Krok.dk

Tag: Kaffe

  • Sneen daler

    Et par uger for sent til en hvid jul, falder sneen udenfor mit vindue. Det er ren hygge at sidde her på sofaen med mac, kaffe, sne, tanken om hvor koldt det er udenfor og at man IKKE er derude, musik på iTunes (Johnny Cash) og en kat der fræser rundt efter en bold. Sanne er her desværre ikke, men når man arbejder i Føtex må man jo være indstillet på at man også arbejder i weekenden.

    Vi er snart en uge inde i det nye år. Og hvad er der sket indtil videre. Ikke så meget. Jeg har brugt ugen på at slappe lidt af. Kommet i gang med at løbe, Jeg regner med at der er en eller anden i Søværnet der får den information vedkommede skal bruge så jeg kan få et telefonopkald om hvornår jeg skal starte på mit nye job i SOK (Søværnets operative kommando).

    Og så har du måske bemærket at det her indlæg ligner noget der burde være på WikiPedia med alle de links. Jeg ville egentlig bare gerne prøve noget nyt 🙂

    Er der mere at sige? Det tror jeg ikke. Fortæl lidt om hvordan DIT 2008 har været her i den første uges tid 🙂

  • Endelig ver2

    Slår man op i arkiverne på krok.dk vil man se at overskriften “Endelig” er at finde på det indlæg hvor jeg besluttede at temaet til min blog skulle være kaffe. Altså nogle måneder uden et egentlig tema og det er vel på sin plads at sige at man ENDELIG har fundet sit Tema. I dag kan jeg så sige ENDELIG igen, da jeg endelig fandt et sted, hvor jeg synes der var grundlag for en kaffeanmeldelse. Derfor overskriften ;-).

    Stedet var Viborg. På det tidspunkt skulle jeg egentlig have siddet og spist sammen med Kenni, men en lille miskommunikation havde betydet at jeg var kørt til Viborg for at spise med Kenni, og Kenni var kørt til Stilling for at spise med mig. Hvad kan man sige, andet end at kommunikation er vigtigt! ;-)… Men vi får aftalt at han kommer tilbage til Viborg. Da han er en lille times kørsel væk, skulle jeg havde noget at bruge tiden på, og det første jeg instinktivt tænker er; kaffe. Så jeg lister afsted for at finde mig et sted at få noget kaffe. Men det er tilsyneladende ret svært at få Live kaffe i Viborg en søndag aften kl 1930. Dog finder jeg efter at have spaseret lidt frem og tilbage i gågaden en cafe ved navn Morville. Det ser da super hyggeligt ud. Ligner næsten en cafe der er revet ud af en eller anden cafe fra en hollywoodfilm i 30erne.
    Jeg kommer ind ad døren, og der er HELT klart dømt cafe stemning. Og det er på den gode måde. Der er sådan et dæmpet lys, og levende lys på stort set alle borde. Lige som det skal være sådan en søndag aften.
    Jeg går op ad trappen, der er lige foran døren, og går hen til baren, hvor en venlig men vist lidt stresset tjener står. Jeg får øjnkontakt, og siger: Kan jeg få en kop kaffe?. Jeg havde troet jeg skulle have mig en kop instant, soulkilling automatkaffe, men dælme om hun ikke havde kaffe frisk på kanden. Helt frisk kan den dog ikke have været, for kanden var kun 1/3 fuld, og jeg frygtede lidt at det var noget der havde stået i flere timer.
    Jeg betaler 18 kr for en kop af almindelig størrelse og det må jo siges at være normalt 18-22 kr er vist hvad man giver for sådan en kop normalt.
    Sætter mig ned ved det vinduet hvor jeg kan sidde og kigge ud over torvet. Der er dejlig stille på cafen, da der ikke rigtig er nogle gæster i cafen. Tjeneren der serverede kaffe var i gang med at rydde af nogle borde, og så er der en lav baggrundsmusik. Jeg kigger ned på kaffen og tænker: skulle man komme til sagen.
    Til kaffen var der en lille småkage, der måske var lige tør nok, og der var måske lige lovlig meget vanilie i, men fint nok at man prøver at give noget andet til kaffen, end det klassiske stykke Chokolade. Da kagen er spist, er det kaffens tur til at blive indtaget.
    Nyder lige synet lidt. Den ser nu lækker ud den kaffe. Smager…. Den ER faktisk lækker. hmmm… jeg tror jeg vil vælge et andet ord. Kaffen var god. Men den var på ingen måder speciel. Den var flad, normal, kedelig, men dog god.
    Jeg sidder og tænker lidt over hvordan det mon ville være hvis jeg fik det job jeg har fornyligt har søgt, hvordan mon jeg ville takle at vinde 10 millioner i lotto, hvordan jeg ser mig selv som en faderfigur. Med andre ord. Jeg lader tankerne flyve lidt rundt omkring, mens jeg sidder og nyder kaffen. For selvom den måske ikke var speciel så kunne jeg godt nyde den. I sær PGA den rare stemning, der var i Cafeen.
    Da jeg er næsten færdig med kaffen får jeg en SMS fra Kenni om at han snart er i Viborg. Jeg drikker ud, kigger lidt på koppen, og vurderer den rare eftersmag af kaffe jeg har i munden, hvorefter jeg tager min jakke og går hjem mod Kennis lejlighed.
    Sådan kunne jeg altså få en lille time til at gå med at finde og nyde en kop kaffe i Viborg.

