevelser i den kulturelle verden

  • En sand guldgruppe af information

    Jeg vidste det egentlig godt. Men jeg blev lige mindet om det her til morgen. dr.dk/podcast. Er I tosset hvor er der mange gode PodCasts på den side.

    Jeg sidder lige nu og ser at jeg kan se at 8 ud af de 15 PodCasts jeg abonnerer på er fra dr.dk.
    Det er primært Selvsving jeg hører, men jeg har netop fået øjnene, eller rettere ørene op for “Alletiders Historie”, hvor de fortæller lidt dybere om forskellige historiske emner. I skrivende stund sidder jeg og hører om hvornår “danskheden” opstod.

    Fedt….. Jeg kan ikke rigtig tænke andet ord at sige om det her. Og nu når vi alligevel stort set er tvunget til at betale licens, så kan vi jo lige så godt prøve at få noget ud af situationen. Og her føler jeg at man får noget for pengene….

    Og det er ikke kun radio programmer. Der er faktisk en del af programmerne fra DR1 og DR2 der også bare ligger og venter på at blive hentet og set. Jeg kan nævne So ein ding med Gadget kongen Nicolai Sonne, Tjenesten og Troldspejlet.
    Så jeg kan kun sige… kom i gang med at se på mulighederne på dr.dk 🙂

    Så… nu har jeg reklameret for DRs PodCasts… Så forventer jeg selvfølgelig at DR reklamerer for KrokCast!!

  • En historisk tur

    I dag var Sanne og jeg på en lidt historisk tur. Eller vi var i hvertfald på tur i historien… Eller vi var ude og kigge på herregårde og slotte i det østjyske. Første sted vi var ude og kigge på var noget der hedder Clausholm i umiddelbar nærhed af Hadsten. De har åbent for offentligheden i sommerperioden, og selvom det var godt vejr, så betyder det ikke at det er sommer. Så vi måtte nøjes med at se på slottet ude fra vejen. Herefter gik turen til Gammel Estrup ved Auning øst for Randers. Det var faktisk meget spændende at se sådan et slot/gods/herregård indefra. De havde godt nok mange malerier af forskellig art, og jeg hørte også med et enkelt øre en kustode fortælle en flok turister om at de havde deres eget spøgelse.
    Det vildeste var dog et af lokalerne der havde et specielt tapet. Det specielle ved tapetet var at det var arsenikgrønt, og måden man havde fået det arsenikgrønt var med…. Ja du tror det er løgn; Arsenik!!! Hvad fanden tænkte de på? Jamen kunne de ikke også lige have serveret en kop dejlig varm urte te krydret med stryknin. For fanden da. Nå, men i hvertfald så var lokalet også spæret af da man siden dengang har fundet ud af at arsenik er en af de pænt giftige gifte.
    Turen på Gammel Estrup sluttede af med en tur i det gamle køkken hvor der stod en køkken pige og bagte kager og lavede kaffe på Madam Blå. Kagen var god og kaffen var god. Sanne, der ikke drikker kaffe tog en kop kakao i stedet for.
    Herefter valgte vi at tage en tur til Kalø Slotsruin. Det er sådan lidt en skuffelse for der er stort set ikke så meget tilbage af det slot. Okay okay okay, det ligger vel også i navnet slotsruin. Men det gik ud på at man går ca 1 km ud af et dige, ser på nogle mursten, der danner omridset af en gammel borg fra 1300-tallet, og så går man tilbage igen. Det havde faktisk været meget godt. Hvis ikke lige det var fordi det var PISSE koldt. Jeg er normalt ikke så pivet med det vind der, men jeg havde ikke lige fået det varme tøj med, og når 2 grader kold havluft blæser med ca 10 m/s ind i hovedet på mig, så piver jeg alligevel lidt. Men vi kom da tilbage til bilen uden 3. gradsforfrysninger eller andet utøj. Egentlig ville vi gerne lige have været en tur forbi Rosenholm, hvor “jul på slottet” er optaget. Men vi havde læst os til at de også kun har åbent i sommesæsonen, så det besøg har vi til gode til vores sommerferie. Så i stedet for dappede vi hjem over. På vej hjem var vi lige forbi en tank, købe 4 stykker kage og så hjem til min mor og far og få en kop kaffe og en lille snak. Det var ren hygge.

    Lige nu sidder jeg så her og er på vej i seng. I morgen vil tiden så vise om meteorologerne får ret i at det bliver snevejr, eller om det bare er fis i en hornlygte.

    Godnat. Kan I passe godt på jer selv? Og i mens så alligevel er her, kan I så ikke lige kigge noget mere på PodCasterprisen.dk 🙂

  • Ung for din sjæl!

    Endnu en gang har jeg været en tur i den jyske opera. Denne gang var det Faust der skulle ses. Og jeg havde inviteret Sanne med. Det er vel meget naturligt at invitere sin kæreste med, og at hun så faktisk gerne ville med er jeg så bare glad for. Oplevelsen var nok størst for Sanne, der ikke har været til Opera før, men jeg må da sige at jeg også var imponeret selvom jeg har prøvet det før! 🙂

    Stykket går ud på at Faust meget sent i sit liv finder ud af at han har spildt sit liv på videnskab/matematik, i det han har lavet fejl i sine beregninger og hans resultater han har brugt netop en stor del af sit liv på, er forkerte.
    Her er det så at han hidkalder djævlen/Méphistophélès. Og her sælger Faust sin sjæl til djævlen i bytte for evig ungdom. Umiddelbart virker det som en god deal, meeeen… behøver jeg at sige at det var det ikke.

