Kaffe koncept

Jeg var lige et smut i Århus jeg skulle finde mig en hat. Ikke bare en hvilken somhelst hat. Sådan en boggart hat. Fandt mig også en, men dette er vel egentlig sagen uvedkommende. Men jeg går altså ned af strøget i Århus, da jeg kommer til Clemens bro (Der hvor strøget krydser Århus åen) får jeg lyst til en kop kaffe, og skynder mig at se mig om efter et sted man kan få noget (kaffe!). Jeg får øje på en Baresso. Aha, tænker jeg, nu skyder disse kaffebare jo op over hele landet, lad os da bare se om de kan bruges til noget. Jeg kommer nærmere, og det ser da egentlig meget hyggeligt ud. Da jeg træder ind af døren tænker jeg; “jeg er gået forkert”. Men ca 12 millisekunder efter må jeg er kende at det er det rigtige sted jeg er havnet. Der står da i hvertfald Baresso overalt. Men det ligner jo ikke en kaffebar. Det ligner da mere en grillbar eller noget. Og der er mange mennesker. Der plejer da ikke at være så mange mennesker på en cafebar. Nå, lige meget, jeg stiller mig i kø for at bestille mig en kop kaffe. Mens jeg står og venter bliver jeg bevist om at der er en harsk lugt af et eller andet. Ved ikke hvad, og jeg fandt aldrig ud af hvad det var. Men ikke noget jeg synes godt om. Nå, køen svinder og pludselig er det min tur til at bestille. Jeg bliver betjent af en meget køn servitrice, og jeg tager det sædvanelige, en kop sort kaffe. Et kort øjeblik ser det ud som om hun lige skal komme i tanke om hvad ‘en sort kaffe’ er for noget. De sælger vel mest af det der eksotiske kaffe. “Stor eller lille”, spørger hun med et smil. “Bare en lille”. “Skal du have mælk og sukker i kaffen”? “Nejtak”, “Skal du have et stykke kage til”? “Nejtak”, svarer jeg igen så høfligt jeg kan, mens jeg tænker at hun arbejder det forkerte sted. Hun ville begå sig meget bedre på en McD. “Det bliver så 16 kr”. Jeg betaler med dankort og går videre til hvor man får udleveret sin kaffe… Mens jeg står og venter bliver jeg enig med mig selv om at dette her MÅ være kaffebarenes svar på en grillbar. Folk står også henne ved vinduet, som en anden pølsevogn, og drikker deres kaffe. Eller de halvt står og halvt sidder, på nogle underlige stole. Noget der minder om barstole. Der er kun en sofa der giver den normale hygge der er på et normalt kaffested, og den var optaget. Til min lettelse ser jeg et skilt hvor der står at der er flere siddepladser nedenunder. Så da jeg får min kaffekop, der for resten er ret lille til prisen, skynder jeg mig nedenunder… ahhh lidt bedre. Her kan man sidde ordentlig ned.
Men alligevel sidder man ikke så godt. Det er nogle hårde træstole, og de har en form de gør at man ikke sidder godt på dem. Så indtilvidere synes jeg faktisk ikke det ser godt ud for baresso, for det lugter ikke godt, de stiller flere spørgsmål en politiker i opositionen (uanset fløj), prisen er forholdsvis høj, og man sidder ikke godt. Jeg måtte virkelig tage mig i nakken for ikke at lade alle disse indtryk gå ud over min holdning til kaffen. Da jeg smager på kaffen må jeg erkende at den faktisk er god. Også bedre end gennemsnittet. Mens jeg sidder der og nyder den gode kaffe kommer jeg til at se på de store ruder. Lige som i Reykavik begynder man at føle sig udstillet. Heldigvis sidder jeg en etage under gadehøjde, så jeg er ikke så udsat som folk der sidder oppe oven på.
Men jeg synes der mangler noget. Måske var det musiken. Der plejer at være musik sådan et sted. Og det er først nu, 1/3 gennem kaffen, at det går op for mig at der faktisk ER musik som baggrundsstøj. Så er det ikke det der mangler. Tilsidst indser jeg at det er ikke fordi der mangler noget, jeg kan simpelthen ikke slappe af. Der er bare ikke lige hvad der skal til for at ‘komme i kaffehumør’. Så jeg drikker kaffen færdig, går min vej, og siger til mig selv at det var første og sidste gang jeg var på en Baresso. Ihvertfald for at NYDE en kop kaffe. Jeg kan sikkert godt lokkes til det, hvis jeg bare skal have en kop kaffe, for som nævnt, så smagte den jo faktisk ret godt. En ting jeg dog slet ikke brød mig om ved stedet var at det lignede at man havde gjort kaffen til et koncept, på samme måde man gør med McD. Jeg kan overleve at man gør en papburger til et koncept og tilsætter lidt pomes frites. MEN KAFFE. Ej, det kan jeg ikke lide. Noget der helt klart trækker ned i mine øjne.
Men til en vurdering og karakter. Jeg har gået og tænkt meget over hvor mange stjerner kaffen skal have. Jeg synes der er så mange ting der trækker ned i karakter, men der er kun selve smagen af kaffen, der trækker op. Så jeg tror altså kun det kan blive til 2 stjerner. Beklager. Hvis der havde været bedre stole var den sikkert kommet op på 2 1/2 – 3 stykker. Måske er jeg lige hård nok, men det er det med konceptet, der går mig på.

Om Lenny Andersen

Jeg er så glad i dag!
Dette indlæg blev udgivet i Kaffe og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.