    Kaffen i sig selv kan jeg ikke give ret meget mere end 3 kopper, for som sagt ikke noget specielt over den. Men jeg vil gerne give en halv til en hel kaffe kop for stedet. Prisen, der var lidt under gennemsnittet trækker også lidt op i den samlede vurdering. Så sammenlagt må det give ca 4 kopper kaffe på kaffekopskalaen.

    Det var så den længeventede kaffe anmeldelse. Jeg håber ikke at folk blev skuffede! 🙂

  • Stift kaffe

    Her er så den lovede kaffeanmeldelse. Det var fredag formiddag. Jeg var en glad mand på det tidspunkt. Ikke fordi jeg lige havde købt fire Viborgdæk for 899 kr i Hjulcenteret. Min glæde var dog relateret til et køb. En MacBook. Jeg synes det var ved tiden at min iBook G4 blev skiftet ud, og det vil samtidig betyde at mine forældre kan få glæde af de. Men altså går jeg nede fra Fona på vej mod banegården, da den velkendte trang/lyst til kaffe begyndte sig at melde sig så småt. For en gang skyld begyndte jeg ikke at tænke over hvor jeg mon skulle finde en kop kaffe. Nej, jeg styrede derimod meget målfast efter banegården. Eller, jeg styrede ENDNU mere fast mod banegården end jeg gjorde i forvejen, for at finde mit for tiden fortrukne kaffested, Cafe Stiften, der ligger på hjørnet af banegårdspladsen og Bruuns gade.
    Jeg kommer ind, og manden bag baren, jeg har hilst på utal af gange, men som jeg ikke kan navnet på, smiler venligt til mig, og jeg får bestilt en kop kaffe og et glas vand.
    Han spørger venligt om jeg vil have mælk i kaffen, og jeg svarer venligt nejtak.
    Lad os her se på hvilket sted jeg er kommet ind. Det er et lyst sted, med mange vinduer ud til Bruunsgade, hvor man kan se ud over banearealet ind til banegården. På væggene er der malet udklip fra Århus Stiftstidende i gennem tiderne. En ret god ide, og det er med til at gøre stedet lidt hyggeligere. Grunden til at det er avisudklip, er jo selvfølgelig at det er Århus Stiftstidende der driver stedet. Derfor navnet “Cafe Stiften” ;-).
    Stiften er endnu et sted hvor man kan sidde og være på nettet, og det er måske også en af grundene til at jeg kan lide at nyde min kaffe derinde. Og når man sidder med sin computer virker det ikke forkert eller malplaceret. Da jeg sad på Cafe DG og drak min kaffe, virkede det måske lidt ‘forkert’ at sidde med computeren fremme, da det ikke passede ind i stilen. Men det gør det lidt mere her på Stiften. Så plus for det, også selvom jeg ikke en gang er kommet til selve kaffen endnu. Men tilbage til kaffen så. Jeg får sat mig ved vinduet, med ryggen til gaden, Normalt kan jeg jo heller ikke lide at sidde til offentlig skue ved vinduet, men det gør mig ikke noget her. Måske er det fordi der er tale om en små vinduer i stedet for ét stort vindue.
    Jeg sidder og ser lidt på kaffen, der virkelig ser fristende ud. Skyller lige munden med vandet, og kaster mig derefter over kaffen. Den er… hmmm, den er ikke varm som frisk kaffe, og den er ikke halvkold som kaffe, der har stået lidt for længe på kanden. Som om den har stået på kanden lige præcis man ikke kan kalde det gammel kaffe. smagen er også lidt den samme stil. Egenlig er smagen ret god, den er rund og fyldig som kaffe skal være. Men alligevel er der noget ved den smag. Ikke frisk men heller ikke gammel. Den har også en lidt brændt smag, som jeg vil sige bliver nødt til at trække lidt ned.

    Jeg beslutter at min gamle arbejdsgiver (ja, jeg har sgu gået med Århus Stiftstidende for mange år siden) får 3.5 kaffekop for denne kaffe. Stedet trækker helt klart kaffen op, men desværre så må jeg sige at den lidt tamme oplevelse i form af lettere gammel kaffe trækker ned.