    Mere af plottet behøver jeg vel ikke rigtig sige. Der er en hulens masse elskov og kærlighed som der nu en gang er i den typiske opera. Og hele tiden er der det gennemgående tema om valget mellem det gode og det onde, lyset eller mørket. Det at kunne genkende det onde når det står over for dig.

    Alt i alt synes jeg det var et FANTASTISK setup der blev vist. Jeg kunne i sær godt lide ham, der spillede rollen som Méphistophélès. Man fik opfattelsen af en ond beregnende person, hvilket man jo også må sige var ramt rigtigt, når han nu skulle forestille at være djævlen.
    Sanne var dog mere imponeret over hende der spillede den kvindelige hovedrolle, Marguerite. Det mest fantastiske var dog i slutningen hvor Marguerite, Méphistophélès og Faust selv synger en trestemmig arie. Hmm, hedder det det? Jeg mindes at en arie synes solo.
    Men i hvertfald var det en fantastisk sammensætning af det uskyldige, det onde, det fortvivlede, det tvivlsomme. DET HELE. Det var… hmmm… det var i mine øjne stykkets klimaks, og jeg må sige jeg fik næsten gåsehud da jeg hørte den.

    Lige nu sidder jeg faktisk med følelsen af at jeg godt kunne tænke mig at se Faust en gang til. Men det må vente til en anden gang. Næste gang den står på opera bliver sikkert til august, hvor det er Den flyvende hollænder der skal ses. Det ser jeg frem til!! 🙂

  • Dejlig dejlig

    Jeg synes der sker for lidt på denne her blog! Men jeg har simpelhen ikke haft tiden til at skrive noget, og min podcast har også ligget stille hen.Så jeg synes lige det var på tide med lidt opdatering om situationen. Det hedder vist en SIT REP (Situations repport).Først kan jeg sige at jeg var til ølfestival i Valby lørdag den 12. Maj. Det var et hit som det plejer. Og jeg blev heldigvis ikke så bedugget/stiv som sidste gang. Og jeg fik snakket lidt med nogle forskellige folk og havde en hyggelig dag. Denne gang var min søster Dorthe med, og missionen var at finde en øl som hun kunne lide. Vi var mange forskellige steder og vi fik smagt mange forskellige variationer, men vi fandt ikke noget hun sådan rigtig kunne lide. Vi fandt noget så sært som en jordbær øl hos Amby Import, som må være den hun “mindst ikke brød sig om”. Selv fandt jeg et par øl jeg synes godt om. Den ene var en satans god øl. Seriøst! Det var en øl fra bryggeriet Djævlebryg, der netop sælger deres øl under sloganet: Satans gode øl.Men de byder på en øl, der hedder Mystikale. Det var en sjov smagsoplevelse,der gjorde sig mest bemærket ved den krydrede mellemsmag (hvis der ellers er noget der hedder det). Det var noget der var godt for smagsløgene.Og Gourmetbryggeriet havde også gode grejer med. De bød blandt andet på en øl, som jeg godt nok ikke lige husker navnet på, men det var deres sommerøl, og den var lidt speciel, fordi den blev serveret med noget limefrugt og noget mynte af en art. Jeg overvejde lidt om det skulle være den officielle øl til minimal festivalen, for den var lige sådan en jeg ville elske at drikke til en festival med sommer, sol og musik.Jannik (bitkid) og Lise (Janniks kone) var jo vanen tro også med til festivalen, og endnu en gang kan vi konstatere at Janniks ølsmag ligger et godt stykke fra min. Mens jeg godt kan lide de lidt mørke maltede ales, så er Jannik mere til det lyse humlede med en bitter eftersmag. Men så er det jo godt at der er øl i alle afskygninger til sådan en fest! :DTraditionen tro sluttede jeg af med en limfjordsporter fra Thisted Bryghus. Den er i sandhed Porterén.Og så er jeg jo endnu en gang i Sønderborg, og er i gang med at lære om multilayerswitching. Det er ret godt, men for satan hvor er der meget der skal læses. Jeg regner også med at jeg skal bruge mandag og tirsdag på at læse for at kunne bestå min certificeringstest. Hvis jeg består på onsdag, så er jeg 1/4 CCNP (Cisco Certified Network Professional). Hvis der er nogen der kender nogen der står og mangler en CCNP, så kan I jo sige til dem at jeg (sandsynligvis) kan stå til rådighed fra oktober, når jeg er færdig med de sidste certificerings tests! :-)Og så til det punkt, der er flere der sikkert har spekuleret på og et par stykker faktisk har henvendt sig omkring. Minimal festivalen. Indtil videre har Bitkid sagt at han vil se sig om efter fadølsanlæg. Og Silkjær har meldt sig til at give et lille nummer på guitaren. Men han vil dog ikke synge.Jeg vil gerne efterlyse flere der kan komme og spille og synge eller på anden måde optræde.Datoen ligger ikke fast endnu, men for at komme med et bud kaster jeg en dato op i luften.Den 7. JuliSå vil jeg gerne have lidt indputs fra folk :-)… Hvad siger I?Alle er som udgangspunkt velkomne, men som altid vil jeg gerne lige høre hvem der påregner at dukke op.Jeg glæder mig meget til at afprøve dette, og jeg er spændt på hvor mange der har lyst til at dukke op og have en hyggelig dag/aften/nat/hvor længe vi nu bliver ved. Det bliver bare så hyggeligt det her! :-).Lige nu må jeg hellere smutte. Min mor har føs’dag, og det skal jo fejres :-)Hold jer muntre derude. For det er jo som sagt: dejlig dejlig! 😀

