Som mange andre gange var jeg lige et smut i Århus. Var inde og købe tøj. Og jeg kan sige jer at der må have været jævnt koldt i Helved, for jeg købte sgu noget tøj, der IKKE var sort!
Nå det var ikke tøj men kaffe det handle om i dag. Jeg havde netop indtaget en sandwich fra Sunset på Rysgade, da jeg kunne mærke lysten melde sig til ‘en kop kaffe derpå’. Jamen selvfølgelig, tænker jeg, Sigfreds kaffebar ligger jo lige her rundt om hjørnet, og der har jeg endnu ikke fået en dårlig kop kaffe, så jeg vandrer fredigt afsted. På vej derover kommer jeg til at tænke på at jeg da i grunden aldrig har fået skrevet om kaffen derfra, hvilket i grunden er ret dårligt, da det jo faktisk var et besøg på netop Sigfreds, der gav mig ideen til at skrive om kaffe. Så alle sanser blev indstillet på analysering af kaffe.
Sigfreds er en lille kaffebar på strøget, der allerede ved første øjekast udstråler hygge. Da vejret er godt har de åbnet for vinduet ud mod gaden, så de kan sælge kaffe til forbigående kunder. En stor fordel, da det ville blive meget trængt hvis alle gæster skulle forbi skranken, for der er VIRKELIG ikke meget plads. Selve stedet har den typiske cafestemning. Det er et sted man kan komme et par stykker og snakke over en kop kaffe. Et sted hvor man kan komme og læse sin avis. Et sted hvor man bare kommer for lige at koble af i fem minutter fra storbyens stress og jag. En slags Orkanens øje midt verdens mindste storby.
Jeg kommer ind og får bestilt min kaffe. 25 kr må jeg slippe for en kop. Synes prisen er blevet lidt høj. Men til gengæld er den festeligt pyntet med et kirsebær.
Hvor skal jeg sætte mig henne? Det var den næste tanke. Vejret er jo godt, så jeg sætter mig ude på stolene midt på strøget, så alle kan se at jeg drikker kaffe. Under normale omstændigheder synes jeg jo ikke så godt om det. Men her er det noget andet. Jeg er typen der godt kan lide at sidde og se på folk gå forbi. Tænke over hvem det er der går forbi, hvor de kommer fra, hvor de skal hen, og hvorfor de løber afsted.
Jeg finder mig en ledig stol, slår bagdelen i sædet og kigger på kaffen. Den har den helt perfekte farve, og med den dejlige bølgende dampen fra overfladen.
Jeg smager på den, og smagen er næsten himmelsk. Ikke så englene sang, men det var lige som om at himlen blev lidt lysere. Kaffen ved Sigfreds synes jeg så udmærker sig ved at have en sjov eftersmag af et eller andet. Jeg har også smagt den i en anden kaffe, kan bare ikke lige huske hvor. Men god er den ihvertfald, så ingenting at påpege ved smagen. Mens jeg sidder og labber kaffen i mig, kommer jeg til at tænke på en anden ting, som jeg godt kan lide ved Sigfreds: Dagens filter. Det er ikke noget man ser ret mange steder. De har en række forskellige kaffebønner, som de skifter i mellem hver dag. Så det er altså ikke altid den samme oplevelse at gå på Sigfreds selvom man egentlig bestiller det samme. Bare et plus synes jeg.
Alt i alt så er jeg lidt i tvivl om hvor mange stjerner denne kaffe skal have. For egentlig synes jeg da den er 4 værd. Hvis det altså ikke lige var for prisen. Synes altså at 25 kr er mange penge for en kop kaffe, der faktisk kun er normal størelse.
Troels Bay AKA Tijer var jo så opfindsom at påpege at det da var bedre at bruge kaffekopper i stedet for stjerner til vurderingen.
Så derfor synes jeg at Sigfreds fortjener 3.5 kaffekopper!
Skriv et svar