    Jeg skal dog sige at det er mere undtagelsen end reglen at kaffen er ‘gammel og brændt’ på Cafe Stiften

  • Det var en torsdag aften

    Ja, efter sidste oplevelse med Kaffe ved Metro, har jeg længes efter at få skrevet en ny kaffe anmeldelse, og nu er muligheden her så.
    Har lige været til Noget MacØstjylland halløj, men det var ret kedeligt, så jeg gik lidt før tid. Men i stedet for at gå ned til bilen valgte jeg at gå en tur ned af strøget for at finde noget kaffe. Kom forbi Sigfreds kafe, men den har jeg jo skrevet om (The Father of all coffee), så gik derfor lige rundt om hjørnet, ud på banegårdspladsen, og ind på Cafe DG.
    Et hyggeligt lille sted, der dog er sådan lidt et traditionelt indrettet. Ikke at det giver stedet et dårligt indtryk.
    Musikken (noget ældre rock/jazz) spiller på et rimeligt lydniveau, men det havde ikke gjort noget at de havde skruet 3dB ned.
    Nå, jeg kommer ind, og der er ikke så mange, så at finde sig et bord er ikke noget problem. Bestiller min kaffe samt et glas vand. Pris: 22 kr for en almindelig stor kop. Ikke billigt, men heller ikke dyrt. Sætter mig ned ved et vindue hvor jeg kan sidde i ro og fred med min iBook og skrive denne anmeldelse, og med god udsigt til et af nabobordene hvor 2 pæne tøser sidder og nyder deres drink! 😀
    Til min store glæde er der trådløst dækning på stedet så jeg kan ligge anmeldelsen online med det samme.
    Nå, skal jeg ikke få fortalt lidt om kaffen. Ved første syn ser den dejlig ud, men den har ikke den der dejlige damp ved overfladen. Den første smagning er en fryd. En dejlig rund smag med den rette temperatur. Varmeledningsevnen i koppen er dog usædvanelig høj så det varer ikke længe inden kaffen blev lunken. Tilmed er de 2 piger smuttet, så glæden ved stedet fordampede dog hurtigt.

    Men alt i alt synes jeg nu det var en god kaffeoplevelse Faktisk så god at jeg tog en kop mere, så jeg synes at stedet fortjener 3 1/2 kaffekop.

  • Hotdogs, Kaffe og sæbevand

    Ja, så blev det vel tid til at skrive om en ny kaffeoplevelse. Denne gang var kaffen fra “Spisestedet”, som er den grillbar der ligger ved Metro i Slet ved Århus.
    Jeg var den dag chauffør for min mor der skulle ud og hente noget. Mens hun var derinde, synes at sulten pressede på så jeg gik over til grillbaren og bestilte mig to røde hotdogs.
    Mens jeg stod og konsumerede de to brød med benmel og kunstig rød tarm omkring så jeg at der jo også var kaffe. Uhh ja, lige hvad jeg kunne trænge til. Så skyndte mig at sige at jeg også gerne ville have en kopkaffe, og så lige en Icetea. Alt i alt kom jeg af med 61 kr, og jeg lagde ikke lige mærke til prisen på kaffen alene, men et sted i mellem 5 og 10 kr for en gang kaffe i et almindeligt engangskrus. Jeg tænkte jeg ville gå udenfor og nyde kaffen, da vejret var sådan efterårsagtigt på en god måde. Dejlig køligt, overskyet, gråt og let spredte byger. Det lyder måske deprimerende, men jeg synes nu det er meget hyggeligt. Jeg dufter til kaffen, og der er umiddelbart ikke nogle sanseindtryk at hente der. Det er det første tegn på dårlig kaffe. Oven på kaffen er der et lag skum, som måske også tegner til en dårlig oplevelse. Smager forsigtigt, og kortvarigt bliver jeg, fra et fjernt minde fra barndommen, mindet om hvordan sæbe smager.
    Øv, nå, men det er vel kun skummet der har en hæsligsmag af sæbe. Men næ nej, kaffen smager af det samme, og efter bare et par forsøg på at nyde kaffen opgiver jeg, hælder kaffen i en kloak, og konstaterer at det er nær noget af det dårligste kaffe jeg nogensinde har fået! Måske kun overgået af noget kaffe jeg fik på den Tyske autobahn en gang i 1998.

    Jeg må beklage, der er kun 1 kaffekop (Eller mindre) Til spisestedets kaffe!

  • Kunsten at nyde kaffe

    På det sidste har jeg tænkt en del over at mange går rundt i verden og drikker kaffe, men vel egentlig ikke nyder kaffen. Og det synes jeg er lidt synd, da kaffe jo er sådan en dejlig drik. Så jeg synes da i grunden lige jeg vil skrive mig en lille ‘manual’ om hvordan man NYDER sin kaffe. Men husk at det nødvendigvis ikke er den perfekte recept for dig, for vi er jo forskellige, og der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Så skal vi kalde denne beskrivelse ‘Kaffe i følge krok’.