  • Verdens bedste ide på papiret

    Nu er bolden kastet i luften til at vi kan føre “Verdens bedste ide” ud i livet. Jeps… til dem der ikke lige var sikre, så mente jeg faktisk det med festivalen. 😉
    Det kræver dog bare lige et par ting eller 3.
    1. Navnet. Da “Danmarks mindste festival” er optaget, stemmer jeg for minimalfestival.
    2. Musikken. Det er ikke festival uden musik. Så er der nogen der kan komme og give et nummer, så er jeg åben for tilbud. I min podcast fik jeg sagt guitar, men folk der kan spille på andre instrumenter skal også være velkomne. Hvis et band melder sig, får I lov til at spille på den store scene. Det vil sige min terrasse! 🙂
    3. Fest er lig med flag. Til skanderborg festival er der jo flagallé hele vejen igennem byen. Det skal jeg også have. Nok ikke ned igennem hele Stilling by, men jeg har fået lavet en aftale med flag allé i min indkørsel. 4-6 flagstænger vil blive opstillet til lejligheden.
    4. Pølser og fadøl hører sig vel også til ved sådan en festival. Så kan jeg låne et fadølsanlæg af en eller anden så ville jeg blive glad.
    5. Telt, ja det er jo også noget man bare ikke kan undgå til en festival, så deltagere skal selv medbringe telt.
    6. Varighed… Hvor længe har folk egentlig lyst til at spendere i en have, hvor der godt nok er flag, pølser og fadøl ad libitum, men kun et ganske begrænset program.
    Jeg håber da at der er nogen/flere/mange der vil være med til dette projekt, selvom det måske virker lidt fjollet. Men vi har jo kun det sjov vi selv kan lave 😀

  • Kunstens mange aspekter

    Det var egentlig bare at jeg lige skulle hjem til mine forældre og låne en fladskærm, da min mor nævner at i Galleri Gram Huse var en fernisering med en der hedder Finn Grabowski. For mange er det en der hedder Finn Grabowski, men for mig er det Finn fra MacØstjylland. Orv, der kan man bare se. Jeg vidste han var arkitekt, men jeg vidste ikke han var kunstner med malerier og det hele. DET måtte jeg lige ned og se. Min første udfordring var at finde Galleri Gram Huse, for selvom jeg har boet i Stilling/Gram i snart tre år har jeg ingen ide om hvor det galleri ligger. Med lidt hjælp fra dgs.dk fandt jeg dog ud af at et ligger næsten nede i Skanderborg. Ind i bilen og afsted. Jeg ankommer og får en venlig velkomst af en flink kvinde (fik ikke lige navnet på hende), der gav mig et stykke papir hvor alle malerierne var listet med numre og titler, og så fik jeg skænket et glas rødvin op, og så kunne jeg gå rundt og se lidt på sagerne. Jeg har aldrig været så god til det med malerier og se hvad det ligner. Men jeg var nu alligevel imponeret. Jeg kunne se at han har en forkærlighed for malerier med kontraster. Altså ikke med farverne, men det der er på maleriet. Et eksempel var et kolonihave hus i fri natur, med en stor havn i baggrunden (landlig idyl vs industrien), og der var et par stykker mere.
    Jeg blev dog mest grebet af to bestemte malerier.

    1. Et maleri af Vejle Fjordbroen. Den var dog ikke helt færdig så bilerne kørte ud over kanten. Med andre ord: Vi er på vej ud over kanten i høj fart. Og så var der lige et danebrogsflag for at minde os om vores rødder!

    2. Et maleri af et vandfald med en kvinde der sidder ned og fire mænd der står og kigger på. Jeg ved ikke helt, men jeg tror det er meget normalt at når man ser en kvinde og nogle mænd at man tænker…. Jomfru maria og de tre vise mænd. Jeg ved dog ikke helt hvem den sidste mand skulle være. Men det gav alligevel mening i mine øjne. Især med vandfaldet. Vand = Liv. Liv fra oven = et eller andet guddommeligt.
    Efter at have studeret billedet kom jeg til at tænke på Kong Arthur. Hvor kvinden er ‘lady of the lake’, der gav Arthur sværdet Excalibur. Og de fire mænd er så Arthur plus følge. Efter at have studset over det vil jeg så gerne høre fra Finn selv hvad han havde tænkt. Det viste sig at være Den lille havfrue han havde tænkt på. Og de fire mænd var turister, der stod og rakte ud efter hende. Så her kan man se at der kan findes mange fortolkninger af den samme ting. Og det er vel egentlig det der er det firnurlige ved kunst 🙂

    Der var også mange af de andre malerier jeg var vilde med, og alt i alt var jeg ret imponeret over Finns værker.
    Hvis du er interesseret i at se nogle af Finns værker, kan de ses på finngrabowski.dk
    Egentlig kunne jeg godt finde på at købe et af hans værker, for jeg synes sgu de var gode, men et par ting afholder mig. Først og fremmest prisen på 15000 pr maleri. Jeg ved godt det er normal prisen for sådan nogle malerier, men 15000 er dælme mange penge for en overkonstabel som mig. Og så er der lige en anden faktor, der gør sig gældende. Hvor pokker skulle jeg have dem til at være. I min stue på 15 kvm?… Nah, rummet er jo alt alt for lille til sådanne store malerier. Men når jeg en gang får en kæmpestor entré, så kan det komme på tale. 🙂

    Det var vist dagens ord. Mon ikke jeg skulle finde min iPod og gå mig en aften tur

  • Kulturkanonen

    Her er en så en lille afhandling af hvad der skete i festugen for mig. Selv synes jeg der er sket en del. Det kan godt være at den er så lang at du må læse den i to omgange, men det er ligesom for at illustrere HVOR meget jeg i grunden fik ud af dette års festuge.

