Allerede da jeg luftede tanken om at skrive om kaffe, efterspurgte Geno en anmeldelse af kaffen fra McDonnalds. Og her er den så.
På vej til Videoaften i MacØstjylland listede en eller anden uforklarlig fornemmelse over mig da jeg så det store gule ‘M’ ved motorvejen. Jeg følte trang til at synde! Jeg undlod at dreje ned på motorvejen, men fortsatte ligeud, direkte imod en kaloriebombe af en eller anden art. Da jeg kom helt tæt på og fik den sædvanelige venlige velkomst (Velkommen til McDonnalds, kan jeg tage i mod din bestilling), greb panikken mig…. Jeg havde ikke tænkt over hvad jeg skal have.. Så jeg svarer fibrilsk: “Jeg skal have en Hamburger”… Den rare metaliske stemme i højtaleren spurgte som sædvanelig om der ellers var andet. Og i et spontant sekund fik jeg sagt Kaffe. Som sædvanelig var der flere spørgsmål på vej… Størrelsen på kaffen. Jeg valgte en lille.
Her stopper jeg så så lige op for lige at beskrive omgivelserne. Som bekendt har det jo stor betydning for helhedsindtrykket af kaffen. Der er ikke så meget at sige. Jeg sidder i min gamle trofaste Volvo. Den er såmænd hyggelig nok. Ved godt at det er en gammel skrammelkasse (årgang 1984), men fordi den er så gammel, synes jeg den har en del personlighed. Vel på det nærmeste mit andet hjem, bare lidt mindre, og knap så bekvemt.
Da jeg så kom hen til betallings vinduet måtte jeg slippe 14 kr. 8 Kr for burgeren og 6 for kaffen. Så prisen var vel egentlig ikke til at klage over.
Frem til næste vindue og få udleveret de bestilte varer. Som sædvanelig overdriver McD fuldstændig med emballage, og hele bilen bliver fyldt op med affald. Øv øv. Koppen har et låg på som er RØV irriterende. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på et afsnit af South Park hvor vietnamveteranen Jimbo siger: “I’m sick and tired of those little flaps on coffee lids, if you don’t want to spill your coffee then you shouldn’t be driving with it”. Da jeg indser at jeg ikke vil drikke kaffen med låg på, er jeg kommet på motorvejen, og jeg kan her med sige at det nærmest er en fysisk umulighed at køre og tage låget af samtidig uden at kaffen skvulper over. Så jeg bliver nødt til at drikke kaffen med låg på. Ihvertfald den første halvdel af kaffen.
Min første tanke da jeg fik det første sip i munden var: “AV min tunge, fuck den er varm” (altså kaffen er varm, ikke min tunge ;-)). Smagen kom først ved anden mundfuld. Det smagte af…. Ja, ikke god kaffe. Ikke noget spor af følelse for kaffen overhovedet. Som jeg før har nævnt: Kaffe uden følelse, er som sex uden følelse, det kan godt være at det det umiddelbart føles godt, men alligevel er det ikke rigtigt. Øv øv øv.
Der er dog et særpræg ved kaffen, som jeg ikke har set ved andre typer kaffe. Nemlig at kaffen har samme sære eftersmag som alle andre ting fra McD. Weird!
Ialt giver jeg kaffen halvanden stjerne. En halv for prisen, en halv fordi den var varm, og en halv fordi det faktisk lignede kaffe.
Og husk: En ven i nøden er en ven med kaffe!
Skriv et svar