    For at nyde en kop kaffe synes jeg, at der overordnet er fire ting man skal tage hensyn til.

    1. Stedet
    Ja, jeg synes absolut at stedet er alfa omega for hvor godt kaffen kan nydes. Hjemme er altid et godt sted. Kaffen er bare bedre hjemme. Mindre kan jo også gøre det. En kaffebar er oplagt, men som bevist før (på baresso) så er stedet ikke perfekt bare fordi der står Kaffebar over døren. Men det skal altså være et sted hvor du føler dig godt tilpas. Et sted du kan slappe af. Så stedet er altså en variabel der er meget forskellig fra person til person.

    2. Tid/Planlægning
    Du må ikke have travlt! Du skal have al tid i hele universet til din rådighed. Dette er dog sjællent praktisk muligt, så hvis du bare kan sikre dig en halv times tid, burde der også være tilstrækkeligt. Men man skal ikke have nogle vigtige gøremål senere på dagen. Du skal have mulighed for at koble af. Nydelsen bliver ikke optimal før du har mulighed for at tænke på ingenting. Ikke dermed sagt at du SKAL tænke ingenting.
    Rent planlægningsmæssigt så synes jeg ikke man direkte skal planlægge det. Man skal nok mere tænke: “Jeg kunne da godt drikke en kop kaffe”, og ud fra det se om man kan opfylde forholdene til at nyde kaffen.

    3. Stemningen/selskabet
    Stemningen på stedet man er, skabes ofte af det sanseintryk man får via ørerne, altså lyden og ikke mindst lydniveauet.
    Igen er dette en variabel med et stort spænd. Personligt foretrækker jeg at, når jeg drikker kaffe for mig selv, at der er en stille og dæmpet baggrundsmusik. Hvis man selv har mulighed for at bestemme musikken, så gør følgende. Find et eller måske flere stykker musik, der, når du hører det, giver dig fornemmelsen af at din hjerne bliver til en flydende masse, og begynder at flyde ud af ørene, og hør så dette musik, når du skal nyde din kaffe. (Hvis der rent faktisk begynder at dryppe hjernemasse ud af ørene, stop da øjeblikligt, og søg læge).
    Find et lydniveau, som du føler er passende
    Men sommetider så er det da også fantastisk at drikke kaffe hvis der er så stille at det eneste man kan høre er blodet der løber forbi trommehinden! (Ja, den er god nok, så stille kan der godt være!)
    Selskabet. Jaeh, nydes IKKE afkølet og i godt selskab. Det er selvfølgelig et hit at drikke en kop kaffe sammen med venner, familie, kone eller kæreste. Så jeg vil sige at man kan drikke kaffen alene eller sammen med andre, med lige godt resultat. Prøv dig frem.

    4. Selve kaffen.
    På en eller anden måde så er selve kaffen vel egentlig også væsentlig at have med i denne sammenhæng. Endnu en gang er vi inde på noget meget individuelt, smagen på kaffen. Personligt kan jeg godt lide Café Noir og Merrild 103, men vælg den kaffe du bedst kan lide! Hvis du selv står for brygningen er det også her vigtigt at man tager sig tiden til at få den lavet ordentlig. Brug tid på at dosere rigtig mængde vand til rigtig mængde bønner, så kaffen bliver præcis som du kan lide den. Og nyd også selve kaffebrygningen. Føl at du giver en del af dig selv, når du brygger den. Om det er stempelkaffe, madam blå kaffe, eller almindelig kaffemaskine er vel egentlig underordnet. Bare giv tid!