    Fredag
    Ja her har jeg jo fortalt en del om hvad jeg lavede tidligere, nemlig at jeg var i rådhusparken og bagefter så Magtens korridorer i Univers.

    Lørdag
    Der oplevede jeg faktisk ingenting i forbindelse med festugen. Jeg tog mig ligesom en fridag. I stedet for var jeg til 2 gange 60 års fødselsdag hos Chazz/Kennis forældre. Det var en hyggelig aften.

    Søndag
    Der skete ikke så meget den søndag. Univers var lidt tamt i mine øjne, hvor et countryband gav den gas. I stedet for prøvede jeg at gå lidt op af strøget, hvor jeg så fandt tre unge gutter, der spillede på hhv kontrabas, guitar og klarinet. Når man ligger det sammen får man hvad man vil betegne jødemusik. Det mindede i hvertfald om et jødisk bryllup. Og ja, så gav de den da lige med et par jødiske sange. Blandt andet “Hava Nagila” og “Shalom”. De sang også en hvor det eneste ord var “Tradition”. Det virkede ret godt. Det var i hvertfald lidt mere specielt end alt det andet jeg har oplevet.

    Mandag
    Mandag gik jeg lidt rundt bare for at nyde den gode stemning. Her møder jeg så en gut, der åbenbart sælger CDer til fordel for stopkvindehandel.nu. Jeg fik købt 4 styk til 200 kr. Så kunne det jo være at jeg kunne finde nogen at give CDerne til. Jeg går videre med en god fornemmelse i maven. Jeg er ikke så naiv at tro at kvindehandlen vil ophøre med dette køb, og det prøvede han såmænd heller ikke at overbevise mig om. Pengene er derimod til de kvinder der allerede ER blevet handlet med.
    Men altså med denne fornemmelse sætter jeg mig ned på en bænk ved Magasin Du Nord. Og der, ud af ingen ting kommer en glad Karen Bruun løbende. Det var sådan lidt underligt, da jeg havde regnet med at hun var i Schweiz. Men i hvertfald var det da rart/hyggeligt at møde hende der. Karen fulgtes med to veninder og jeg fulgte med dem rundt i byen og vi fik hørt lidt musik og snakket lidt. De tog dog hjem da de var ved at være trætte og det var også aftensmad tid. Jeg var så også ved at være lettere træt, så jeg besluttede at jeg ville smutte tilbage til Sorgenfri, men ville dog lige gå forbi univers en sidste gang. Der endte jeg dog inde på Cafe ved siden af, hvor der jo som tidligere nævnt, brugte en del tid inde under hele festugen.

