Kaffe i en Balje

Tiden må siges at være moden for endnu en kaffeanmeldelse. Men jeg har ikke rigtig været nogen steder, hvor der var grundlag for en ny anmeldelse. Dog har jeg været på besøg hos mine ikke-kaffe-drikkende venner Ditte og Martin. Lad os lige stoppe her og udrede hvem Martin og Ditte egentlig er. Martin, er bedre kendt som Balje. (Det er vist flere år siden jeg faktisk har kaldt ham Martin). Vi var værnepligtige sammen, vi gik på skole sammen, og ja vi er blevet ret gode venner med tiden. Ditte er Baljes bedre halvdel.

Men jeg var som sagt på besøg hos Ditte og Martin. Vi står og snakker lidt om løst og fast mens vi laver frikadeller. Så kommer vi til at snakke om den Senseo kaffemaskine, de har til at stå på bordet. De havde egentlig købt den fordi Martin havde forstået på reklamen at den også kunne lave cacao, hvilket de senere fandt ud af åbenbart var falsk reklame, eller også havde Martin bare misforstået noget.
Men jeg bliver jo budt på en kop kaffe, og det siger man jo ikke nej til. Ditte spørger om jeg vil have krus eller kop. Endnu en gang bliver jeg nødt til at stoppe op og infomere yderligere. I den nye bibel er der blevet udladt en linje, som jeg anser som en ‘big mistake. Linjen lyder: Den 8. dag skabte gud kruset, og lod ordet gå verden over: brug dette når I drikker kaffe! Derfor valgte jeg krus!

Ditte doserer vand. En del af princippet med Senseo er åbenbart at bønnerne kommer i et allerede doseret filter. Smart smart. Så bliver kaffen ligedan hver gang… 🙂

Brygningen går i gang, og duften er vel egenlig som den bør være, og jeg glæder mig til at få en kop kaffe.
Tager koppen op, og ser at der er skum på kaffen, og her snakker vi ikke skum som der måske sommetider er på kaffe eller øl, der er hældt lidt for hurtigt op. Vi snakker tyk skum, jeg ville mene hører hjemme på en guinness. Dufter lidt til kaffen. Der er en lille snert af instant coffee lugt, men ikke noget voldsomt. Jeg prøver at abstrahere fra skummet og smager på kaffen. Den er varm! MEGET varm, så jeg venter lige et minutstid, og smager derpå igen. Smagen er…. tjah, selvom det nu er nogle dage siden jeg fik kaffen, så er jeg stadig ikke helt fundet et ord, der beskriver smagen. Men det eneste jeg kan sige er at jeg ikke er imponeret. Så for smags indtrykket kan jeg desværre ikke give særlig meget. Men men men. Kaffen var jo drukket i godt selskab, og hyggelige hjemmelige omgivelser. Så sammenlagt synes jeg kaffen skal have 3. 2 for selve kaffen, men 4 for resten. Jeg beklager. Jeg skal ikke kunne sige om det er al kaffe brygget på en Senseo der smager sådan, men jeg synes ikke atden “dark” jeg fik var ikke så god, som Elin Reimer lover det i reklamen!

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Kaffe og tagget . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Kaffe i en Balje

  1. Affer skriver:

    mon det kan have været en kaffe der havde stået i et stykke tid??

  2. GenoDk skriver:

    De er simpelhen fabelagtige dine beskrivelser af kaffe. Hver eneste gang jeg er inde og læse en ny kaffe-anmeldelse får jeg sådan en lyst til kaffe 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.