    Nu vil jeg så mene at du har været igennem de vigtigste forudsætninger for at kunne nyde en kop kaffe. Du er nu klar, du har koppen/kruset foran dig, du sidder behageligt, og du er afslappet, og generelt har du det bare rart. Kig på kaffen lidt, nyd synet lidt, duft til den, lad din næse forklare alle dine smagsløg at nu er det tid til kaffe.
    Når du føler at du er klar tager du en lille mundfuld kaffe. Har den lidt i munden inden du synker. Virkelig smag på det, fornem de forskellige nuancer i smagen. Om det er noget du kan lide eller det måske kan blive bedre næste gang. Der er ingen der griner hvis du lukker øjnene. Men husk du skal heller ikke koncentrere dig om det. Det skal komme helt naturligt, for hvis det ikke kommer af sig selv og du skal til at tænke alt for meget over det, så er alle de indledende forberedelser jo spildt. Når du har taget den første mundfuld og føler du er klar til en ny omgang, så skyl lige munden i lidt koldt vand. Ikke noget med et helt glas vand, bare lige til at fjerne smagen af kaffe. Så er du klar på ny.
    Under hele seancen skal du ikke tænke på noget specielt, men på den anden side, så nu hvor man er afslappet, og er ‘klar i hovedet’ hvorfor så ikke tænke lidt på nogle af de ting man måske ikke har så meget tid til i hverdagen. Selv kan jeg da godt lide at sidde og tænke lidt over de tunge tanker her i livet. Hvis det er på en kaffebar kan jeg godt lide at kigge på de andre kunder, eller dem der går forbi ude på gaden. Tænke lidt over hvem de er, hvor de kommer fra, hvorfor de mon har travlt osv osv.
    Men husk igen at på intet tidspunkt må noget af dette være noget pålagt man gør for at nyde kaffen. Så bliver det hele bare et spil for galleriet, og så forsvinder formålet, nemlig at NYDE kaffen.
    Når du er færdig med at drikke kaffen, så giv dig lidt mere tid til at nyde fornemmelsen. Kaffe i maven, og en dejlig oplevelse rigere!
    Sid lidt og nyd det hele. Nyd stilheden, nyd stemningen, nyd solen der skinner, fuglene der synger. Nyd livet!
    For når det kommer til stykket, så at nyde kaffe er (for mig) det at nyde de små ting i livet. De små ting der gør livet stort! 🙂

  • Arthur drak også kaffe

    Jeg synes fortiden at de kaffe anmeldelser sprøjter ud her fra. Men når jeg kommer forbi et sted jeg synes der er en anmeldelse værd, ja så skriver jeg jo bare. Man må jo så konkludere at jeg har fået en del kaffe for tiden.

    Det var lørdag, jeg var i Viborg, og havde aftenen forinden været i byen sammen med en kammerat (Kenni/Chazz hvis nogen skulle kende ham). Kenni følte for at sove lidt længere, men pga af varmen opgav jeg at falde i søvn, trak i tøjet og gik ud i Viborgs vilde formiddagsliv.
    Efter at have indtaget 2 rundstykker med ost, gik jeg lidt frem og tilbage på gågaden for at se om man kunne blive fristet med et eller andet. Da jeg kom forbi en café/restaurant (Kafé Arthur) var fristelsen vist en kop dagen-derpå-kaffe. Ikke fordi jeg havde det dårligt, men som de fleste kender det, så er man ikke altid lige motiveret. Så en koptår kaffe, ville nok ikke være dårligt.
    Stedet ser faktisk ualmindeligt hyggeligt og tiltalende ud. Lavet lidt i den klassiske stil, med borde udenfor, gadevinduer og en fin bar. Jeg når næsten helt hen til baren da en venlig mand spørger mig med et smil, om han kan hjælpe. ‘Jaeh, jeg skal bare have en kop kaffe’. Han henviser mig til baren, hvor der står en lige så venlig ung kvinde. ‘Ja, bare en kop kaffe’. ‘Så gerne’, svarer hun på kundevenlig vis, ‘Skal du have noget i kaffen’? ‘Nejtak, bare sort’, svarer jeg så venligt jeg kan uden at overdrive.
    ‘Ja, sæt du dig bare, jeg kommer ned med den til dig’. ‘Tak skal du have, jeg sætter mig her ude på gaden’. Og det gjorde jeg så. Faktisk nåede jeg ikke at danne mig et større indtryk af stemningen på stedet, inden jeg sad ude på gaden, og ventede på kaffe. Men her var alt jo som det skulle være. Vejrguderne havde planlagt denne kop kaffe usædvanelig godt. Varmt og solrigt, og dog sad jeg dejlig køligt i skyggen. Musikken blev leveret fra en tilsyneladende blind mand, der spillede på Lire-kasse. Meget hyggeligt, meen skulle man høre på det mere end et par kopper kaffes tid, så tror jeg nu nok jeg var gået indenfor igen.
    Jeg havde kun lige sat mig da kaffen var serveret. En kop på normal størrelse, og den ser ret lækker ud, selvom man kunne fornemme at det nok er mere end 20 sekunder siden den løb igennem filteret. Da hun havde serveret kaffen spurgte hun om jeg ville have dagens aviser. ‘Jamen dog, sikke en service’ tænkte jeg. ‘Jotak, det vil jeg gerne’, svarede jeg. Fluks kom hun med dagens B.T. og Jyllandsposten. Jeg ved ikke helt, men jeg har noget med at jeg undgår at læse B.T. og Ekstra Bladet. En eller anden uforbeholden fordom over for ‘Jantelov i superformat’ og side-9 sport blandet sammen i en avis forekommer mig underligt. Ved godt at det mest er E.B. der er sådan, men alligevel vælger jeg at kaste mig over Jyllandsposten. Faktisk i et kort øjeblik glemmer jeg helt hvad jeg kom for; kaffe!
    Den første tår giver mig følelsen af at vågne op igen. Smagen er dejlig rund og fyldig. Temperaturen er præcis som den skal være. Så alt i alt nyder jeg at sidde midt i Viborg, med en avis, baggrundsmusik, og en masse glade mennesker der går forbi, mens jeg drikker min kaffe.
    Da jeg har drukket næsten ud, kommer den venlige mand fra før, og spørger om jeg vil have lidt mere kaffe. Det vil jeg jo gerne, og får tanket op igen.