    Tirsdag
    Dagen som festuge dag startede forholdsvis sent den dag, og jeg besluttede mig for at gå ned i “Cafe ved siden af” for at få en snak med dem igen. Som sagt så kommer mine besøg i denne Cafe ikke til at ændre min tro på verden. Men jeg er åben for at lytte til hvad andre tror på. Men denne aften får jeg så en snak med en der vælger at tolke biblen meget bogstaveligt med hensyn til skabelsen, hvor gammel jorden er, og afskriver meget hurtigt tanken om evolutionsteorien, da den i hans billede strider i mod alt hvad han tror på. Det er sådan set godt nok at han har den holdning, men jeg følte ligesom han prøvede ret hårdt at overbevise mig om at jeg går rundt i en forkert overbevisning. Men han omvendte nu ikke mig mere end jeg omvendte ham. Det vil sige ikke en gang målbart selvom man brugte Planck som måleenhed! Desværre blev vi aldrig færdige med vores samtale (bliver man nogensinde færdig), da jeg havde en længeresigtet plan. Nemlig at nå hen på “Gyngen” til kl 2130 for at se:
    Milkshow – Ny Poesi på gamle kartoner
    Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men lige gyldig hvad, så var showet i hvertfald ikke lige hvad jeg havde forventet. Nu tror du jeg blev skuffet. Nej nej nej nej, slet ikke. Faktisk kunne du ikke tage mere fejl. Det var en fantastisk oplevelse. Det var SÅ hyle morsomt! I al sin enkelthed gik det ud på at to gutter stod og fortalte om mælk i ca 20-25 minutter. Jamen kan det være sjovt? tro mig det kan være sjovt. De læste blandt en digt om et ægtepar der var ude og købe ind. Og valget stod mellem en hvid brie eller en blå castello, og jeg tror alle vi kender situationen, hvor man lader som om man er ligeglad om det bliver A eller B (I dette tilfælde hvid brie eller blå castello), men faktisk ikke er ligeglad. Det starter med: Han: “Vi tager en A”. Hun: “Jamen vi kan godt tage A, jeg troede bare du bedre kunne lide B”. Han: “Jamen jeg kan skam både lide A og B, så vi da også tage en B hvis du synes”. Hun: “Nej nej, hvis du helst vil have A, så tager vi A”. Han: “Jamen som jeg siger så kan vi godt tage B, jeg er ligeglad”. Sådan går samtalen frem og tilbage og det slutter med et vredt: “FINT, SÅ TAGER VI FANDME B. (kort pause) Så skal vi have yogurt. Skal det være Jordbær eller Banan”… Hele huset var ved at synke sammen af grin!
    Hele showet blev så lettere surealistisk da de begyndt at snakke om hvorvidt mælkebøtter og mælkekartoner er det samme, og der lige pludselig kommer en elefant ind i showet med en snabel lavet af en slange fra en gammel nilfisk støvsuger, og ører med billeder af farmor på.
    I alt fald gav det en masse latter, og det er en af de oplevelser jeg var gladest for at have oplevet.
    Efter denne oplevelse gik turen til pakhuset på havnen, hvor de to samme personer skulle lave et andet show, de kaldte Hotdog show. Det var lidt i samme stil, men det var ikke nær så sjovt. Men der var de så heller ikke alene, men var i følge af en del digtere. Og så var der ellers lagt op til Poetry Slam. Når jeg tænker tilbage på ugen der er gået, så tror jeg at dette arrangement var det bedste af dem alle. Der var en meget karismatisk person, der kalder sig T.Z Frack, der var inde og læse op af sine digte. Hans påklædning var lidt speciel. Jeg vil sammenligne ham lidt med Morpheus fra The Matrix. En lang læderfrakke, briller, og så forresten uden bukser på. Og han stod og læste op fra sin bog, som han holdte på en helt speciel og kold måde (det er svært at forklare). Og alle digte var læst op med samme stil, helt kold over for omgivelserne, og det var så fedt. Det er nok en af de der oplevelser hvor man burde være der, så drop bloggen og tag til poetryslam i stedet for. Der udover var der en anden, som jeg desværre ikke fik navnet på, der læste et digt om at elske. Elsk din næste, elsk din mor, elsk din far, elsk den du hader, elsk den du elsker at hade. ELSK FOR FANDEN!
    Det var… hmmm… medtagende. Var jeg for resten også oppe og sige til ham bagefter.

    Onsdag
    Egentlig trippede jeg lidt rundt i Århus, og synes ikke jeg kunne finde noget interessant at se på, så jeg gik ned til pakhuset på havnen, hvor jeg havde set at der skulle være noget comedy af en art på programmet.
    “Vi starter i det små” er en kvartet, der i mine øjne mindede lidt om Linie 3, dog med den forskel at de her gutter faktisk var sjove. De sang nogle ganske muntre sange, f.eks. om minoriteter, og dem må man ikke hakke på. Minoriteter var i denne sammenhæng homoseksuelle, 8 årige drenge der hopper ud fra en bro fordi de ingen mobiltelefon har, piger med bulimi og personer i langvarige ægteskaber. Bagefter opførte de en musical de kaldte januar udsalg. Dramaet udspiller sig i en bilka butik, hvor helten, heltinden og skurken alle sammen kæmper om at få fat i den samme trøje.
    Showet bliver midt i det hele afbrudt af at to af bandets medlemmer smider tøjet, på det nærmeste forvandler deres boxere til en g-streng, og opfører en underlig form for sumodans. Hele pakhuset inkl undertegnede var færdig af grin!
    Som deres ekstranummer sang de en sang der handlede om at en person der lugtede af sved.
    Så alt i alt var “Vi starter i det små” forfærdelig underholdende, og kan kun anbefales.

    Efter showet var færdig gik jeg tilbage til univers, hvor Dicte spillede. Midt i det hele mødte jeg Kim Gammelgaard fra MacØ, og vi stod lidt og snakkede mens vi hørte Dicte slutte af. Kim var dog i byen med et par venner, og de skulle videre, så jeg smuttede derfor ned og tog mig en kop kaffe i Cafe ved siden af, hvor jeg fik de tidligere omtalte dommedags profetier præsenteret.

    Torsag (sammen med Jesper)
    Jeg startede dagen med at gå lidt rundt på må og få som jeg ofte har gjort. På min færd kom jeg forbi en boghandel nede ved åen. Han sælger vist kun brugte bøger, men de er da lige så gode som nye. Med mindre det drejer sig om Harry Potter! 😉 Så måtte det være nu. Jeg gik ind og spurgte om han skulle ligge inde med en bibel. Ork, han havde massere, og i flere afskygninger og udgaver. Jeg gik derfra med en Paperback version af biblen fra 1992, som i følge mine efterretninger er den nyeste version. 120 kr var prisen. Så nu er det så i gang med at læse om alle de budskaber man hører om alle steder, men som sagt før er det ikke fordi jeg er ved at blive troende. Så en indmelding i en kristen forening er ikke aktuel, og tvivler også på at det nogensinde bliver det. 😉
    Nå, men med en bibel i hånden går jeg videre i mod *tada* Domkirken. Jeg tænkte hvad ville være mere oplagt end at begynde at læse biblen i en kirke. Og jeg har altid haft en fascination af kirker som bygningsværk. Så jeg satte mig ind i kirken og læste de ti første kapitler af 1. mosebog. Allerede nu har jeg lært noget nyt: At gennemsnitsalderen er raslet ned siden Adam, der angiveligt skulle have været 950 år gammel ved sin død.
    Nå, men egentlig havde jeg jo planlagt at jeg skulle være sammen med Jesper (min life long buddy), og vi skulle drible lidt rundt og se hvad der skete. Vi havde aftalt at mødes i Park Alle når han kom med bussen. Tiden oprandte, og vi gik lidt rundt på må og få, fik og noget at drikke (Jesper en Irish Coffee og jeg selv en kastanje Ale), og endte op nede i Badstuegade (IKKE opkaldt efter Haakon Badstue), hvor to konservatoriestuderende gav et lille nummer iform af seranader sunget fra det ene vindue til det andet. Det var kort men godt. De sang ikke så mange, men på den anden side så er kvalitet vel bedre end kvantitet.
    Bagefter går vi atter rundt og bare snakker om løst og fast. Tiden kom så hvor vi skulle have noget at spise, og efter at have haft et par forslag oppe og vende, besluttede vi at prøve lykken på Valhalla, der ligger under Clements Bro. Deres koncept er: Æd og drik alt hvad du kan. Man betaler så på timebasis. 154 kr pr person, og så er der alt mulig lækkerei. Jeg fik spist 2 portioner drukket et glas vand, en stor øl og en danskvand. Til slut fik jeg en portion is og en kop kaffe. (Der er dog ikke grundlag for en kaffeanmeldelse). Jeg kan ikke lige huske hvad jesper fik, men det var vist nogenlunde det samme. Det lyder måske ikke af så meget, men alligevel følte vi os begge lidt overmætte da vi gik derfra 56 minutter efter vi var kommet.

    Nu nærmede tiden sig så for dagens højdepunkt, nemlig Baggårdsopera som vi havde aftalt på forhånd vi skulle ind og se. Det foregik i en baggård i Mejlgade (ved noget der hedder Under engle). De sang nogle sange fra nogle forskellige opera og det fungerede ret godt. I en baggård får man altså bare en anden akkustik end man gør i en koncertsal. Det var også Jespers første møde med opera, og han synes også det var meget godt, men jeg tror nu ikke det er noget han vil bruge så meget tid på i fremtiden. 🙂 Men det var jo heller ikke det der var meningen. Vi skal bare ud og se noget nyt en gang i mellem. Hov, jeg skal da lige huske at bemærke at jeg til Baggårdopera mødte Hanne Z, der var ude og fejre sin fødselsdag sammen med sin datter Maya.
    Herefter var dagsordnen atter fri, og vi gik tilbage til Univers, der skete ikke rigtig noget, så vi gik lidt op af strøget hvor vi satte os på en bænk og jeg fik mig en kop kaffe. Lige pludselig ud af menneskestrømmen kom der en flok kilt-klædte folk, med hver deres instrument. Og så var der ellers dømt sækkepibe musik. Det lød… jaeh som sækkepibe musik nu en gang lyder, men det er der vel ikke noget slemt i. Har vist altid haft en svaghed over for dette lidt anderledes instrument. De spillede tre ret korte numre, hvorpå de pakkede sammen og gik igen.
    Så måtte vi jo atter en gang finde på noget nyt at lave, og ideen var så at gå ned i Pakhuset for at se hvad der skete dernede. Der var sørme noget poetry slam agtigt igen. Ham der læste op var faktisk ret god og teksten var egentlig også ganske velskrevet, men FOR POKKER hvor var de lange! Han læste op om kultur (“Jeg knepper den luder de kalder kulturen”), men jeg tror det stod på i ca 10 minutter, måske endda mere. Det er ret lang tid når man tænker på at ham med at elske (“ELSK FOR FANDEN”) kun stod på i et par minutter. Han havde dog også en ret rørende tekst med der hed “Min far er død”, (gæt selv hvad den handlede om).
    Efter denne omgang poetry slam var det så min tur til at prøve noget nyt. RnB/Hiphop/Rap show. Her er Jesper jo så på hjemmebane. Han har vel det samme forhold til denne genre som jeg har til klassisk. Og han anmelder også musik for undergrunden.dk, og har selv sammen med et par kammerater lavet en CD for nogle år siden. Jo, man må sige at det må være hans boldgade. Vi hørte nogle forskellige upcomming talenter, og det var en meget interessant oplevelse, selvom jeg tror jeg havde samme fornemmelse som Jesper havde efter baggårdsoperaen; Det var godt, men nok ikke noget jeg vil dyrke i højere grad. De sidste vi hørte (jeg ved ikke hvad de hed) synes jeg dog var de bedste. Vi sluttede atter dagen af med en kop kaffe og en hyggesnak ved Cafe ved siden af.

    Fredag
    Fredagen bød på tre oplevelser.
    1. Baggårdsopera. Det var ikke fordi den udskilte sig så meget fra den dagen i forvejen. Det var dog en anden baggård, og nogle andre sange. Det mest specielle var dog at det var en lille oase af en baggård, så jeg kunne kun se scene halvt, da der stod en busk i vejen. Men det gør jo ikke noget, for det er jo mest sangen man er ude efter, og det lød RIGTIG godt i denne baggård. Akkustikken var lige det bedre her i forhold til baggården i Mejlgade.
    2. Endnu en interessant snak med en i Cafe ved siden af. Det der gjorde denne samtale speciel tror jeg var personen jeg snakkede med. En storsmilende pige, der VIRKELIG havde set lyset i Jesus. Man kunne virkelig se at det var noget der gjorde hende glad og lykkelig, bare at tale om det. :-). Efter denne glade samtale gik jeg videre til:
    3. Infernal. Det var et af de punkter jeg havde set frem til, da jeg i mine yngre dage (prøv lige at lyde gammel der. Det var da jeg gik på teknisk skole i 1998 da jeg var 17) var ret vild med infernal. De spillede lidt gammelt, lidt nyt og lidt gammelt. Total godt! :-D. Meget andet var der vist ikke at sige om den koncert.