    Jeg får drukket kaffen, pakker avisen sammen, tager den og koppen med ind til disken og beder om at få lov til at betale.
    ‘Det bliver 20 kr’… ‘Øhh, jeg skal betale for to kopper kaffe’, får jeg sagt, men det viser sig at der er gratis opfyldning. Så altså to kopper god kaffe, god service, lirekassemusik, aviser og godt vejr. Alt sammen for 20 kr. Jeg er glad.

    Så her vil jeg uden tøven give stedet fire kaffekopper! Jeg har sidenhen overvejet om man skulle give fire en halv. Men synes det var lidt at overdrive. For når det kommer til det, så havde de jo ikke leveret sol og lirekasse musik.

    Så altså 4 kaffekopper til Kafé Arthur i Viborg

    Og som følge af at jeg netop har erhvervet mig et digital kamera, vil der for fremtiden være et billede af stedet hvor jeg har nydt kaffe.

  • The father of all coffee

    Som mange andre gange var jeg lige et smut i Århus. Var inde og købe tøj. Og jeg kan sige jer at der må have været jævnt koldt i Helved, for jeg købte sgu noget tøj, der IKKE var sort!
    Nå det var ikke tøj men kaffe det handle om i dag. Jeg havde netop indtaget en sandwich fra Sunset på Rysgade, da jeg kunne mærke lysten melde sig til ‘en kop kaffe derpå’. Jamen selvfølgelig, tænker jeg, Sigfreds kaffebar ligger jo lige her rundt om hjørnet, og der har jeg endnu ikke fået en dårlig kop kaffe, så jeg vandrer fredigt afsted. På vej derover kommer jeg til at tænke på at jeg da i grunden aldrig har fået skrevet om kaffen derfra, hvilket i grunden er ret dårligt, da det jo faktisk var et besøg på netop Sigfreds, der gav mig ideen til at skrive om kaffe. Så alle sanser blev indstillet på analysering af kaffe.
    Sigfreds er en lille kaffebar på strøget, der allerede ved første øjekast udstråler hygge. Da vejret er godt har de åbnet for vinduet ud mod gaden, så de kan sælge kaffe til forbigående kunder. En stor fordel, da det ville blive meget trængt hvis alle gæster skulle forbi skranken, for der er VIRKELIG ikke meget plads. Selve stedet har den typiske cafestemning. Det er et sted man kan komme et par stykker og snakke over en kop kaffe. Et sted hvor man kan komme og læse sin avis. Et sted hvor man bare kommer for lige at koble af i fem minutter fra storbyens stress og jag. En slags Orkanens øje midt verdens mindste storby.
    Jeg kommer ind og får bestilt min kaffe. 25 kr må jeg slippe for en kop. Synes prisen er blevet lidt høj. Men til gengæld er den festeligt pyntet med et kirsebær.
    Hvor skal jeg sætte mig henne? Det var den næste tanke. Vejret er jo godt, så jeg sætter mig ude på stolene midt på strøget, så alle kan se at jeg drikker kaffe. Under normale omstændigheder synes jeg jo ikke så godt om det. Men her er det noget andet. Jeg er typen der godt kan lide at sidde og se på folk gå forbi. Tænke over hvem det er der går forbi, hvor de kommer fra, hvor de skal hen, og hvorfor de løber afsted.
    Jeg finder mig en ledig stol, slår bagdelen i sædet og kigger på kaffen. Den har den helt perfekte farve, og med den dejlige bølgende dampen fra overfladen.
    Jeg smager på den, og smagen er næsten himmelsk. Ikke så englene sang, men det var lige som om at himlen blev lidt lysere. Kaffen ved Sigfreds synes jeg så udmærker sig ved at have en sjov eftersmag af et eller andet. Jeg har også smagt den i en anden kaffe, kan bare ikke lige huske hvor. Men god er den ihvertfald, så ingenting at påpege ved smagen. Mens jeg sidder og labber kaffen i mig, kommer jeg til at tænke på en anden ting, som jeg godt kan lide ved Sigfreds: Dagens filter. Det er ikke noget man ser ret mange steder. De har en række forskellige kaffebønner, som de skifter i mellem hver dag. Så det er altså ikke altid den samme oplevelse at gå på Sigfreds selvom man egentlig bestiller det samme. Bare et plus synes jeg.