    Lørdag (Sammen med Karen)
    Det var dagen hvor jeg sammen med Karen Bruun var ude og fejre hendes 25 års fødselsdag. (Hurraaaayyyy). Vi fulgte ikke noget fast program og fik vist ikke set noget specielt ud over et danseshow, hvor Karen kendte en af danserne. Det var ret godt :-)… Men vi havde en superhyggelig dag hvor vi bare fik snakket. Det var meningen at vi skulle have været nede og høre Anne Linnet i Univers, men der var simpelthen så mange mennesker, så vi opgav på forhånd.
    På et tidspunkt trængte vi til at sidde, så vi satte os på en trappesten i Sct. Clements stræde og så på de flagrende BHer, der hænger der i forbindelse med festugens tema, som jo som bekendt er kvinder.
    Mens vi sad her snakkede vi så om hvor længe man mon skulle blive siddende inden der nogen forbi man kender. Svaret fik vi jo så ca. 5 minutter efter hvor der kom en bekendt forbi. For at gøre det lidt specielt, så var det faktisk en fælles bekendt fra efterskoletiden der kom forbi, Kasper Mechlenburg aka Burger, som jeg ikke har set i 6 år og Karen ikke har set siden vi stoppede på Ågård Ungdommsskole i 1998. Vi fik lige en lille snak om hvad man går og laver. Sådan en typisk snak man har når man møder en man ikke har set i mange år.
    Senere gik vi rundt nede ved åen for at finde noget at spise, snakkede jeg om at jeg havde mødt Lise (endnu en fra Efterskolen) lige netop her ved åen til festuge 2004. Underligt nok når vi kun ca 100 meter længere hen langs åen, da vi møder *tada* Lise. Sært… Endnu en gang fik vi lige en snak om løst og fast.
    Stedet hvor vi spiste blev “Bali” – en indonesisk restaurant. Lækkert sted, ikke sådan specielt fanzy, men egentlig lækkert at prøve at få noget andet end den typiske steak man får når man er ude og spise. Lidt specielt så var der indbagt banan til. Sjovt nok.
    Atter engang går vi bare rundt på må og få, og vi møder en del som Karen kender. Til sidst bliver vi enige om at tage hjem efter en god dag/aften. På vej op til bilen hører jeg et ordentlig dunk og lige foran mig ligger der en knægt på vel 18-20 år der var snublet i sin brandert. Jeg fik hevet ham på benene, og prøvede at spørge om han var ok, men jeg er ikke helt sikker på at han overhovedet registrerede så meget. Men han kunne da gå videre selv, så tror bare han vågnede op søndag morgen med et par blå mærker.

    Konklusion
    Alt i alt synes jeg det det var en fantastisk uge, men der er jo altid lidt der kunne have været bedre.
    1. Jeg synes egentlig ikke der var noget specielt til festugen. Der er jo godt nok mange ting der sker på kort tid, men ikke noget specielt. Det synes jeg kom til udtryk i at der ikke var så mange mennesker i gaden som der plejede at være. Måske er det ved tiden at festugen trænger til et makeover. Der skal noget nyt bag navnet. Jeg ved ikke helt.
    2. Til festugen kan man købe sådan nogle underlige twik-ting. Altså man putter den i munden og så kan man gå rundt og lyde som en kat eller andre underlige ting. Det er NOGET LORT! Det skal bare væk! Jeg stemmer for at vi næste år tager rundt til de folk der der sælger dem, køber HELE LORTET hvorpå vi brænder dem allesammen på den store scene i Univers! Vi kan eventuelt få gjort det til en del af programmet, som en del af “Festugen reborn”.
    Alternativt tror jeg desværre det kan ende med at jeg spontant kommer til at banke en uskyldig dreng ned. FOR JEG ER F**KING TRÆT AF AT HØRE PÅ DET!
    Det var så hvad jeg havde at sige om det.
    Ha det godt

  • Lige en tand mere

    Var ved tandlægen i dag, og det var da et besøg jeg kommer kommer til at huske.
    Inden vi starter, så synes jeg lige at vi skal skrue tiden tilbage til april 1991. 3A fra Bakkeskolen i Hørning var på lejrtur. Lenny skulle selvfølgelig lige hoppe lige i sovepose sammen med de andre drenge. Men uheldig som man er så snubler jeg. Mine hænder var inde i soveposen, så de kunne ikke tage fra. Men heldigvis har man jo nogle stærke tænder der kan tage fra. Dog var de ikke helt stærke nok til at gribe en 9 årig dreng i sin bedste alder, så ud fløj den ene fortand. På mirakuløsvis lykkedes det at sætte tanden fast igen, og nu, 14 år efter, holder de stadig stand. MEN…. Min tandlæge mente at det var et dårligt tegn at der var smårevner. Så ny krone skal der på. Så dagens program var at lave aftryk til sådan en krone. Så tanden blev lige slidt ned til roden, og jeg fik lavet det der skulle. Men det tager jo lidt tid at lave den krone, så min stakkels tand er blevet til en plastickrone der er ret træls at have på. 🙁
    Og jeg skal for resten fortælle at det lugter brændt når man sliber sådan en tand ned :/….