    Alt i alt så er jeg lidt i tvivl om hvor mange stjerner denne kaffe skal have. For egentlig synes jeg da den er 4 værd. Hvis det altså ikke lige var for prisen. Synes altså at 25 kr er mange penge for en kop kaffe, der faktisk kun er normal størelse.
    Troels Bay AKA Tijer var jo så opfindsom at påpege at det da var bedre at bruge kaffekopper i stedet for stjerner til vurderingen.
    Så derfor synes jeg at Sigfreds fortjener 3.5 kaffekopper!

  • Kaffe i en Balje

    Tiden må siges at være moden for endnu en kaffeanmeldelse. Men jeg har ikke rigtig været nogen steder, hvor der var grundlag for en ny anmeldelse. Dog har jeg været på besøg hos mine ikke-kaffe-drikkende venner Ditte og Martin. Lad os lige stoppe her og udrede hvem Martin og Ditte egentlig er. Martin, er bedre kendt som Balje. (Det er vist flere år siden jeg faktisk har kaldt ham Martin). Vi var værnepligtige sammen, vi gik på skole sammen, og ja vi er blevet ret gode venner med tiden. Ditte er Baljes bedre halvdel.

    Men jeg var som sagt på besøg hos Ditte og Martin. Vi står og snakker lidt om løst og fast mens vi laver frikadeller. Så kommer vi til at snakke om den Senseo kaffemaskine, de har til at stå på bordet. De havde egentlig købt den fordi Martin havde forstået på reklamen at den også kunne lave cacao, hvilket de senere fandt ud af åbenbart var falsk reklame, eller også havde Martin bare misforstået noget.
    Men jeg bliver jo budt på en kop kaffe, og det siger man jo ikke nej til. Ditte spørger om jeg vil have krus eller kop. Endnu en gang bliver jeg nødt til at stoppe op og infomere yderligere. I den nye bibel er der blevet udladt en linje, som jeg anser som en ‘big mistake. Linjen lyder: Den 8. dag skabte gud kruset, og lod ordet gå verden over: brug dette når I drikker kaffe! Derfor valgte jeg krus!

    Ditte doserer vand. En del af princippet med Senseo er åbenbart at bønnerne kommer i et allerede doseret filter. Smart smart. Så bliver kaffen ligedan hver gang… 🙂

    Brygningen går i gang, og duften er vel egenlig som den bør være, og jeg glæder mig til at få en kop kaffe.
    Tager koppen op, og ser at der er skum på kaffen, og her snakker vi ikke skum som der måske sommetider er på kaffe eller øl, der er hældt lidt for hurtigt op. Vi snakker tyk skum, jeg ville mene hører hjemme på en guinness. Dufter lidt til kaffen. Der er en lille snert af instant coffee lugt, men ikke noget voldsomt. Jeg prøver at abstrahere fra skummet og smager på kaffen. Den er varm! MEGET varm, så jeg venter lige et minutstid, og smager derpå igen. Smagen er…. tjah, selvom det nu er nogle dage siden jeg fik kaffen, så er jeg stadig ikke helt fundet et ord, der beskriver smagen. Men det eneste jeg kan sige er at jeg ikke er imponeret. Så for smags indtrykket kan jeg desværre ikke give særlig meget. Men men men. Kaffen var jo drukket i godt selskab, og hyggelige hjemmelige omgivelser. Så sammenlagt synes jeg kaffen skal have 3. 2 for selve kaffen, men 4 for resten. Jeg beklager. Jeg skal ikke kunne sige om det er al kaffe brygget på en Senseo der smager sådan, men jeg synes ikke atden “dark” jeg fik var ikke så god, som Elin Reimer lover det i reklamen!

  • Ventekaffe

    Ja, så er det tiden til at skrive om en kaffe oplevelse.
    Denne gang er oplevelsen: “Kaffe i lufthavnen”.

    Alle der har prøvet at flyve kender det; ventetiden. Den er ikke til at slippe for, uanset hvordan man planlægger at komme i allersidste øjeblik inden ‘sidste check-in’ og flyet kommer til tiden.

    Men altså. Jeg sidder i lufthavnen i Vagar på Færøerne, og jeg længes meget efter at komme hjem efter 7 uger ombord på TRITON.

    Og man kan jo lige så godt bruge ventetiden på noget positivt, så hvorfor ikke drikke noget kaffe. Så kort efter at have afleveret min bagage, fandt jeg mig en kop kaffe, sort. Pris: 15 kr, for et krus. Jeg var lettere overrasket over prisen, da lufthavnskaffe jo gerne plejer at ligge i den dyre ende.