    Hvad er der ellers sket. Jeg har fået øjnene op for live rollespil og skjaldesang. Ikke fordi jeg har de store planer om at begynde på den slags. (For 10 år siden havde jeg nok). Men fandt frem til skjaldesang.dk, og fandt der en sang der hedder ‘Og de bar stadig øl ind’.. Ret underholdende… og nu har jeg så en svaghed over for sådan noget musik der er sunget i ‘folkevise-style’, så det er bare topdollar!
    Og Apropos musik, så kan jeg sige at jeg netop har passeret 120 numre købt i iTunes MusicStore… Det er en dyr hobby. Det kommer til at gå HELT galt når/hvis Apple får indgået en aftale med dem der Phonofile. Jeg bliver en fattig mand.

    Det var hvad der var at sige i dag… For en gang skyld har jeg ikke gjort mig nogle mærkelige tanker, jeg vil dele med jer, men til gengæld kan jeg, fra personlig erfaring, fortælle at badevandet ved Hølken camping (Lidt nord for Hou) er fucker koldt for tiden!

  • Nu med Musik!!

    Ja, så skete det. Koda overgav sig, og indgik aftale med Apple, så nu er iTMS Danmark en realitet. Selv blev jeg informeret om dette via SMS ca. 14 minutter efter at services kom online. Godt nok sov jeg på daværende tidspunkt, så egentlig fik jeg først beskeden den følgende morgen. Woohoo, var vel det første jeg tænkte da jeg læste det. På daværende tidspunkt var jeg i København (ude på Holmen for at fortælle om Mac til nogle kursister på Søværnets Teknikskole).
    Jeg skyndte mig derfor at kværne noget morgenmad og komme inden for noget trådløs dækning, så man kunne få afprøvet lovlig musikdownload.
    Først oprette en konto. Ingen problemer, og så var jeg ellers online. Klar til at downloade en million milliard sange. Her løb jeg så ind i en krise. Lige siden Steve Jobs viste iTMS for 2 år siden, har jeg drømt om at købe musik på nettet. Nu står jeg her så, hvor det går op for mig at jeg åbenbart ikke har drømt om HVAD jeg vil downloade, for i noget der ligner et helt minut kan jeg overhovedet ikke komme i tanke om hvad pokker jeg skal hente. Så kommer jeg i tanke om at jeg har savnet noget obo musik, så det var da et bud. Skriver ‘Oboe’ i søgefeltet, og afventer resultat. Overraskende mange resultater. Dejligt! 🙂
    Jeg ser kort at der er noget med Albinoni. (Til dem der ikke ved det, så har Albinoni lavet en del Obo koncerter). Så jeg skynder mig at klikke ‘Buy Album’. Og lige med det samme går iTunes i gang med at downloade musik! Hvor er det da fedt! B-). Allerede inden albummet er kommet i hus tænker jeg: “Mon der er noget dansk musik også”. Hvorfor Monrad & Rislund er det første jeg kommer til at tænke på vides ikke, men inden jeg får set mig om er jeg også den lykkelige ejer af et virtuel album med Monrad & Rislund. (Farvel Åge).
    Og da det album var i hus, kom jeg i tanke om det! Det var et album med Greenday jeg gerne ville have haft. (Det nye, American Idiot). Bang, det var jo nede på Rekord tid! 😀
    Så alt i alt fik jeg brændt 248 kr af på tre album indenfor 20 minutter! Er det ikke utroligt hvad man kan. For 6 kr mere får du en stor pommes frites og en stor cola!

  • Spam, Elskov og MacFest 🙂

    Så er jeg lige på banen igen med endnu et indlæg…
    Som I jo nok har opdaget så har jeg flyttet adresse (fra blog.krok.dk til weblog.krok.dk). Det skyldes at en eller anden syg spambot var gået amok med at overspamme bloggen…. Sygt, godt nok kun som kommentare, men alligevel… så nu har jeg fyldt.

    Som opfølger på min indlæg omkring ’rørende smuk musik’ har jeg fået øjnene op for et ydderst stykke smukt musik. Den er sunget af ”De tre tenore”, og den hedder ”Nessun Dorma”. Til at starte med var det egentlig fordi jeg var imponeret over den måde Pavarotti formår at synge den på. Helt fantastisk. Men jeg har lyttet den igennem en del gange. Og samspillet med kor musik, og hele forløbet i sangen er fantastisk. Hvis det skal omsættes til noget i hverdagen vil jeg sige at det beskrev den perfekte elskov. Okay, måske kort elskov (3min24sek ;)), men alligevel perfekt!

    Og så er det vist lige det sidste indlæg der kommer i et stykke tid. For tiden nærmer sig at jeg skal afsted mod Nordatlanten… 11 dage endnu, så er det slut. Og hvis jeg ellers kan få lov til at tage afsted i et halvt år, så gør jeg det :). Og så selvom det ikke er officielt endnu, så kan jeg sige at vi er i gang med de første forberedelser til MacFest 2005. Jeg kan ikke sige meget andet end at det bliver ca. 342% federe end sidste gang ;). Så glæd dig. Følg med inde på www.macfest.dk. Der kommer løbende opdateringer. Så tilmeld dig, når det bliver muligt. Og hvis du ikke har en Mac, så køb en iMac, og så tilmelder du dig :).