    Finder mig et sted at sidde. Det er ikke ligefrem Heathrow Airport, men der er da alligevel omkring 100 rejsende i ventesalen, så jeg finder en af de sidste frie stole. Og det er endda ved et bord, som giver mig muligheden for at finde iBooken frem og skrive anmeldelsen af kaffen mens jeg indtager den. Og det er netop hvad jeg gør. Samtidig får jeg mulighed for at få testet mit nye CMS, som jeg faktisk er ret stolt af at have kodet. Nå tilbage til kaffen.

    Allerede da jeg får næsen i nærheden af koppen kan jeg lugte; instant coffee. Jeg synes jo normalt ikke så godt om instant coffee, men man kan jo ikke vinde hver gang.
    Smagen på den første tår er smagen i sig selv god og rar, og i et split sekund smager den faktisk som almindelig kaffe. Men så var det sket. Den uundgåelige eftersmag af instant coffee indtrådte, og jeg døde lidt inde i mig selv. Ej dog ikke så slemt. Men altså kaffens smag kan ikke få mere end 2. Beklager drenge. Hyggen ved stedet er også til at overskue. Det er en ret ‘klassisk’ indretning. Så her er vist også kun 2 stjerner at hente. Så er der omgivelserne/stemningen. Her var hoved parten af de tilstedeværende jo mine kolegaer/venner fra skibet, så der var da lidt at hente der. Så 3 for stemningen. Det giver en samlet vurderring på 2 1/3 stjerne, hvilket jo er en komplet latterlig karakter at give. Men som flyrejsende jo ved så bliver der, uanset flyveturens længe, altid serveret en kop kaffe ombord på flyet, så jeg tænkte, at jeg da ville have den med i min anmeldelse. Så kan de få hver sin bedømmelse og en samlet bedømmelse.

    Jeg er nu kommet op i flyveren og vi er kommet afsted.Dog med lidt turbulens, men for en flok sømænd, der har sejlet i Danmarksstræde, så er sådan en omgang rystelser jo ikke at regne for noget.

    Omgivelserne i flyet er… Ja, som der nu er i et fly. Ikke særlig meget plads og konstant flyets rysten. Men udsigten slår selv den dyreste strandvejsvilla, idet at jeg har fået kapret mig en plads ved vinduet. Jeg har ingen ide om hvor langt man kan se, men der er flotte skyformationer. Det ligner et stort snelandskab af vat. (Selvom jeg nu ikke tror der er nok vat i denne verden til at lave så stort et snelandskab :-P).Men altså 3 stjerner for omgivelserne/udsigten. Stemningen, tja det hele er lækkert, alle glæder sig til at komme hjem og lige gyldig hvor trætte folk har været af det hele på denne tur, ja så er det lige som om at det er glemt nu fordi; VI SKAL HJEM!
    Så 3 1/2 stjerne for stemningen. Jeg synes det ville være at overdrive at give 4. Nu mangler jeg bare det vigtigste, nemlig kaffen. Personalet ombord har været forbi med maden, som egentlig var udemærket. Brødet og brien var ihvertfald dejlig.
    Prisen for kaffen kan jeg jo ikke klage over, da den er med i billetprisen, og da det ikke er mig der betaler rejsen, ja så må det vel være gratis. Eller noget deromkring

    Jeg ser at rækken bag mig er en steward begyndt at skænke kaffe op. Det bliver min tur, og han spørger med en venlig stemme: ønsker De kaffe? Jeg rækker min kop frem og siger ja tak.
    Kaffen fremstår som næsten perfekt. Den har den rette farve, en svag damp hæver sig stille fra den blanke overflade og duften af ny kaffe rammer mine næsebor. Lige et sekund nyder jeg duften af det sorte guld, hvorefter jeg tager den første tår. Kaffen har desværre en lidt brændt smag, men dog ikke noget der er så voldsomt at det trækker ned i vurderingen. Jeg nyder i ro og mag min kaffe mens jeg kigger ud på snelandskabet, der er er begyndt at blive lidt hullet, og blotter en del af den barske nordatlant. Inden jeg når at få drukket kaffen kommer stewarden tilbager og spørger om jeg vil have noget mere kaffe. Jeg skynder mig at sige jatak igen, og rækker ham min kop. Resten af koppen nyder jeg så godt jeg kan mens jeg over vejer hvor høj vurdering denne kaffe bør få. Jeg vil mene at 4 er måske lidt højt sat, men på den anden side så er jeg jo i godt humør, fordi jeg ved når jeg kommer hjem, så har jeg tre måneder til at koble af inden jeg atter skal ud og sejle igen. Det bliver skønt. Jeg tror den får 4 stjerner. Dog skal vi jo lige huske at kaffen fra lufthavnen skal regnes med.
    så 2 1/3 plus 4 divideret med 2 giver et sygt tal, så skal vi ikke bare runde af til 3 stjerner.

    Og lad os så komme hjem til Danmark.